Løn
4   21

Over 5.000 kroner i lønforskel

Alt efter hvilken kommune lærere er ansat i, kan der være flere tusinde kroners forskel på månedslønnen. Mange steder kniber det med at få kommunerne til at afsætte penge til lokalaftaler, siger lokale lærerforeninger.

5.440 kroner om måneden. Så stor er forskellen på, om du er ansat henholdsvis i Ballerup eller på Læsø, der er de kommuner, der lønner lærere og børnehaveklasseledere højest og lavest. Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Tallene er et gennemsnit af alle lærere og børnehaveklasselederes indkomst. Derfor skal der blandt andet tages højde for ancienniteten blandt den enkelte kommunes lærere, ligesom der gives såkaldte områdetillæg, der er afhængig af kommunens geografiske placering.

Artiklen fortsætter under banneret

Når Læsø er bundskraber, skyldes det ifølge Danmarks Statistik, at lønmodtagere på de små øer normalt har en lavere indkomst end på fastlandet. Ballerup er den kommune i landet, der aflønner lærerne bedst. Ballerup Lærerforening ønskede imidlertid ikke at udtale sig til artiklen om årsagen.

I Danmarks Lærerforening (DLF) er hovedårsagen til den store lønforskel, at kommunerne sparer på lærerlønninger. »Den lokale løndel er blevet et spareobjekt. Det har den været i mange år«, siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for overenskomstudvalget i DLF.

Det er Lærerforeningen og KL, der forhandler overenskomsten og dermed bestemmer lønnen for lærerne. Men de to foreninger har også aftalt, at en del af lønnen kan forhandles lokalt ude i de enkelte kommuner. Her skal kommunen og den lokale lærerkreds blive enige om en lokalaftale og afsætte en pose penge til løn. Det kniber mange steder, forklarer Gordon Ørskov Madsen.

»Kredsene gør alt, hvad de overhovedet kan. Men de møder en mur hos nogle kommuner, som ikke er interesserede i at udmønte mere, end de er forpligtet til. I nogle kommuner er de lokale tillæg meget høje, og i andre kommuner aftaler de stort set ingenting lokalt, fordi de ikke er absolut forpligtet på det«, siger han.

De lokale tillæg fordeles i nogle kommuner centralt i forhandlinger mellem kommunen og den lokale lærerforening. I andre kommuner fordeles de lokale lønmidler mellem skolerne efter elevtal, og derefter er det op til den enkelte skoleleder at fordele de lokale løndele mellem skolens ansatte.

Rekrutteringstillæg hæver lønnen

I Herlev går en lærer i gennemsnit til 44.235 kroner om måneden inklusive pension, feriepenge og lokale tillæg. Dermed er den københavnske omegnskommune det sted i landet, der aflønner sine lærere næstbedst og også markant højere end nabokommunerne. En lærer i Herlev tjener nemlig i gennemsnit 439 kroner mere end i København og hele 2.698 kroner mere end i Glostrup. Jens Lunden, formand for Herlev Lærerforening, forklarer, at det især skyldes et ønske om at kunne tiltrække lærere.

»Vi har et rekrutteringstillæg, som vi har haft i mange år. Det tror jeg, de fleste hovedstadskommuner har. Det bliver begrundet i, at lærerne tager et stort medansvar for skolens udvikling, og at man som lærer tager ansvar for, at skolens politikker bliver ført ud i livet«, siger Jens Lunden.

I Herlev bliver den lokale løndel forhandlet centralt af kommunen og lærerkredsen, og derfor er der ikke nogen individuelt forhandlet løn ude på skolerne. Rekrutteringstillægget, som lærerne i Herlev kan nyde godt af, er på cirka 800 kroner om måneden for en nyuddannet.

»Kommunen vil ikke forhandle«

I bunden af lønstatistikken ligger Vejen Kommune. Med en gennemsnitsløn på 40.405 kroner om måneden er lærerne her de næstlavest lønnede i hele landet. Det ærgrer formanden for Vejen Lærerforening, Birthe Cramon, at kommunen ifølge hende ikke vil give lærerne mere i løn og ikke siden 2008 har smidt penge i den lokale lønpulje til blandt andet tillæg for kompetenceløft.

»Vi har kun haft puljen med de lokale lønmidler, der blev udmøntet i 2008, til fordeling blandt lærerne. Kommunen har aldrig villet forhandle med os om et højere løntrin til lærerne eller en anerkendelse af læreres kompetenceløft i form af et løntillæg. Her mener Vejen Kommune, at eksempelvis et kompetenceløft hos lærerne må vi selv betale med de lokale lønmidler«, siger Birthe Cramon.

Hun pointerer samtidig, at lærerlønnen i Vejen Kommune er i gennemsnit 1.427 kroner månedligt under lønnen i nabokommunerne. I gennemsnit tjener en lærer i Haderslev over 2.500 kroner mere om måneden end i Vejen, og en lærer i Varde tjener 625 kroner mere. Varde er den nabokommune, der ligger tættest på gennemsnitslønnen i Vejen.

»Det begynder vi også at mærke i forhold til rekruttering af lærere. Når de får nys om, at de kan få mere i løn i en af nabokommunerne, vælger de helt klart Vejen Kommune fra«, fortæller kredsformanden.

Hos kommunen afviser skolechef Regin Holm Nielsen, at den lave løn medfører problemer med rekrutteringen af lærere til kommunens skoler.

»Ligesom andre kommuner kan vi have udfordringer med at rekruttere midt i et skoleår eller i fag som tysk eller musik. Men til de faste stillinger, vi slår op mellem to skoleår, oplever vi en stigning i antallet af kvalificerede ansøgere«, siger Regin Holm Nielsen.

Han mener i øvrigt ikke, at det er kommunens opgave at fordele lønnen blandt lærerne. Det skal i stedet være op til den enkelte skoleleder: »Vi anvender lønsumsstyring ude lokalt, og det er suverænt skolerne, der styrer det. Fra kommunens side fordeler vi pengene efter elevtal, og hvordan skolelederne vælger at bruge pengene, det blander vi os ikke i«.

I Vejen har lærerforeningen og kommunen ikke kunnet blive enige om en lokalaftale.

Krav om centralt aftalt løn

Den store forskel i lønniveau på tværs af landet er ikke alene et forhandlingsspørgsmål for kommuner og de lokale lærerkredse. Forud for overenskomstforhandlingerne, der begynder i januar 2018, overvejer Danmarks Lærerforening, hvordan det kan sikres, at kommunerne forhandler og aftaler lokal løn, som lønsystemet lægger op til. Gordon Ørskov Madsen fortæller, at hvis ikke kommunerne er villige til at smide flere penge i de lokale aftaler, så vil Lærerforeningen arbejde for, at en større del af lønnen aftales i de centrale forhandlinger mellem DLF og KL:

»Vi vil helt klart gå efter, at der er mere, der skal aftales centralt. Når KL og Moderniseringsstyrelsen siger, at de vil have lokal løndannelse som et ledelsesredskab, så siger vi nej tak. Hvis ikke de er villige til at smide penge på bordet lokalt, så må vi aftale mere centralt«, siger han.

Forhandlingerne om den centrale overenskomst for landets folkeskolelærere finder sted til foråret.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ