Erik Schmidt vinder Stinus-prisen
Lærerforeningens Stinus-pris gik i år til lærer Erik Schmidt, der gennem mange år har kæmpet for en åben og kritisk debat om folkeskolen.
"I år er det en lærer med et fantastisk engagement, der har gjort
en ekstraordinær indsat i mere end en menneskealder". Sådan
startede formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo
Christensen sin tale til modtageren af årets Stinus-pris.
"Det er så
imponerende, alt det du har fået sat i gang, og hele
tiden for at kvalificere debatten om hvordan, vi kan gøre
skolen bedre", sagde formanden rosende, og henviste blandt andet
til Erik Schmidts motto:
"Vi må kræve,
at pædagogikken som fag og profession respekteres af hensyn til
kvaliteten i folkeskolen".
Hele
salen hyldede Erik Schmidt med et stående bifald.
Prismodtageren var både glad og beæret over at havde fået
Stinus-prisen:
"Jeg er rigtig
glad, for det er jo kolleger, der giver mig prisen. Folk der ved,
hvad de snakker om. Det betyder meget. Jeg vil tænke på dette, når
jeg skal i retten (rettet 16:40, red.) med min tidligere
arbejdsgiver - det kan jo godt stive en lidt af".
Anders Bondo Christensen understregede i sin tale, at Erik Schmidt
ikke får prisen, fordi han har fået en tjenstlig advarsel. Men
han opfordrede samtidig til. at de delegerede klappede så
højt, at det kan høres helt til Odense Kommunes
personaleafdeling.
Erik Schmidt
har et omfattende CV, der tydeligt viser, at han gennem mange
forskellige initiativer har raget op i den pædagogiske debat.
Udover hans 34 år som lærer på Agedrup Skole i Odense, har han
blandt andet været redaktør for tidsskriftet Opinion og
initiativtager til Det Alternative Sorømøde som modstykke til
ministerens årlige møde. Desuden er han næstformand i tænketanken
for pædagogik og dannelse Sophia og har haft fast spalteplads i
Folkeskolen,for bare
at nævne et par stykker.
MERE OM EMNET