Drenge og piger arbejder forskelligt med opgaverne, og rene pige- og drengegrupper giver plads til forskelligheden, mener lærer Palle Eriksen.
Foto: Palle Peter Skov
Reform har ikke ført til mere holddeling
Folkeskolereformen gav i 2014 mulighed for, at skolerne kunne holddele elever mere.
Men det er ikke sket, viser en evaluering.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Elevernes faglige niveau er det, som lærerne oftest holddeler elever efter. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, Eva. Men selv om skolerne med den nye folkeskolereform i 2014 fik større mulighed for at holddele elever både som et pædagogisk redskab og i forhold til fagligt niveau, så er det ikke blevet mere udbredt.
Faktisk er andelen af lærere, der i løbet af skoleåret 2015/16 har undervist et andet hold end en klasse, ifølge rapporten faldet fra 60 procent i 2014 til 52 procent i 2016. Men tallet er lidt usikkert, da svarprocenten er lavere i 2016, og der er usikkerhed om, hvorvidt lærerne har forstået det samme ved holddannelse. Opdeling efter fagligt niveau var også den mest brugte form før reformen.
Drengene for sig - og piger for sig
Lærerne står for holddeling
Undersøgelsen viser, at knap halvdelen af skolebestyrelserne har formuleret principper for holddannelse. På langt de fleste skoler er det derefter lærerne, som står for planlægningen og organiseringen af holddannelse.
»Det skyldes, dels at ledelsens og bestyrelsens retningslinjer ikke altid efterleves af personalet, dels at skolerne formulerer retningslinjer, der lægger op til, at den konkrete organisering af holddannelse tilpasses elevernes behov og forudsætninger og dermed afhænger af personalets vurdering«, står der i rapporten, som blev offentliggjort i begyndelsen af 2017 og udgør første del af en større rapport, som først bliver offentliggjort senere. Data er indsamlet fra telefoninterview med 13 lærere og syv skoleledere samt spørgeskemabesvarelser i følgeforskningsprogrammet indsamlet i 2014 (før refomen), 2015 og 2016.
Elever: Lærerne bliver gladere af at have hinanden
Resurser afgør holddeling
Undersøgelsen viser, at der er meget stor variation i måden, lærerne deler eleverne på. Men ens er, at beslutningen om holddeling på tværs af klasser og klassetrin er afhængig af, at skemalægningen tillader det, konkluderer rapporten:
»For begge typer af holddannelse er skemalægning afgørende, og især parallellagte fagtimer er vigtige. Når ledelsen afsætter ekstra resurser, kan det i sig selv betyde, at lærerne anvender holddannelse. Endelig har det betydning, om de rette lokaler er til rådighed, så eleverne kan inddeles«.
Men det kan være svært at få skemaer og lokaler til at passe sammen, så der er plads til holddeling. »Helt overordnet er den væsentligste barriere for at arbejde med hold, at det i mange tilfælde kræver koordinering, overblik og fælles planlægning«, står der i rapporten.
