Indledningsvis to sætninger om mig selv i forhold til programmerne. Blev castet til gulerodsrollen, fordi jeg har været med til at skabe et læringslaboratorium, som vi kalder Det Skæve Rum. Var betænkelig ved at sige ja til deltagelse, men et ønske om at gøre en forskel for vores fælles folkeskole, afgjorde udfaldet. Har nogle holdninger til undervisning, som jeg tror, kan være med til at intensivere elevernes læring. Disse budskaber fremgår kun svagt i programmer, derfor denne invitation til det didaktiske hus.

Jeg havde 4 overordnede mål med min deltagelse.

• Vise to overordnede former for undervisningsdifferentiering og bringe projektarbejdsformen i spil som en bærende metode
• Prøve at gøre dannelse mere synlig i undervisning og vise en fin sammenhæng mellem faglighed og dannelse
• Synliggøre, den måske væsentligste læringsbarriere i skolen, ja måske i hele uddannelsessystemet, ”angsten for at lave fejl” i det store klasselokale
• At bringe ”Den stille mobning” frem i lyset

 Før jeg tager fat på at gennemgå ovenstående fire pinde vil jeg kort fortælle, hvorfor vi ændrede læringsrum i forbindelse med projektet. Vi var og er overbeviste om, at rummets udformning har betydning for elevernes læring, derfor inddrog vi lokalet som didaktisk medspiller. Det er kun i skolen man ”tror på”, at 400 rengørings-lux og grå laminatplader er den bedste indlæringsramme.

Tre måneder er kort tid, hvis man har et ønske om at søsætte nye læringstiltag og derudover nå at vise deres effekt. Vi troede ligeledes på, at eleverne hurtigere ville acceptere de anderledes læringsmetoder, hvis lokalet ikke emmede helt så meget af den traditionelle undervisning.

To former for undervisningsdifferentiering Projektarbejdsformen er en spændende læringsmetode til eleverne i de ældre klasser. Den indeholder langt flere muligheder for at udvikle en bredere vifte af elevernes kompetencer end i den ”traditionelle” undervisning. Desuden har det faglige spænd en karakter, så alle eller næsten alle elever kan finde sit niveau heri. Projektarbejdsformen er en gave til de dygtigste elever, her kan de gå all-in, da arbejdsformen i princippet er grænseløs. Men den fungerer også fint for de øvrige elever, blot med en differentieret stilladsering.

Vi valgte at lade eleverne lave tre projekter i de 12 uger forløbet varede, altså ca. et projekt hver tredje uge. I de mellemliggende uger var undervisningen mere traditionel med mindre gruppeforløb og individuelt arbejde. Vi er ret stolte af den progression, vi oplevede hos eleverne gennem de tre projekter.

Svært-pædagogikken. Prøver konstant på at få eleverne til at arbejde med det læringsstof, de har svært ved. Det var et af mine vigtigste krav til eleverne i projektet. Betragter det, som totalt tidsspilde, når eleverne arbejder med stof, de har let ved. I mange sammenhænge er elever en succes, hvis de har let ved noget, f.eks. at markere når læreren stiller spørgsmål eller vente til man bliver spurgt osv. Men ”let-ved” er en katastrofe, når det drejer sig om det faglige stof. Hvis man har let-ved et bestemt fagområde eller fag, så arbejder man med det forkerte. Det gælder om at få eleverne til at være i ”svært ved feltet” længst muligt.  Eleverne er selv med til at fastholde sig i svært-feltet, ved bl.a. at have ret til at springe over lette opgaver. Det er virkelig god undervisningsdifferentiering, når alle elever arbejder i svært-feltet. Samtidig er det er angreb på den ”folkepædagogiske” holdning, hvor svært-ved parallelstilles med det at være dårlig-til. Svært-ved betyder jo bare, at eleven er i gang med at lære. 

Når jeg stiller eleverne en åben opgave, forventer jeg, at de gør sig umage og selv prøver at finde de sværeste løsninger. I program 2 vises et klip, hvor eleverne vælger de lette løsninger. En sådan handling bliver påtalt øjeblikkeligt.

Symbiose mellem dannelse og fagliglæring Hvilke kompetencer ønsker vi, at vores elever får? Hvordan udruster vi dem bedst muligt til den virkelighed, der venter ”uden for døren”?

Tror det er vigtigt, at vi kommer til at tænke mere dannelse og kompetencer ind i vores undervisning. Herunder en liste med nogle af de kompetencer, som vi ser i forbindelse med projektarbejdsformen: selv at opsøge viden, selv strukturere sit arbejde, kondensere sin viden, fremlægge sin viden, have tilskuere på sine fremlæggelser, bruge lærerne mere aktivt som vejledere, være aktive lyttere, en bred vifte af samarbejdskompetencer, få en gruppe til at fungere, uddeling af arbejdsopgaver, selvstændighed, ansvar, kreativitet, lave interview, tage beslutninger, kritisk tænkning, god til at vurdere sin kilder osv.

Det symbiotiske i at lade faglig læring og dannelse følges ligger i min grundholdning, at alle mennesker ønsker at blive fagligt dygtige og gerne vil udvikle deres personlige kompetencer. Fagliglæring er for en del elever ret kedeligt, men hvis man lægger det ind i nogle rammer, hvor eleven samtidig kan udvikle sig personligt, så har vi som lærere langt flere motivationsfaktorer i spil.

Angst for at lave fejl Mange elever er bange for at svare forkert i det store klasselokale. De er bange for kammeraternes reaktioner, der er en vis paralleltænkning mellem, det at lave fejl og det at blive betragtet som dum og de er bange for lærerens vurdering, får jeg nu en lavere karakter. Personligt gør jeg alt, hvad der er mig muligt for at bekæmpe elevernes angst for at lave fejl. Ja faktisk ”fejrer”, vi når elever kommer til at lave fejl. Fejl i læringssituationer signalerer, at eleven arbejder med det svære stof. Det skal lige påpeges, at ovenstående kun handler om fejl begået i læringssituationer og at fejl ikke kan laves med vilje.

Det er besværligt at få elever til at arbejde uden for deres komfortzone med det svære læringsstof, hvis de er bange for at lave fejl. DE laver nemlig langt flere fejl, når de arbejder med det stof, som de endnu ikke har helt styr på. Fejl-angsten og komfortzone-problematikken skaber utrolig meget tidsspilde i den danske folkeskole.

Vi skal have ændret vores klasselokaler fra at være evalueringslokaler til at være træningslokaler, hvor der, i den grad, er plads til at lave en masse nødvendige fejl.

Den stille mobning  En anden lille læringsbarriere er ”Den stille mobning”. Det drejer sig om små reaktioner eller handlinger, der ofte forekommer blandt eleverne i forbindelse med “andres” fejl. Har valgt at bruge ordet mobning, for at signalere de små reaktioners negative betydning for modtageren. Det drejer sig ikke om mobning i gængs forstand, hvor en person tydeligt bliver chikaneret af en bestemt person eller persongruppe. Chikanen er delvis usynlig og bliver ofte udført på det ubevidste plan. Men chikanen har den samme virkning på ofret som mobning. Den vil tit fastholde “ofret” i en uønsket position. Reaktioner foregår mest i stilhed eller som små uskyldige, naturlige bevægelser eller lyde. Et grynt, to elever der lige ser på hinanden eller et løftet øjenbryn.

Håber det har givet mening at læse min artikel fra det didaktiske maskinrum. Er du interesseret i mere af samme slags, kan du kvit og frit downloade vores(Mette Stange og undertegnede) nyeste blad om didaktik. Magasinet hedder Læringslyst og kan findes på www.læringslyst.dk.

Glade orange hilsner Carsten Hermansen