I dag er der 2. behandling af L49, der ændrer status for færdigheds- og vidensmålene, så de går fra at være bindende til vejledende.

Men selvom et flertal rundt om regeringen ønsker at gøre det til et ufravigeligt krav, betyder folkeskolelovens paragraf 40 stykke to, at det er kommunerne, der i sidste ende bestemmer, om antallet af mål skal reduceres:

"Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed",står der i paragraf 40.

Udsigt til KL-sejr: Kommunerne må fortsat sætte egne mål for skolen

Dermed er det ikke sikkert, at alle skoler og lærere vil opleve en reduktion af antallet af mål. Det bliver kommunerne, som bestemmer. Undervisningsminister Merete Riisager (LA) skriver i en skriftlig kommentar til folkeskolen.dk:

"Med lovforslaget lægger vi op til at reducere antallet af de bindende færdigheds- og vidensmål. Formålet er at give skolerne større frihed til at tilrettelægge undervisningen efter lokale behov på den enkelte skole", skriver hun og fortsætter:

"Lovforslaget ændrer imidlertid ikke på ansvarsfordelingen på folkeskoleområdet. I Danmark har vi kommunalt selvstyre, og kommunerne har ansvaret for at drive folkeskolerne. På Christiansborg er der bred opbakning til lovforslaget, og dermed sender vi et stærkt signal til kommunerne om at følge den politiske intention om at reducere de bindende mål", lyder det fra undervisningsministeren.

DF: Kommunerne skal ikke have ansvaret for Fælles Mål

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen har tidligere i flere omgange forsvoret, at kommunerne skulle have lov til at sætte deres egne mål for skolen. Den 15. maj sagde han til folkeskolen.dk:

"Man kan ikke give en tilfældig skoledirektør mulighed for at ændre indholdet af Fælles Mål, som fagfolk har brugt årevis på, og som politikerne efterfølgende har sagt ja eller nej til", sagde Alex Ahrendtsen. Efter lovforslaget havde været i høring stod det klart, at blandt andre KL og Finansministeriet var kritiske overfor, at kommunerne kunne sætte egne mål. Til det sagde Ahrendtsen den 15. august:

"Den frihed kan de godt skyde hvid pind efter - det vil betyde, at de selv kan opfinde alle deres underlige mål og målsætninger, så vi udover Fælles Mål også får en række kommunale mål".

Flertalsbeslutning kan ende som et simpelt signal

Alle Folketingets partier på nær Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, der jo tilsammen udgør regeringen, har i en betænkning skrevet, at kommunerne ikke må pålægge andre mål, end de nu reelt forenklede Fælles Mål - hvor kun de overordnede kompentencemål og færdigheds og vidensområder bliver bindende. Alligevel ender det tilsyneladende blot med at være en opfordring til kommunerne om at følge loven om Fælles Mål. Til det sagde Alex Ahrendtsen i går til folkeskolen.dk:

"Hvis vi følger deres logik, så kan den paragraf bruges til at underminere al lovgivning. Jeg tror slet ikke, de ved hvad de har gang i. De leger med ilden".

DF: Regeringen og KL leger med ilden

Men i sin skriftlige kommentar til folkeskolen.dk, er undervisningsminister Merete Riisager ikke bekymret for, at der vil blive sat nye mål:

"Jeg har tiltro til, at kommuner og skoler lokalt vil arbejde for at give det pædagogiske personale de bedste muligheder for at anvende deres pædagogiske faglighed. Det skal være en lokal beslutning, hvordan denne faglighed bedst kommer i spil, med aftalen giver vi skolerne større frihed til at nå derhen".