Blå blok vandt skolevalget – igen

I går stemte 8., 9. og 10.-klasses elever over hele landet. Skolevalget stemmer er nu talt op og viser en relativt klar sejr til de borgerlige – især de liberale af slagsen: Venstre og Liberal Alliance tager nemlig henholdsvis første- og tredjepladsen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

45.345 elever fra 8., 9. og 10. klasse i hele landet var i går forbi stemmeboksen og sætte kryds ved det parti, som de er mest enige med. Venstre vinder Skolevalget 2017 med 19,1 procent af stemmerne, Socialdemokratiet får 15,6 procent, mens Liberal Alliance kommer ind på en tredjeplads med 13,5 procent.

Lærer: Liberal skolevalgs-kampagne er over stregen

Samlet vinder blå blok med 55,3 procent af stemmerne mod 44,7 procent til rød blok.

Det lyder flot, men faktisk er det en lille tilbagegang fra Skolevalg 2015, hvor blå blok fik 58,8 procent af elevernes stemmer. Og regeringspartiet Venstre har taget et ordentligt dyk fra 27,4 procent af stemmerne til 19,1. Til gengæld er Liberal Alliance og Konservative gået frem, og Nye borgerlige er kommet med - de ligger dog i bunden med kun 1,4 procent af stemmerne.

Blå blok dannede regering ved skolevalg

Røde storbyer

Ligesom ved de voksnes valg, er der en forskel på hvordan man stemmer i de større byer og i provinsen. København, Aarhus og Odense giver rød blok flertal, mens blå blok vinder i de fleste landkommuner. Se hele valgresultatet og valgresulterne for de enkelte skoler og kommuner ved at klikke på linket i spalten til højre.

Forventet resultat

Resultater er ifølge Jonas Hedegaard Hansen, valgforsker ved Københavns Universitet, nogenlunde som forventet.

"Fløjpartierne og partierne med de meget klare standpunkter klarer sig lidt bedre hos de unge end hos de voksne vælgere. Det er meget naturligt, det gør også de 18-29 årige. Men skolevalg handler om mere end, hvor de unge sætter deres kryds. Det vigtige er, at de unge lærer at tage forskellige informationer og argumenter ind og bearbejde dem", siger i han en pressemeddelelse fra Skolevalg 2017.

Resultatet af Skolevalg 2015 kan være vildledende

Mærkesager gik igen fra sidste valg

Forud for valget fra eleverne arbejdet med at føre kampagne for forskellige mærkesager. De tre mest populære mærkesager var i år kortere skoledage i folkeskolen, hårdere straffe for vold og overgreb og gør aktiv dødshjælp lovligt. De to sidste af disse var også blandt topscorerne ved skolevalget i 2015, hvor eleverne ikke havde mulighed for at vælge at vælge at beskæftige sig med kortere skoledage.

Skolevalg: Eleverne vil have kortere skoledage og hårdere straffe