Nationale test
14   1286

Eksperter dumper de nationale test

De nationale test, som skal bruges til at måle, om folkeskolereformen gør eleverne dygtigere år for år, måler de samme elever vidt forskelligt med kort tids mellemrum.

At Norddjurs Kommune oplever, at de nationale test måler, som vinden blæser, er næppe et enestående fænomen. Danmarks to eksperter i pædagogiske test, Peter Allerup og Svend Kreiner, vurderer, at problemet formentlig er generelt.

ADAPTIVE TEST

De danske nationale test er såkaldte adaptive test. Når eleverne i Norddjurs Kommune tager »den samme« test frivilligt med kort tids mellemrum, er det ikke de samme spørgsmål, de skal besvare igen og igen. Eleverne i 6. klasse logger sig for eksempel ind på 6.-klasselæsetesten, og så henter systemet en opgave fra en kæmpemæssig opgavebank. Når eleven har taget tre opgaver inden for hvert af de tre områder i læsetesten - afkodning, sprogforståelse og tekstforståelse - tilpasser testen sig ved hjælp af en adaptiv algoritme til elevens niveau og trækker derefter kun opgaver inden for en vis sværhedsgrad. Efterhånden bør opgavernes sværhedsgrad matche elevens faglige niveau så godt, at eleven svarer rigtigt på halvdelen og forkert på halvdelen af opgaverne.

Den elev, der sidder ved siden af, får altså nogle andre opgaver, og tager eleverne den samme test ugen efter, vil de kun ved et tilfælde kunne ramme ind i de samme opgaver som sidst.

»Hvor er det trist, at Norddjurs ved et tilfælde skal opdage, at kejseren ikke har noget tøj på. Det er virkelig en torn i øjet, at man opdager, at når man måler de samme børn flere gange, kan man ikke forklare variationerne med reelle forandringer hos eleverne. Hvis man ikke griber ind, så taber man et projekt til 160 millioner kroner på gulvet«.

Artiklen fortsætter under banneret

Det siger professor i pædagogisk statistik Peter Allerup om de nationale test, som i Norddjurs Kommune har vist sig at give vidt forskellige resultater, når den samme elev tager den samme test med kort tids mellemrum.

Gennem ti års arbejde med de nationale test har man forsømt at teste deres målesikkerhed - altså om man får det samme resultat, hvis man måler det samme flere gange i træk. Man kunne have opdaget problemet, hvis man havde afprøvet testene på de samme elever flere gange, dengang de blev udviklet. Man kunne også have opdaget det, mener Peter Allerup, hvis man havde set på målesikkerheden, da testene første gang blev evalueret i 2007, men det gjorde man ikke, og man forsømte det også, da den store Rambøll-evaluering af testene blev gennemført i 2013. Dengang var Peter Allerup hyret til at kigge på testenes virkemåde, men han blev nægtet adgang til de mange millioner testresultater, der på det tidspunkt var opsamlet fra både frivillige og obligatoriske test, og måtte nøjes med at gennemføre sin evaluering ud fra litteraturstudier. Og nu kan Folkeskolen så afsløre, at tager de samme elever de samme test med kort tids mellemrum, så svinger deres testscorer, som vinden blæser.

RESULTATMÅL

Som led i folkeskolereformen er der fastlagt tre nationale resultatmål, der tager udgangspunkt i de nationale test:

➊ Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

➋ Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

➌ Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år - uanset social baggrund.

TI OBLIGATORISKE TEST

Danske skoleelever skal tage ti nationale test i løbet af deres skoletid. Derudover kan lærere/skoler/kommuner beslutte, at eleverne skal gennemføre testene i de perioder, hvor de har status af »frivillige« test.

Partierne bag folkeskoleforliget besluttede sidste år på initiativ fra Venstre to ekstra nationale test - ekstra engelsktest (i 4. klasse) og en ekstra matematiktest, så skoleeleverne testes i matematik i 3., 5. og 7. klasse. Det sker på bekostning af testene i geografi og biologi, som bliver frivillige.

Flovt

»Det er flovt. For man kan sige, at ministeriet har haft tid nu til at sunde sig oven på kritikken af opgaverne, og så kunne man jo have igangsat nogle initiativer til at undersøge det her - det er ikke ret dyrt«, siger Peter Allerup. Han ser store muligheder i selve konstruktionen bag de nationale test som en mulighed for at sammenligne resultater over tid. Så han ærgrer sig på systemets vegne over, at man i sin »iver for at holde ting hemmelige« ikke har lagt tingene ud til åben afprøvning.

»Der er kun én vej ud - at se at få undersøgt, om det, de oplever i Norddjurs, er et generelt fænomen. Men det tror jeg, det er«, siger han.

Danmark har to store eksperter i psykometri, det vil blandt andet sige pædagogisk statistik. Den anden er professor emeritus Svend Kreiner, der i sin tid rådgav Undervisningsministeriet om kravene til den særlige testform, man har valgt til de nationale test, nemlig adaptive test, der løbende tilpasser sig elevens niveau undervejs i testen. De mener ikke, at lærerne kan sidde med forældre og elever og formidle nogle testresultater, hvor de samme elever svinger mellem top og bund og middel. Spørgsmålet er også, om testresultater, der siger så lidt om hver enkelt elevs niveau, kan bruges til at måle, hvordan det går med et helt skolevæsen i en kommune, endsige hvordan det går med skolereformen i hele Danmark.

De to professorer har ikke haft adgang til testresultaterne, som er fortrolige, så de kan kun gisne om årsagerne til, at testene altså giver forskellige resultater for de samme elever.

Grundfejl i skalaen

Svend Kreiner ser to mulige årsager. Den ene er, at man forsøger at måle tre forskellige profilområder i løbet af de 45 minutter. Der kan derfor kun stilles et relativt begrænset antal opgaver per profilområde, og det medfører en »ikke ubetydelig« usikkerhed på de enkelte målinger selv i et adaptivt testdesign. Den anden er, »at spredningen af det store flertal af eleverne formodentlig er relativt begrænset, således at der er risiko for, at den svageste af to tilfældigt udvalgte elever får det bedste testresultat af rent tilfældige årsager«.

»Hvis denne mistanke er korrekt«, forklarer Kreiner, »kan det betyde dramatiske variationer i percentilværdier (tallene mellem 0 og 100, der angiver, hvordan den enkelte elev er placeret i forhold til de elever, der blev testet, da percentilskalaen blev fastlagt), hvis man sammenligner resultaterne af gentagne forsøg på at måle, hvor eleverne er placeret«, forklarer han og understreger, at percentilværdier derfor altid bør ledsages af oplysninger om usikkerheden i værdierne, når de lægges frem for forældre eller andre interesserede uden indsigt i pædagogiske test.

Svend Kreiner understreger, at han ikke kan vurdere, om det er hele årsagen til udsvingene i Norddjurs, men det er helt klart en mulighed.

Hverken han eller Peter Allerup vurderer, at det, man har oplevet på Ørum Skole, kan skyldes de dårlige opgaver, som ministeriet nu har udskiftet.

Sidste år blev det klart, at der var problemer med den statistiske sikkerhed, men det er ikke det, som er i spil her, mener Peter Allerup (læs artiklen om udskiftning af opgaver side 12, redaktionen). Når den samme elevs test svinger kraftigt med kort tids mellemrum, handler det om testens evne til at måle den samme ting ens hver gang, den såkaldte reliabilitet. Og det er reliabiliteten, som man efter hans vurdering fuldstændig har forsømt at undersøge for de nationale tests vedkommende. Først da Norddjurs benytter sig af de maksimale muligheder for at tage frivillige test, nemlig to frivillige plus den obligatoriske, bliver det tydeligt, at måleresultaterne svinger.

»Det er ikke nogen trøst, at det jævner sig ud på skoleniveau«, understreger han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ