Undervisningsministeren
3   28

Efter et år på posten: Merete Riisager mangler resultater

Analyse: For et år siden gik ”systemkritikeren ind i systemet” og Merete Riisager gik fra at være en klar kritiker af folkeskolereformen til at stå i spidsen for den. Siden er der sat en værdipolitisk kurs mod mere frihed og folkelighed. Men leveringen mangler.

Det var ikke en undervisningsminister i decideret overskud, der i DR-programmet Debatten med temaet "Hvad vil vi med folkeskolen?" den 16. november gik hårdt til SFs Jacob Mark:

Artiklen fortsætter under banneret

"I skal gøre jer klart, om I overhovedet stadig er med. Om I er blevet så uenige, at I slet ikke er der længere. Jeg står som øverste ansvarlige for, at folkeskolen fungerer, der er forskel på, om man er med i forliget eller ej. Når man indgår en aftale, så har man en forpligtigelse for at få tingene til at fungere", sagde undervisningsminister Merete Riisager fra Liberal Alliance som en reaktion på, at Jacob Mark havde sagt, at han ikke ville stemme for reformen, hvis han blev spurgt i dag.

Og måske er der andet end de konkrete problemer med forligspartiet SF, der har forkortet ministerens lunte?

For at lykkes som minister, skal man både kunne lykkes udadtil og indadtil. Og mens Merete Riisager er stærkt fagligt funderet og i stand til at sætte en dagsorden i forhold til omverdenen, går det lidt trægere med at levere resultaterne via de indre linjer. Her skal ministeren både kunne arbejde med og få medløb fra:

- Embedsmændene på ressortområdet.

- De andre partier, stærke ministerier og centrale udvalg internt i regeringen.

- Ordførerne i forligskredsen.

Stramt regeringsgrundlag

Allerede ved tiltrædelsen for et år siden, stod det klart, at råderummet for Merete Riisager var begrænset. Undervisningsministeriets departementschef Jesper Fisker tog en passage fra regeringsgrundlaget med i sin tale ved Merete Riisagers tiltrædelse. Han sagde:

"Her bliver jeg nødt til at understrege, at der står i regeringsgrundlaget, at nu skal der være grundlæggende ro om folkeskoleområdet, men plads til justeringer".

Dengang replicerede Merete Riisager:

"Jeg er godt klar over, at nogle her i det her ministerium tænker, det som Jesper Fisker bare sagde: Ok, nu lader vi systemkritikeren gå direkte ind i ministeriet, hvad sker der så?", hvorefter hun forsikrede om, at hun gik til opgaven med stor ydmyghed. Sin vision kaldte hun "folkets skole", og satte disse ord på den:

"Det vil sige, at vi de kommende år skal bevæge os hen imod en skole, hvor flere forældre, børn og lærere føler sig godt tilpas. Og hvor de kan deltage direkte og aktivt uden hele tiden at have snore i ryggen".

Hvornår kommer forenklingen?

En reduktion af antallet af bindende Fælles Mål er et konkret felt, hvor der kan klippes nogle af de snore, som sidder i ryggen på de fagprofessionelle, derfor er det et centralt spørgsmål for Merete Riisager.

Allerede daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) proklamerede i juni 2016, at antallet af bindende mål skulle reduceres. Den 19. maj i år blev der så indgået en aftale i forligskredsen om at få Fælles Mål forenklet i en lov, der skulle gælde fra 1. december 2017.

Loven er i dag ved udgangen af november endnu ikke vedtaget og både finansministeriet og KL har i høringssvar markeret, at kommunerne burde have lov til at sætte egne mål i stedet for de nationale.

Selvom forligskredsen med garvede og centrale ordførere som Alex Ahrendtsen (DF) og Marianne Jelved (R) i spidsen bakkede ministeren op i at, friheden skal gælde i klasselokalerne og ikke på forvaltningsgangene, er indholdet i loven endnu ikke afklaret. Senest kom alle partier rundt om regeringen med en samlet betænkning til loven. Partierne understreger i betænkningen, at kommunalbestyrelserne "ikke kan pålægge skolerne andre mål, krav eller bindinger for undervisningen, der rækker ud over Fælles Mål, og som kan medvirke til at skabe unødvendigt bureaukrati og fratage skolens personale deres faglige frirum".

"Har brudt vores tillid"
Kilder fortæller til Folkeskolen.dk, at hverken ministerium eller styrelser er helt i synk med ministeren, der har vundet mange venner og velvilje i skoleverdenen, men i mindre grad indenfor systemet.

Det er en styrke for Merete Riisager, at hun kan give forslag og tiltag tydelighed og ideologisk kant. Men den egenskab kan også vække mistænksomhed, hvis hun skal præsentere de samme forslag for finansministeren eller formanden for KL. For prøver hun nu at rulle det hele tilbage og lave friskoler ad bagvejen? Resultatet bliver, at tingene trækker i langdrag og ikke bliver vedtaget på de angivne tidspunkter.

I forhold til at få tingene igennem regeringen, har Merete Riisager for nylig i fuld offentlighed brændt fingrene. Ministeren fortalte, at der skulle slukkes for internettet til gymnasiets eksamener for at undgå snyd. Det fik både SF, Socialdemokratiet samt Venstre og Det Konservative Folkeparti på banen:

Venstres Anni Matthiesen, der også er ordfører på folkeskoleområdet, havde overfor Berlingske svært ved at forstå, hvorfor beslutningen var blevet truffet hen over hovedet på hende selv og de andre partier i forligskredsen.

"Ministeren har brudt vores tillid", sagde Venstre-ordføreren til Berlingske og fortsatte:

"Jeg havde måske en forventning om, at det var ting, man drøftede sammen, når det får så store konsekvenser for så mange unge mennesker. Og at hun måske ville have indledt med at overbevise os om, at det var en god idé, inden hun valgte at gå ud med det selv".

Brigitte Klintskov Jerkel fra de Konservative bakkede op og mente, også at forslaget skulle igennem forligskredsen.

Langsommelighed er ikke Riisagers skyld

Dansk Folkeparti bakkede dengang op om ministeren, og Alex Ahrendtsen er også i dag en stærk støtte for Merete Riisager:

"Jeg har et fortrinligt samarbejde med hende, hun er ordholdende og kan godt lide ordentlighed", siger Alex Ahrendtsen til folkeskolen.dk. Han fortæller, at det ikke er Merete Riisagers skyld, at Fælles Mål endnu ikke er reelt forenklede.

"Der er mange interesser på spil, og KL forsøger at gøre sin indflydelse gældende gennem regeringen. Og dermed få svækket det, som vi har aftalt, der står vi fast og betænkningen er bare en politisk udmelding fra flertallet, der fortæller, hvordan det her skal forstås, så ingen ude i kommunerne skulle føle sig fristet til at omgå det", siger Alex Ahrendtsen.

"Det har taget tre år at få en reel forenkling af Fælles Mål, og det er ikke Merete Riisagers skyld: Det er systemets, KL's og skiftende regeringers skyld", siger Alex Ahrendtsen.

Fra den Socialdemokratiske undervisningsordfører, Annette Lind, er der bestemt ikke samme opbakning:

"Jeg synes, vi har en undervisningsminister, der har et sort gammeldags skolesyn", siger Annette Lind. Og kommer med en ganske kort uddybning:

"Hvis man ikke har noget godt at sige, så skal man lade være, så jeg har ikke mere at sige", siger hun.

År to bliver spændende

En iagttager roser Merete Riisager for at være lykkedes med at skabe positive vinde om sin person og have skabt et fundament, hvorfra det stadig er åbent, om hun lykkes med sine tiltag og kan gøre ord til handling.

Udover de ovenfor beskrevne problemer, har ministeren oven i hatten den udfordring, at vi går vi ind i en tid med overenskomstforhandlinger, og derfor vil alle udmeldinger blive vejet i forhold til, om de kan ses som en støtte til den ene eller anden part i forhandlingerne.

Så år to bliver særdeles spændende for Merete Riisager, der altså i dag kan har haft et år i spidsen for undervisningsministeriet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet
Folkeskolen.dk er lukket for indlæg og kommentarer fra 6. juli og i uge 28 og 29 - vi åbner igen mandag den 23. juli. God ferie!

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ