De børn og unge, som spiller musik ved en begivenhed eller ved særlige lejligheder, kan i gennemsnit huske 5,39 tal, mens de børn, der ikke er musikalsk aktive, husker 5,22, viser Masseeksperimentet blandt meget andet.

Elever, der dyrker musik, husker bedre

Årsagssammenhængen kendes ikke. Men Masseeksperimentet blandt omkring 20.000 danske elever viser, at børn og unge, der udøver musik, er bedre til at skelne melodier og rytmer og også har en bedre arbejdshukommelse.

Karen Ravn

Publiceret torsdag 26. januar 2017 - 11:35

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Undersøgelsen tyder på, at elever med sans for detaljer i melodi og rytme er bedre til at fastholde og håndtere den information, som er nødvendig i et konkret øjeblik. Det er ny, unik viden, som har stor betydning for vores viden om, hvordan musik påvirker og ændrer hjernen", siger professor ved Center for Music in the Brain, Peter Vuust.

Elever fra indskoling til ungdomsuddannelse deltog i efteråret en en verdensrekord-stor undersøgelse, hvor de tog en musikalsk quiz (prøv selv nedenfor), besvarede et spørgeskema om deres musikvaner og tog en hukommelsestest.

Jo ældre man er, des bedre er man til at skelne melodier og rytmer, viser eksperimentet blandt andet. Der er til gengæld ingen kønsforskelle, og quiz'erne viser om man er god til at skelne rytmer og melodier. De elever, som selv udøver musik har en højere gennemsnitligt samlet musikquiz-score end dem, der ikke selv spiller.

Masseekesperiment om musiks betydning for læring

Læs også

I eksperimentet skulle eleverne også udføre et huskespil, hvor de skulle huske og gentage en række tal, som blev vist på skærmen. I 1993 vakte et forsøg opsigt, som viste, at forsøgspersoner, der lige havde lyttet til Mozart, klarede en intelligenstest bedre end dem, der ikke havde. Efterfølgende forskning har dog vist, skriver forskerne bag Masseeksperimentet, at effekten først og fremmest skyldtes, at man bliver mere parat og i bedre humør, når man har lyttet til musik. Men også Massekeksperimentet viser sammenhæng mellem børns og unges musikalske hørefærdigheder og arbejdshukommelse - uafhængigt af skoletrin.

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

"Vores undersøgelse tyder altså på, at elever med sans for detaljer i melodi og rytme er bedre til at fastholde og håndtere den information, som er nødvendig i et konkret øjeblik. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at vi ikke kender noget til årsagssammenhængen. Det er altså ikke nødvendigvis sådan, at elever får bedre arbejdshukommelse, fordi de har sans for musik. Omvendt er det heller ikke nødvendigvis sådan, et en højere score i musikquizzen skyldes god arbejdshukommelse", understreger forskerne.