I Essunga kommune i Sverige lå skolerne i bunden af den nationale ranglister i 2007. Det var selvsagt ikke tilfredsstillende, men på tre år var billedet blevet vendt om, og skolerne lå nu i top. Professor i pædagogik fra Högskolan i Borås, Bengt Persson, fulgte sammen med et par kollegaer skolernes u-vending, hvor blandt andet specialklasser og såkaldte "oaser" blev nedlagt. I 2013 beskrev Folkeskolen i et stort interview med Bengt Persson, hvad skolerne i Essunga Kommune gjorde for at nå til tops på ranglisterne.

Svensk kommune er gået fra bund til top og har skabt reel inklusion

2. del - Hvordan er det gået eleverne?

Efterfølgende har forskergruppen fulgt elevernes vej gennem uddannelsessystemet - et system, som flere elever næppe var nået til, hvis ikke der var blevet lavet ændringer. I 2007 gik ingen af eleverne fra 'oaserne' videre til næste uddannelsestrin, men det ændrede sig.

"En elev fortalte, at hun ikke mente, at hun ville have bestået de nationale prøver (og dermed kunne fortsætte i en ungdomsuddannelse, red.), hvis hun var fortsat i oasen", fortæller Bengt Persson. Pointen er ifølge ham kort sagt, at i specialklasserne var der meget lave forventninger til eleverne, og det påvirkede deres præstationer. I en almindelig klasse kunne de inkluderede elever klare det samme som deres kammerater, når blot de fik lidt ekstra støtte. En anden medvirkende faktor var også, at der ikke blev lagt vægt på forskellighederne i klassen, som fx at der var autister, og det siger ifølge Bengt Persson meget om lærernes professionelle tilgang.

Forskning skal oversættes

Forskningen skal ud på skolerne

Han talte i går på den internationale konference, "Advancing the use of Research in Education across Europe" på DPU, Aarhus Universitet, i København om, hvordan evidensbaseret forskning kan nå ud til lærerne.

"Vi skal minde os selv om, at forskning skal kunne forstås af ikke-specialister", sagde Bengt Persson til forsamlingen af europæiske forskere. Det er dermed forskerens opgave at oversætte det teoretiske til det praktiske, så det bliver anvendeligt for lærerne.

"Forskning bliver værdifuldt for lærerne, når det bliver anvendeligt i deres arbejde med eleverne i klasseværelset," fortalte Bengt Persson.

Det betyder dermed også, at forskerne skal gå mere utraditionelt til værks, når deres forskning skal formidles. Den traditionelle vej er publicering i videnskabelige tidsskrifter, og det er et krav fra universiteterne. Men det læser den almindelige lærer sjældent, så forskeren skal, ifølge Bengt Persson, søge at få udbredt sine resultater gennem populærvidenskabelige tidsskrifter, interviews, foredrag og ved en gennemgående formidling til de praktiske udøvere - lærerne. Bengt Persson har da også været på turné i det meste af Norden for at fortælle om den teoretiske side af Essunga-projektet.

I den efterfølgende paneldebat blev Bengt Persson og hans meddebattør, professor Steve Higgins fra Durham University i England, spurgt, om det var deres oplevelse, at politikerne lyttede til forskningen, men her var begge herrer enige om, at politikerne oftest leder efter resultater, der kan legitimere deres politik.

Skal Folkeskolen formidle mere forskning? 

Konferencen fortsætter i dag.