I august sidste år udbetalte kommunerne over 20 millioner kroner i overarbejdsbetaling til lærerne - knap 400 kr. i snit per lærer. I august i år blev der udbetalt under 9 millioner kr. - 172 kr. per lærer, viser et udtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Det, der er forandret i mellemtiden, er at lærernes arbejdstid er gået fra en planlægningsaftale til lov 409, hvor arbejdstiden skal gøres op ved skoleårets slutning. Men i slutningen af september/begyndelsen af oktober havde lærerne på 51 procent af skolerne ikke fået en opgørelse af deres arbejdstid i sidste skoleår. Det viser en undersøgelse, som Lærerforeningen har gennemført blandt tillidsrepræsentanterne.

"Det er meget alvorligt og meget kritisabelt, at der så mange steder, hvor man ikke overholder reglerne", siger formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen. "Det er en arbejdsgiverforpligtelse, som følger af lov 409, at alle lærere skal have opgjort deres arbejdstid ved årsnormens afslutning. Det blev netop fremhævet af lovgiver, at værnsreglerne blev indført for at beskytte lærerne mod det 'grænseløse arbejde'".

"Det er forbløffende, at så mange ikke har fået den, så længe efter at det skulle have været i orden", mener han.

Vil rejse sager

Danmarks Lærerforening har kontaktet tillidsrepræsentanter og kredse og bedt dem om at gøre, hvad de kan for at sikre, at alle lærere får en korrekt opgørelse af deres arbejdstid. Hvis det ikke lykkes, vil DLF tage initiativ til at rejse sager for de pågældende lærere.

"Vi er i gang med at skabe os et overblik og indsamle dokumentation".

Det er paragraf 7 i arbejdstidsdelen af loven, som siger, at arbejdstiden starter, når man møder på arbejdspladsen, og slutter når man forlader den, og at hver enkelt læreres arbejdstid skal gøres op ved årets slutning. Af paragraf 8 fremgår, at eventuelt overarbejde skal udbetales med et tillæg på 50 procent eller afspadseres ligeledes med plus 50 procent. Der kan altså være både penge og lærerstillinger i de manglende opgørelser.

"Ikke nødvendigt"

Mange af tillidsrepræsentanterne svarer i DLF-undersøgelsen, at skolelederen enten bare mente, at arbejdstiden svarede til det planlagte, eller at det ikke var nødvendigt med en opgørelse. Men paragraffen kan kun fraviges på én eneste måde, nemlig hvis de lokale parter jf. paragraf 2 indgår en aftale om at fravige den. Det er altså ikke nok, at lærer Jensen og skoleleder Petersen bliver enige om, at sådan en opgørelse behøver lærer Jensen ikke.

Da DLF spurgte tillidsrepræsentanterne, om lærerne havde fået en opgørelse, svarede 6 procent, at de har en lokal arbejdstidsaftale, der fraviger kravet om en opgørelse. 28 procent, at alle lærere på skolen havde fået opgørelsen. 5 procent svarede, at de fleste lærere havde fået opgørelsen, 7 procent, at kun enkelte havde fået den, og 51 procent, at ingen lærere på skolen havde fået deres opgørelse. Langt fra alle tillidsrepræsentanter har talt med skolelederen om, hvorfor lærerne ikke har fået en opgørelse. Det bliver de altså nu bedt om at tage fat i:

"Jeg ved godt, at for mange læreres vedkommende er det svært at arbejde under så ufleksible rammer. Men så må man enten via en aftale sikre sig en større fleksibilitet, eller også må man bruge de regler, der er. Vi kan ikke sætte os mellem to stole, for så slår vi os", siger Gordon Ørskov Madsen.

"Mange føler, at de som professionelle bedst kan arbejde, når de selv har energien og mener, det er nødvendigt, og så ender de med at arbejde alt for mange timer. Det kan man godt gøre et stykke tid, men i længden bliver man slidt eller får stress. Derfor må vi i fællesskab hjælpe hinanden med at overholde reglerne", siger Gordon Ørskov og fremhæver, at både Skolelederforeningen og KL tidligere har gjort det helt klart, at det er arbejdsgiverens pligt at opgøre arbejdstiden. 

Kredsformand: Lad os kigge fremad

Gentofte er en af de kommuner, hvor de fleste lærere mangler at få en opgørelse af deres arbejdstid. Men hverken tillidsrepræsentanterne eller kredsformand Jeppe Dehli har tænkt sig at stå meget hårdt på kravet denne gang.

"Sidste år lader så meget tilbage at ønske på så mange måder - det var en slags annus horribilis. Men det vil jeg hellere bruge som en trædesten til at komme videre", siger Jeppe Dehli.

I teorien er arbejdstiden meget enkel at gøre op i Gentofte - 42 uger a 40 timer på skolen lig de 1680 timer, en fuldtidsansat får løn for at arbejde. Så ud fra den betragtning er der ikke andet at skrive i en arbejdstidsopgørelse. Men i realiteten har Gentofte-lærerne jævnligt haft mulighed for at gå tidligt hjem én dag mod til gengæld at arbejde længere en anden dag, eller de har haft mulighed for at lave noget arbejde et andet sted end på skolen. Og den fleksibilitet vil de nødig undvære.

"Men det er klart, at juridisk har vi krav på en opgørelse, og vi har ikke fået den, og det er da noget af det, jeg vil tage op og bruge i forhandlingerne med kommunen fremadrettet".

Skolelederformand: Kan være ok uden opgørelse

Formanden for de danske skoleledere Claus Hjortdal mener godt, det kan give mening ikke at bruge tid på at udskrive arbejdstidsopgørelser for samtlige lærere, hvis der er forståelse lokalt om, at lærerne har arbejdet i den fastlagte arbejdstid, og man løbende har aftalt, hvis der er sket ændringer i forhold til det planlagte.