Forskning Forskning
2   7

Skoleprojekt tre år senere: Eleverne blev bedre af inklusion

Skolerne i en svensk kommune gik på tre år fra bunden af ranglisterne til at ligge nr. 1. Tre år senere fortæller eleverne, at inklusionen gav dem mulighed for at fortsætte på ungdomsuddannelsessystemet, fordi der blev stillet krav fra lærerne.

I Essunga kommune i Sverige lå skolerne i bunden af den nationale ranglister i 2007. Det var selvsagt ikke tilfredsstillende, men på tre år var billedet blevet vendt om, og skolerne lå nu i top. Professor i pædagogik fra Högskolan i Borås, Bengt Persson, fulgte sammen med et par kollegaer skolernes u-vending, hvor blandt andet specialklasser og såkaldte "oaser" blev nedlagt. I 2013 beskrev Folkeskolen i et stort interview med Bengt Persson, hvad skolerne i Essunga Kommune gjorde for at nå til tops på ranglisterne.

2. del - Hvordan er det gået eleverne?

Artiklen fortsætter under banneret

ELEVERNES PERSPEKTIV

I oktober udgav Bengt Persson bogen "Inkludering och socialt kapital - Skolan och  ungdomars välbefinnande" sammen med Elisabeth Persson. Bogen samler op på studiet af elevernes erfaringer med inkludering i Essungas skoler.

Efterfølgende har forskergruppen fulgt elevernes vej gennem uddannelsessystemet - et system, som flere elever næppe var nået til, hvis ikke der var blevet lavet ændringer. I 2007 gik ingen af eleverne fra 'oaserne' videre til næste uddannelsestrin, men det ændrede sig.

"En elev fortalte, at hun ikke mente, at hun ville have bestået de nationale prøver (og dermed kunne fortsætte i en ungdomsuddannelse, red.), hvis hun var fortsat i oasen", fortæller Bengt Persson. Pointen er ifølge ham kort sagt, at i specialklasserne var der meget lave forventninger til eleverne, og det påvirkede deres præstationer. I en almindelig klasse kunne de inkluderede elever klare det samme som deres kammerater, når blot de fik lidt ekstra støtte. En anden medvirkende faktor var også, at der ikke blev lagt vægt på forskellighederne i klassen, som fx at der var autister, og det siger ifølge Bengt Persson meget om lærernes professionelle tilgang.

Forskning skal oversættes

Han talte i går på den internationale konference, "Advancing the use of Research in Education across Europe" på DPU, Aarhus Universitet, i København om, hvordan evidensbaseret forskning kan nå ud til lærerne.

"Vi skal minde os selv om, at forskning skal kunne forstås af ikke-specialister", sagde Bengt Persson til forsamlingen af europæiske forskere. Det er dermed forskerens opgave at oversætte det teoretiske til det praktiske, så det bliver anvendeligt for lærerne.

"Forskning bliver værdifuldt for lærerne, når det bliver anvendeligt i deres arbejde med eleverne i klasseværelset," fortalte Bengt Persson.

Det betyder dermed også, at forskerne skal gå mere utraditionelt til værks, når deres forskning skal formidles. Den traditionelle vej er publicering i videnskabelige tidsskrifter, og det er et krav fra universiteterne. Men det læser den almindelige lærer sjældent, så forskeren skal, ifølge Bengt Persson, søge at få udbredt sine resultater gennem populærvidenskabelige tidsskrifter, interviews, foredrag og ved en gennemgående formidling til de praktiske udøvere - lærerne. Bengt Persson har da også været på turné i det meste af Norden for at fortælle om den teoretiske side af Essunga-projektet.

I den efterfølgende paneldebat blev Bengt Persson og hans meddebattør, professor Steve Higgins fra Durham University i England, spurgt, om det var deres oplevelse, at politikerne lyttede til forskningen, men her var begge herrer enige om, at politikerne oftest leder efter resultater, der kan legitimere deres politik.

Konferencen fortsætter i dag.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.447 andre er allerede tilmeldt