"Vi skal skabe bedre samfundsborgere i dag, og vi har syv-otte timer til det, så det skal nok gå" siger Peter Yding Brunbeck, leder af HistorieLab, i sin velkomsttale til året historieformidlingskonkurrence.

Emnet i år er hvordan man som lærer inddrager sit nærområde i undervisningen, og det bør man gøre, mener Peter Yding Brunbeck, for der er store perspektiver i at beskæftige sig med den såkaldt 'lille historie'.

"Vi skal bruge nærområdet, ikke kun for at fænge eleverne eller opfylde et eller andet krav om bevægelse, men også for at gøre faget konkret. At arbejde med nærområdet er en genvej til den vigtigste indsigt, historiefaget kan give: At engang var tingene anderledes. Ikke nødvendigvis værre eller bedre, men anderledes. Når man forstår det, forstår man at man også kan ændre fremtiden" siger han, inden han overlader scenen til to gange Jens, der skal fortælle om, hvordan man gør det praksis, det der med nærområdet.

Rollespil gør religionsstrid lyslevende

Lokalområdet som kilde

De to Jens'er (Jens Aage Poulsen fra HistorieLab og Jens Pietras, lektor på Professionshøjskolen Absalon) arbejder nemlig på projektet 'Historier om mit sted', hvor skoleklasser over hele landet udvikler historieforløb med udgangspunkt i deres lokalområde, nærmere bestemt bruger de lokalområdet som kilde.

Brug det lokale museum uden rundviser-betaling

"Den største udfordring er at arbejde med en klasse fra et område, hvor hverken elever eller lærere mener, at der findes noget historie" siger Jens Pietras og nævner en skole i Greve på den københavnske vestegn som eksempel. Her havde både elever og lærere en opfattelse af, at historiefaget handlede om nationale og internationale begivenheder, konger og krige, og den slags er der ikke meget i Greve. Men gennem forløbet blev de opmærksomme på at Greve selvfølgelig har en historie og ikke mindst at eleverne selv og deres familie havde det - og skabte den.

"Men den lokale, såkaldt 'lille historie' skal selvfølgelig perspektiveres til den 'store historie' som er det man mere traditionelt opfatter som fagets genstandsområde" supplerer Jens Aage Poulsen.

Kontekst frem for tekst

Lektor ved læreruddannelsen i Aarhus Marianne Axelsen Leth ser også store muligheder i at bruge nærområdet i historieundervisningen, fortæller hun i en af konferencens efterfølgende workshops.

"Historiefaget er ofte meget tekst til tekst til tekst. Men udeskoledidaktikken kontekstualiserer historien. Og så fordrer udeskoledidaktikken at eleverne skal eksperimentere og arbejde problemorienteret snarere end faktaorienteret" siger hun og tilføjer "Og hold nallerne væk, når eleverne eksperimenterer".

Danmarksmestre i lokalhistorie

Marianne Axelsen Leth gennemgår inde-ude-inde-modellen som et godt udgangspunkt for at tage historieundervisningen med ud i nærområdet. Hun mener at modellen, som indebærer at klassen forbereder sig på skolen inden eleverne slippes løs, og efterfølgende bearbejder oplevelserne i klasselokalet, kan være med til at forhindre, at eleverne oplever udflugten som noget løsrevet fra den 'rigtige' undervisning.

Det er dog ikke alle workshopdeltagere, der er enige i den betragtning. En lærer i salen mener at forberedelse hjemmefra vil dræbe elevernes wow-oplevelse, hvis de er overforberedt, så hun foretrækker at tage dem uforberedt med på ekskursioner. Der giver en større sansemæssig oplevelse, mener hun, og dermed bedre indlæring. Marianne Axelsen Leth giver hende til dels ret, og siger at der ikke nødvendigvis er en model, der fungerer i alle situationer.

"Jeg er selv startet som nærmest obstruerende lærer og har personligt dræbt meget god historieundervisning ved at lægge ud med at sige 'I dag skal vi have om Kalmarunionen'" smiler hun.