Psykisk arbejdsmiljø
0   90

"Hvilken decibel har en hævet stemme?"

#bliverdetmignæstegang ? Sådan spørger en gruppe lærere på facebook, efter at retten har afgjort, at det var en overtrædelse af reglerne, da lærer Erik Schmidt hævede stemmen på et internt møde.

Da Gitte Mailand læste, at Erik Schmidt havde begået en tjenestlig forseelse fordi han, som dommeren skrev: "enten havde råbt op eller i hvert fald talt med hævet stemme", dukkede der et billede op i hendes hoved:

Artiklen fortsætter under banneret

Ligesom i børnehaver og andre steder, hvor støjen er problematisk for det fysiske arbejdsmiljø, kunne man hænge en decibeltæller op på landets lærerværelser.

"Så kunne den lyse rødt, hvis man taler for højt og grønt, hvis der bliver talt i et passende toneleje", siger Odense-læreren ironisk.

Man begynder nok at lægge låg på

Hun har både i debatsporet på folkeskolen.dk og på facebook brugt hashtagget #bliverdetmignæstegang

"Jeg tror, kulturen i mange år og på mange skoler har været som på Agedrup Skole. Vi har haft pædagogisk udvalg på skolen og satte selv pædagogisk udvikling i gang. Det medførte også, at vi havde mange pædagogiske drøftelser på skolerne - og vi har sikkert også været højrøstede. Det var den kultur, vi var vant til", siger Gitte Mailand og understreger, at hun anerkender, at lederen har ledelsesret.

Hun fortæller, at oplevelsen som lærer i folkeskolen er, at man stadig oftere bliver præsenteret for noget nyt, der skal indføres fra toppen.

"Og når man som Erik Schmidt brænder for at være lærer - vi er det jo af en årsag - så reagerer man ved at spørge: Er det nu det rigtige? Kan det vendes og drejes og ændres, så det passer bedre til vores skolevirkelighed?", fortæller Gitte Mailand.

Helt konkret har dommen givet hende nogle overvejelser når en hævet stemme og en chokeret kollega kan føre til en tjenstlig advarsel:

"Hvilken decibel har en hævet stemme? Hvilke kollegaer risikerer jeg at gøre utryg? Man begynder nok at lægge låg på sig selv, og man bliver bogstaveligt talt bange for at tale for højt", siger Gitte Mailand.

Lukket ledelse

Dommeren konstaterede, at "Schmidt har været fuldt ud berettiget til at tale om lukket ledelse". Og lukket ledelse er en problematisk ledelsesform, mener Gitte Mailand:

"Vi menige kan nogle gange komme med nogle vinkler, der er blinde for de andre. Med den erfaring vi har, kan vi se, at noget lige skal justeres. Al ære og respekt for, at ledere bliver ledere, fordi de vil lede. Og de skal have visioner for deres skoler, men de må ikke blive så lukkede, at de ikke kan lytte til forslag, der kunne ændre og forbedre visionerne", siger Gitte Mailand og uddyber:

"Det er jo os ude på gulvet, der skal arbejde med visionerne. Vi sidder jo ikke bare og er brokkehoveder. Når jeg siger noget kritisk, så er det fordi, at jeg kan se, med den erfaring jeg har - at lige her er der noget, som jeg er bekymret for. Og med den her afgørelse i hånden kan ledelsen måske vælge at gøre det.", siger Gitte Mailand og peger på, at det er forskelligt fra skole til skole, hvor sensible ledelserne er.

"Jeg synes, at lukket ledelse er en uheldig styreform, og selvom vi ikke bare skal have en leder, der er tilfreds med skolen står stille, så skal der været et forum, hvor man drøfter tingene. Ellers får vi lønslaver, der bare nikker og ellers er ligeglade. Og hvem tror, det gavner udviklingen af skolen", siger hun.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ