Forskning

Fire typer satsninger

John Gulløv opstiller fire forskellige typer satsninger eller »scripts« i afhandlingen om læreres dømmekraft. Et script rummer forskellige hensyn, krav, aktører med mere, som lærerne i enhver situation kan vælge at fremme og veje op imod de øvrige scripts.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

1. Sociorelationelle

De sociorelationelle scripts handler om at få klassen til at fungere som et socialt fællesskab. De optræder for eksempel hos den klassiske klasselærerfigur, som gennem en lang indsats udøver klasserumsledelse til at opbygge en særlig social kultur i klassen, hvor alle elever kender og accepterer klassens sociale spilleregler. Der er fokus på gensidig respekt og trivsel.

Selvom den sociorelationelle indsats er almindeligt anerkendt blandt lærerne, kan den ske på bekostning af formelle krav og faglige tiltag. Her er også en høj grad af forældreinddragelse, hvilket medfører, at arbejdet strækker sig ud over normal skoletid.

Forsker: Giv plads til lærernes forskellighed

 

2. Organisatoriske

De organisatoriske scripts ser på, hvordan arbejdet er organiseret - hvad er rammerne, arbejdstidsaftalerne og de politiske interesser. Scriptsene hænger sammen med kommunen, den lokale ledelse på skolen og fagforeningen - for eksempel vægter skoleleder og tillidsrepræsentanten ofte denne type scripts højt. Her tages hensyn til lovgivning, budgetter og lignende, når dømmekraften kommer i spil.

Når man fokuserer meget på organisatoriske scripts, har det dog konsekvenser for, hvordan man kan være til stede på skolen. Hvis man for eksempel er loyal over for den arbejdstidsaftale, der er vedtaget, afskæres man fra at gøre en række ting.

3. Psykosociale

De psykosociale scripts fokuserer på enkelte børn med sociale eller psykologiske problemer. Lærere, der vægter disse scripts, ser børnene som blinkende, røde lamper, de føler sig forpligtet til at tage sig af, og de investerer ofte deres tid på eleverne uden for almindelig skoletid.

Når man kæmper for den enkelte elev, er der en risiko for, at man svigter de resterende 25 elever i klassen, fordi de bliver ladt alene, når en udsat elev udviser et behov. Samtidig er indsatserne ofte »usynlige« for andre end det enkelte barn og dennes nærmeste. Derfor er der risiko forbundet for de lærere, som ofte læner sig op ad denne type af scripts.

4. Faglige

De faglige scripts lægger vægt på det faglige, undervisningens mål og læringsdagsordener. Her ses børnene som »elever« - en målgruppe for undervisning og læringsprocesser. Disse scripts er kernestoffet i folkeskolens målsætninger og i de politiske krav til skolen, hvilket også ses med både de nationale test og Pisa. De faglige scripts ses en del i udskolingen, fordi eleverne skal forberedes på afgangsprøverne.

Fagligheden er i højsædet, når disse scripts vægtes, men det kan betyde, at man overser det enkelte barns sociale eller psykologiske problemer. Samtidig er det en udfordring for gruppen af elever, som ikke er fagligt dygtige, fordi de ikke passer ind i det faglige fokus.