Et netværk for alle, der interesserer sig for håndarbejde, sløjd og design i folkeskolen. I samarbejde med Foreningen for Håndværk og Design.

(3.694 følger) Se alle medlemmer
Forskning Håndværk og design
0   6

Forskere: Lærerens kommunikation i h&d skal være mere konkret

Fire forskere – to danske og to svenske – ser i øjeblikket på, hvordan håndværk og design-lærere kommunikerer med eleverne. Der bliver let for meget snak og ukonkret information i stedet for instruktion og korrigering.

I en artikel i forskningstidsskriftet Techne beskrev de tre forskere Joakim Andersson, Lone Brøns-Pedersen og Bent Illum tidligere i år forskellige former for kommunikation i håndværk og designfaget. De analyserede, hvordan visuel, auditiv og taktil kommunikation bliver brugt og påviste, hvordan lærerens og de studerendes tidsopfattelse adskiller sig fra virkeligheden, når de arbejder i det indre læringsrum. De studerende mener fx selv, at de bruger langt mindre tid til selvstændigt arbejde, end de rent faktisk gør. (Se link nederst i denne artikel)

Nu er de tre - i samarbejde med endnu en svensker, Peter Hasselskog - i fuld gang med et nyt projekt, hvor de har interviewet, videooptaget og analyseret håndværk og design-læreres undervisning i Danmark og Estland for at se på, hvordan de kommunikerer med eleverne. Arbejdstitlen på den forskningsartikel, der skal komme ud af arbejdet til sommer, er: "Kommunikative resurser i sløjd - konkret eller 'som om'".

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi er blevet meget opmærksomme på forskellen på den konkrete og den fiktive kommunikation hos lærerne. Det har stor betydning, at det er det rigtige materiale og værktøj, du har i hænderne, når du forklarer", siger cand. pæd. og PD i materiel kultur Lone Brøns-Pedersen, som udgør den danske del af gruppen sammen med ph.d. i sløjd Bent Illum.

De har fulgt lærerundervisere i Tallinn, en tekstilunderviser på tekstilformidleruddannelsen på UCC i København og to håndværk og designlærere på Kalbyrisskolen i Næstved.

"Lærerne er generelt ikke særligt opmærksomme på, hvordan de kommunikerer til eleverne. De forbereder materialer og forløb, men ikke hvordan de skal kommunikere. Det betyder, at det afhænger meget af personlighed, hvordan det foregår", fortæller Bent Illum.

I den første artikel har de set på syv forskellige kommunikationsformer i håndværksmæssige fag. Men nu går de så dybere ned i de tre-fire meget kropslige former for kommunikation, og ser på, hvad der sker, når man skal lære andre et kropsligt fag. 

Lærere: Feedback er nødvendigt for at holde sig gående

De to lærere, forskerne har observeret er Klaus Sørensen, som er uddannet pædagog og tømrer og har fået håndværk og design som turbolinjefag efter at have undervist i sløjd i 30 år, og Annette Bruun Frederiksen, som har linjefag i billedkunst, men har undervist i håndarbejde og været med til at eksperimentere med håndværk og design i syv år.

"Selvfølgelig siger vi ja til at blive observeret, og vi har fået en masse feedback på vores undervisning fra Bent Illum efterfølgende, og det har været fantastisk. Jeg tænker, at det altid er en gave til ens selvrefleksion at få andre til at se på ens undervisning Det er nødvendigt, hvis man skal holde sig gående som lærer", siger Annette Bruun Frederiksen.

En af de ting, hun er blevet opmærksom på, er, hvor meget hun taler i timerne.

"Jeg kan jo se på videoerne, at jeg snakker alt for meget, så det er blevet et af mine fokuspunkter, at eleverne skal hurtigere i gang selv. Min udfordring i håndværk og design har altid været, at jeg simpelthen ikke kan forstå, at børnene ikke automatisk bliver lige så optændte af at lave ting, som jeg selv gør. Jeg kan næste bedre håndtere, at jeg ikke kan fange alle i engelsk. For jeg vil så gerne, at de kan opleve glæden ved håndværket".

Hun er helt sikker på, at der er forskel på, hvordan hun kommunikerer i de håndværksmæssige fag frem for de boglige, men hun er ikke bevidst om hvordan.

"Jeg synes jo det er så enkelt i håndværk og design, og jeg viser helt sikkert også mere. I engelsk arbejder jeg meget med ikke at give svaret - og sådan er det jo slet ikke i håndværk og design, hvor jeg med det samme viser dem, hvordan man gør, og hvad resultatet kan være. Engelsk kan jeg lære dem med hovedet, det kan jeg ikke i håndværk og design".

Samtidig er hun også blevet bevidst om, hvor meget relationsarbejde hun faktisk bedriver i timerne - måske fordi hun også er AKT-lærer - og den tid går fra det faglige.

Klaus Sørensen har også været meget glad for at få feedback på sin undervisning.

"Jeg har talt meget med Bent om forståelsen af kommunikation og den feedback, man får fra kolleger og elever. Der er helt sikkert ting, jeg har gjort anderledes, efter de har været her. Min egen opfattelse er, at det går fint - de forstår det, jeg viser, og det jeg fortæller dem. Men det er klart, at jeg ikke kan vide, hvor dybt forståelsen går", siger han og viser med hænderne i luften, hvordan han viser elevernes opgaver, mens han taler.

Undervisning uden snak

De fire forskere ser på undervisningen fra fire forskellige vinkler. Lone Brøns-Pedersen tager sig af det kommunikationsteoretiske, Joakim Andersson ser på undervisningsformer, Peter Hasselskog ser på lærertyper, og Bent Illum tager den neurologiske tilgang.

De peger blandt andet på, at mange lærere bruger mere visuel end konkret kommunikation.

"Det er jo meget fint at beskrive noget med tale og så lave fagter for at illudere bevægelserne. Men hvis du fx bare tegner i luften, hvordan tre lag finer skal bindes om en sodavandsflaske, så kommer du til at vise det til hver anden elev igen, når de står ved bænkene, for de har ingen fornemmelse af størrelse eller limning, eller hvordan lagene kan skride. Hvis eleverne ser læreren gøre det konkret fra starten, får instruktionen en helt anderledes tredimensionel karakter. De kan spørge og danne nye hjernebaner med det samme", forklarer Bent Illum.

I Tallinn har forskerne observeret en underviser, som stort set ikke talte i undervisningen. Hun viste de studerende billeder af strikkemønstre i begyndelsen af timen for at fortælle dem om kulturelle forskelle i mønstre, viste derefter teknikkerne for hele klassen kort med overdimensionerede strikkepinde - uden at tale imens. Og gik derefter bare rundt og observerede, mens de studerende gik i det indre læringsrum for at prøve teknikkerne af selv.

"Hun stillede sig bag en studerende, observerede, og hvis det var problemer, så viste hun den rigtige teknik igen - først ud i luften, derefter med strikketøjet og til sidst ved at føre den studerendes hænder med pindene. Hun talte stort set ikke - meget fascinerende", fortæller Lone Brøns-Pedersen.

Det er klart, at der er mindre relationsarbejde at tage sig af blandt voksne studerende, men Bent Illum mener ikke, at det hører til i for stor udstrækning i undervisningen i folkeskolen heller.

"Når man underviser i strik, så er alt andet end strik distraherende. Sproget bliver generelt misbrugt i timerne, men at det visuelle ikke er konkret nok gælder særligt for de praktiske fag. Man kan undervise sig til ro, fordybelseog disciplin, hvis man bruger målrettet faglig kommunikation", siger han og giver et eksempel med tre brushoveder, der kommer ind til sløjdtimen helt røde i kinderne. Læreren kan enten bruge et kvarter på at rode konflikten ude, mens de andre taber motivationen, eller gå direkte på det faglige.

"Det handler om respekt for, hvad det er, der foregår. Undervisningen skal ikke syltes ind i alt muligt andet, så mister man fokus. Det handler ikke om kæft, trit og retning, men hvis vi skal opnå motivation og opmærksomhed, så kræver det, at lærerens kommunikation er målrettet på opgaven".

De fire forskere regner med at have artiklen klar til sommer, hvorefter den skal gennem peer review, inden den kan udkomme på nettet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ