Læreruddannelsen: Censorer bedømmer opgaver uden for deres fag

Flere censorer fortæller i årets censorrapport, at de er blevet sat til at bedømme eksamener, som ligger uden for deres kompetenceområde. Censorerne gør også endnu engang opmærksom på, at det fungerer meget dårligt med én samlet karakter for de studerendes mundtlige og skriftlige prøver.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Jeg sagde ja til censoratet, da det i allokeringsmailen stod, at eksamen var i dansk. Jeg var tæt på at klage, og havde jeg læst opgaverne i bedre tid, var det sket. Af de 13 opgaver var et absolut fåtal i dansk, flere i DSA og ellers i løsrevne emner som specialpædagogik, skolen i bevægelse". Sådan fortæller en af censorerne ved lærereuddannelsen i Censorformandsskabet for Læreruddannelsens Årsberetning 2015-2016.

Rapporten gør opmærksom på, at flere censorer efter årets eksamener har klaget over, at det i praksis viste sig at være et langt bredere fagligt felt, end det fremgik af bestillingen. Uklarhederne har betydet, at flere censorer har accepteret censuropgaver, der ligger uden for vedkommendes kompetenceområder. Som en censor skriver: "Der var problemstillinger, jeg ikke var fagligt kompetent til at bedømme".

Stadig et problem med én fælles karakter

Udover allokeringerne, så er det helt store frustrationsområde for censorerne igen i år, at de skal give en samlet karakter for den mundtlige og den skriftlige prøve. Problemet blev allerede påpeget fra den nye læreruddannelses begyndelse, og ministeriet har forsøgt at lappe på situationen ved at indføre en skriftlig modulprøve, som skal tælle med i den samlede bedømmelse. Men det fungerer på ingen måde, siger censorerne.

Præciseret: Det skriftlige skal være i orden for at bestå som lærer

"Det er helt uacceptabelt at skulle foretage en helhedsvurdering af de to delprøver. En del studerende klarede den mundtlige prøve bedre end den skriftlige. De var forståeligt synligt frustrerede over den samlede karakter", fortæller en censor. Og en anden supplerer:

"Vi var ude for et spring fra 00 i skriftlig til 10 i mundtlig… Den studerende fik karakteren 4, men i et sådant eksempel ville den studerende være bedre tjent med at få sit 10-tal for den mundtlige del og få lov til at gå til reeksamen i den skriftlige del".

Det er i høj grad censorer i de fag, hvor man i folkeskolen har både en skriftlig og en mundtlig prøve, og som også før den nye læreruddannelse havde to prøver, som oplever den samlede karakter som dybt problematisk.

Censorer: Kravene til eksamen i billedkunst er for lave

De mener på ingen måde, at delprøven har løst problemet. De mener ikke, at der er tydelige retningslinjer for, hvordan delprøverne tæller.

"Sammenhængen mellem delprøverne; det at foretage en helhedsvurdering i prøvesituationen, hvor den ene delprøve ligger i området 'ikke bestået' og hvordan vægtningen af den mundtlige og praktiske del skal tælle i den endelige karaktergivning, er meget svær", lyder det i rapporten. 

Læs mere

Censorformandsskabets årsberetning2015/2016