Lockout 2013
1   57

Lockoutdebattør Peter Kofod vinder Årets Sveske

I dag uddelte Sveskens Venner prisen som årets mest markante skoledebattør. ”Det burde være mediernes ypperste opgave at holde politikerne til ansvar”, siger prisvinderen og journalisten, der i efteråret var en markant stemme i debatten om regeringens indblanding i overenskomstforhandlingerne i 2013.

I debatten om regeringens rolle i overenskomstforhandlingerne i 2013 har mediernes krav til dokumentation lagt virkeligheden i benlås og legitimeret absurde synspunkter. Sådan lyder det fra modtageren af Årets Sveske, journalist, debattør og foredragsholder Peter Kofod.

Det var Irakkrigen der for 15 år siden katalyserede Peter Kofod ind i den offentlige debat, og efter i mange år at have beskæftiget sig med overvågning og datasikkerhed, kastede han sig i sensommeren ind i debatten om den danske arbejdsmarkedsmodel og især hvordan medierne dækker den. Det valg kom bag på mange:

Artiklen fortsætter under banneret

"Jeg er den der er allermest overrasket. Det var bestemt ikke planlagt og jeg kniber også mig selv i armen en gang imellem. Det var nogle personlige forviklinger der gjorde, at jeg pludselig kunne se, at mediernes dækning og magthavernes ageren var helt forkert", fortæller Peter Kofod.

Det var da DLF-formand Anders Bondo Christensen i september gæstede P1-programmet Mennesker og Medier, at Peter Kofod for alvor fik øjnene op for, hvor galt det stod til. Her diskuterede Anders Bondo Christensen den netop udkomne bog Søren og Mette i benlås, med Politikens chefredaktør Christian Jensen:

"Anders Bondo skulle sidde og undskylde for, at lærerforeningen har betalt for at købe nogle bøger. Og det er da også for dårligt, at det er lærerforeningen der skal sørge for, at der bliver lavet banebrydende journalistik i Danmark. Men sådan er det åbenbart", siger han og fortæller, at de danske medier ifølge ham ikke gjorde deres arbejde godt nok i forbindelse med lanceringen af Søren og Mette i benlås: "Alle de her højtbetalte journalister rendte rundt og sagde, at der manglede en rygende pistol. Men man kunne ikke se internettet for bare røg fordi der var så mange rygende pistoler".

Ifølge ham minder dækningen om, hvordan medierne gik til sagen om Edward Snowden, der i 2013 afslørede den amerikanske efterretningstjeneste i ulovlig overvågning. Dengang var det Dagbladet Information, der modtog dokumenterne om overvågning af danske statsborgere, og ifølge Peter Kofod lod landets øvrige medier politikerne slippe for let:

"Vi havde et bjerg af dokumentation, men magthaverne lod som om, at det ikke var tilfældet og de andre medier lod dem slippe afsted med det. Derfor fik overvågningsskandalen aldrig den samme gennemslagskraft i Danmark som i andre lande. Den mekanisme er problematisk, fordi det burde være mediernes ypperste opgave at holde politikerne til ansvar", siger han.

Dorte Lange: Det vigtige er sammenhold

Næstformanden for Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, lagde også turen forbi Huset for at sige et par ord til årets prisvinder:

"Jeg havde stor fornøjelse, da jeg læste dine blogs. Det er vigtigt at holde sig uafhængig, og det er virkelig flot at du går forrest og risikerer at blive holdt ude, når du siger nogle irriterende ting", sagde Dorte Lange og fortsatte: "Lærerne dyrker den anden side af at lave oprør. Nogen går forrest, men det vigtige er sammenhold og forening. Det er vigtigt og det er det, vi har som overskrift i alt det, vi gør".

Årets Sveske uddeles hvert år af en gruppe lærere med tilknytning til Ballerup Lærerkreds, der kalder sig for Sveskens Venner. I dagens anledning havde de hyret skuespillerinde Anne Marie Helger til at forestå prisoverrækkelsen.

"Peter Kofod er en modig journalist. Gid der var flere af jer. Peter Kofod tør forholde sig kritisk til magthavernes fortvivelser og misinformationer. Peter Kofod har slet ikke holdt sin kæft om alt det snavs, der gemmer sig i den rystende gyserperiode, hvor medierne fortrinsvis kørte medløberisk dækning", sagde Anne Marie Helger om baggrunden for at tildele Peter Kofod Årets Sveske.

Kofod: "Lidt dårlig samvittighed"

Det var en glad Peter Kofod der modtog prisen denne torsdag eftermiddag på Huset i København. Han fortæller, at han har stor respekt for de andre nomineredes arbejde:

"Jeg er helt vildt glad og stolt over at få den her pris. Samtidig har jeg lidt dårlig samvittighed, fordi de andre nominerede har kæmpet for den her sag i årevis, og så kommer der en eller anden knøs ind fra højre og bliver hædret. Men jeg er virkelig glad for priser", siger Peter Kofod.

De fire øvrige nominerede var professor Per Fibæk Laursen fra Aarhus Universitet, der var nomineret for sin bog om dialogisk undervisning, folketingskandidat Anders Kronborg for at kritiserer den forhenværende socialdemokratiske partitop for at have koordineret med KL op til overenskomstforhandlingerne i 2013, det socialdemokratiske folketingsmedlem Kaare Dybvad Bek for bogen "De lærdes tyranni" og lærer Anette Lind, der i en årrække har været en flittig debattør og stærk kritiker af Lov 409 og folkeskolereformen.

Peter Kofod fortæller til folkeskolen.dk, at han har fået stor opbakning i sin kritik, rettet mod medierne:

"Det er mildest talt overvældende med den store opbakning jeg har fået fra lærerne. Det havde jeg slet ikke regnet med. Men det viser bare, at der er et publikum for folk, der vil lægge svesken på disken", siger Peter Kofod.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ