Teach First
0   11

Kollektiv i Kalundborg: Sammen om at være helt nye lærere

Kalundborgs folkeskoler har fået forstærkning af 15 universitetsuddannede unge, der er med i programmet Teach First Danmark og underviser i folkeskolen, mens de tager en meritlæreruddannelse. De fleste af dem er flyttet til den vestsjællandske by – sammen.

"Der er sådan en bosætningskonsulent i byen, men hun var på sommerferie, da vi skulle finde bolig", fortæller Teach First-lærer Camilla Lyng Bloch. "Men der er masser af boliger til leje i Kalundborg, så vi fandt selv to huse, og det er fedt at bo sammen!"

Hun underviser på Nyrupskolen i den vestlige del af Kalundborg. Hun kommer hjem fra skolen ved 17-tiden, og mandag aften er der så studiegruppe for de Teach First-lærere, der læser matematik på læreruddannelsen. Tirsdag aften er det engelsk-studiegruppen, der mødes og løser den ugentlige e-læringsopgave fra læreruddannelsen på professionshøjskolen Absalon. Weekenden går i høj grad med læsestof til fagene. En gang om måneden er der hel-dags-workshop på læreruddannelsen i Roskilde.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det er hårdt, men vi var ret forberedte på det. Alle er super dedikerede og enige om, at det er rigtig meningsfuldt, det vi laver. Og når man så har haft en hård dag, kan man dele med de andre og også få nogle fif".

Camilla Lyng Bloch er kandidat i social entrepreneurship and management fra Roskilde Universitet og har haft som mål med uddannelsen at arbejde med udsatte børn og unge, ligesom hun tidligere har lavet frivilligt arbejde for børn og unge. I Teach First-programmet får hun løn, samtidig med at hun får både uddannelse og erfaring i at motivere mange forskellige børn, som ikke alle sammen er lige glade for at gå i skole. Hun underviser i engelsk, natur/teknologi og matematik i 4. klasse, hvor hun også er klasselærer. Kun et valgfag i innovation i 9.-klasse er direkte relateret til hendes egen uddannelse, men RUC-uddannelsen foregik på engelsk, så sproget kan hun, og fagligt har hun heller ingen problemer med matematik på 4.-klasse-niveau.

"Det er det didaktiske, der er udfordringen, det med hvordan og på hvor mange forskellige måder man give børn en forståelse for, hvad et koordinatsystem er".

Hun regner bestemt med at fortsætte som lærer, også når hun har fået sit meritlærerbevis om to år. Men på lang sigt håber Camilla Lyng Bloch, at kombinationen af hendes uddannelse og hendes erfaringer som lærer kan føre til et job som en kompetent embedsmand på børn- og unge-området i en organisation eller et ministerium.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen