Musiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Musiklærerforeningen.

 

(957 følger) Se alle medlemmer
Musik
0   9

Lærere: Opblødning af Fælles Mål gør ikke stor forskel for musik

Fælles Mål i de små fag har ikke alle steder haft den store betydning for undervisningen. Derfor kommer det heller ikke til at betyde så meget for musikundervisningen i skolerne, når viden- og færdighedsmål bliver gjort frivillige, lyder det fra to erfarne lærere.

82 færdigheds- og vidensmål findes der for faget musik.

Lige nu er det bindende mål, som er obligatoriske for lærerne. Men da der er politisk flertal for et lovforslag om, at lærerne fremover kun er forpligtet til at følge de overordnede kompetencemål og de tilhørende færdigheds- og vidensområder, bliver færdigheds- og vidensmålene fremover vejledende.

Artiklen fortsætter under banneret

Forventningen er, at lovforslaget bliver frensat i oktober. Men den viden har ikke fået musiklærer Bodil Gormsen til at ændre på planlægningen af sin undervisning. Hun har undervist i musik i 36 år, og de sidste tre år har hun næsten udelukkende haft musik på skemaet. I år har hun 24 lektioner med musik om ugen.

"Det man nu laver fra Christiansborg er en politisk handling. Skolen er en ideologisk kampplads, og man sender nogle politiske signaler ud om skolen. Men jeg tror ikke umiddelbart, det kommer til at påvirke den daglige undervisning", siger hun.

Hun kender målene, og hun mener, at de giver den overordnede retning i undervisningen, og at de er i overensstemmelse med den erfaring, hun har oparbejdet gennem mange år som musiklærer, så hun støtter sig ikke slavisk til dem, når hun planlægger den daglige undervisning.

"Målene for musik, er måske nok lidt overlæssede, og derfor er det godt, at man vil forenkle det. Men disse overordnede målformuleringer kan ikke styre elevernes læring helt ud i klasseværelset. Undervisning er dynamisk. Det er klart, at der i målene i min undervisning hele tiden er progression, ligesom målene siger, men undervisning er ikke så firkantet, som det kan se ud i målene", siger Bodil Gormsen.

Hun mener, at opblødningen af målene vil have større betydning for nyuddannede lærere, der i højere grad støtter sig til ministeriets udmeldinger.

"Det er ingen tvivl om, at de er en hjælp. Men målene i musik er meget bredt formuleret, og det skal de også være. Vi lærere bliver tvunget til at tænke på dem, når vi formulerer læringsmål. Målene tegner intentionerne med undervisningen. Vi er i den praktiske virkelighed, og der er mange flere ting, der spiller ind i den virkelighed end bare mål", siger Bodil Gormsen.

 

Fælles Mål viser, at musik består af delområder

Tidligere musiklærer og musiker Bjarne List Nissen var med i den arbejdsgruppe, som formulerede målene til musik i 2013/14. Også han mener, at der er mange lærere, som ikke bruger de Fælles Mål slavisk i musikundervisningen i folkeskolen.

"Det vigtigste i det projekt i musikfaget var at gøre klart, hvad musik indeholder af forskellige områder. Det lykkedes faktisk at vise, at musik består af mange forskellige delområder, og at man ikke bar komme rundt om det hele ved udelukkende at lave sammenspil. Lærernes opgaver er at gøre alle områderne vedkommende for børnene", siger Bjarne List Nissen.

Han arbejder ikke længere som lærer, men arrangerer blandt andet kurser for folkeskolelærere som underviser i musik og har derfor stadig sin gang på skoler.

"Jeg synes, der er et klarere billede af bredden af musikfaget. Når jeg kigger på den matrix, kan jeg tydeligt se, at musikfaget består af tre hovedområder musikalsk skaben, musikudøvelse og musikforståelse, og hvad det er vigtigt at komme rundt om inden for det. Men man kan jo gøre det på den ene eller den anden måde", siger han.

Bjarne List synes, det giver rigtig god mening at gøre færdigheds- og vidensmålene vejledende, for det giver ikke mening, at de alle er obligatoriske - og netop derfor tror han heller ikke, at der er mange lærere, som tænker dem som obligatoriske.

"Hvis læreren laver en tjekliste for målene, så bliver det sporadisk undervisning, og så falder børnene i søvn, for så underviser man for målenes skyld. Men de kan være rigtig gode for de lærere, som kommer lige fra læreruddannelsen", siger han og tilføjer: "Det kræver en kompetent og erfaren lærer at kunne undervise på højt niveau i alle delområder. Målene skal hjælpe, vejlede og huske læreren på, hvad god musikundervisning indeholder".

Han har hele tiden synes, det var mærkeligt, at man lavede den samme type mål for store og små fag i skolen. Og han lægger ikke stor vægt på målene, når han i dag underviser lærere i folkeskolen.

"Jeg underviser ikke i målene. Jeg underviser lærerne i at blive bedre til at åbne børnenes øre for musik. For så tror jeg, at børnene bliver så gode som muligt til de områder, som er målsat", siger Bjarne List. "Man har musik to timer om ugen, så lærerne er en inspirator, som får børnene til at synge, spille og udvikle sig musikalsk. Det fylder mere end det at opbygge grundlæggende musikerfærdigheder i eksempelvis et instrument. Det er musikskolens opgave". 

Lektor: Stor forskel på små og store fag

Lektor Keld Skovmand er ansat som forsker ved Center for anvendt skoleforskning ved UC Lillebælt og har siddet i flere ministerielle udvalg. Han har i 2016 skrevet den kritisk bog om læringsmålsstyret undervisning; "Uden mål og med - forenklede Fælles Mål". Han mener, at der er stor forskel på store og små fag, når det kommer til lærernes måde at bruge Fælles Mål på.

"Jeg tror, der er utrolig stor forskel på små fag som musik og madkundskab - og store fags som dansk, matematik, engelsk og hele naturfagsområdet, som der er politisk opmærksomhed omkring. Der vil også være stor forskel på, hvordan man som lærer bruger målene. Nogle lærere vil støtte sig mere til erfaring end til mål og vil i nogle tilfælde kunne konstatere, at målene blot afspejler, hvad de altid har gjort", siger Keld Skovmand.

Han mener, at det bliver lettere at bruge målene, når færdigheds- og vidensmålene bliver gjort vejledende, fordi lærerne i højere grad selv kan formulere de mål, som passer til en given undervisning.

"Nogle steder er den her del af skolereformen implementeret med stor forsinkelse. Der har simpelthen ikke været tid til at arbejde med læringsmål og omsætte de nye mål til praksis, når andre elementer af reformen også har skullet implementeres", siger han.

Den største udfordring ved at gøre færdigheds- og vidensmålene vejledende, mener han, findes i læringsplatformenes opbygning.

"Der hvor det får størst betydning er i forhold til læringsplatformene. I dag kan man kun importere færdigheds- og vidensmål, men det giver ikke mening længere, når målene ikke er bindende. Så her ser jeg en udfordring i forhold til at gøre de bindende kompetencemål og fagformålene gældende", siger han.

I høringssvar til lovforslaget lufter Børne- og Kulturchefforeningen en lignende bekymring, da de i høringsvaret bemærker; "at lempelsen vedr. Fælles Mål kan få betydning for implementeringen af læringsplatformene, idet disse er indkøbt og indrettet jf. de hidtil gældende vilkår".

KL mener dog ikke, at lempelsen af Fælles Mål vil få konsekvenser for implementeringen af læringsplatforme i lærernes daglige arbejde. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ