Natur/teknologi
0   699

Skolen, der vil have teknologi ind i alle fag

De har lært at producere film, programmere robotter og designe mere indbydende hjemmesider. 1,35 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden har hjulpet, og alle lærere på Antvorskov Skole i Slagelse skal på kurser for at lære, hvordan de kan bruge teknologi i alle fagene fra tysk og idræt til fysik/kemi.

"Alle lærere skal lære at bruge teknologi i alle fag, men der er tale om forskellige teknologier. Vi har et stort katalog, hvor lærerne kan vælge nogle af de mange kurser", forklarer Søren Peter Dalby Andersen, der er daglig leder af LearningTechLab på Antvorskov Skole.

Han står med en Sphero i hånden, en kuglerund robot som han skal lære at bruge. Skolen har mange slags robotter, et stort naturfagshus med flere værksteder og 3D-printere. Og nu er der så ekstra fokus på teknologi.

Artiklen fortsætter under banneret

Kursuskataloget bugner med tilbud, og alle lærere skal vælge to kurser. De må gerne vælge flere, men de skal få det til at gå op med deres forberedelsestid. I ugen, før eleverne begyndte her efter sommerferien, var der fælles kurser om innovation i undervisningen. Skolen havde besøg af lektor Karin Levinsen, der underviste alle i mindsettet bag digital literacy og teknologiinddragelse i undervisningen. Og proceskonsulent Lene Heckmann introducerede redskaber til at opstille synlige læringsmål.

Foruden lærerne fra Antvorskov Skole er kurserne også for lærerne på de tre fødeskoler Flakkebjerg Skole, Hvilebjergskolen og Hashøjskolen. Alle skal efter- og videreuddannes.

I kataloget er der kurser i Vex robotter, Nao robotter, Lego Mindstorm, Minecraft, molekylær gastronomi, filmproduktion, medieproduktion med SmåP, programmering med Hummingbird og meget meget mere.

Skolen søgte 1,89 millioner kroner og fik altså 1,35 millioner. Resten - op til de 1,89 millioner, skal skolerne så selv finde på budgettet.

Skolen arbejder med innovation og entreprenørskab. Ideen er, at undervisningen skal give eleverne mulighed for at arbejde med autentiske problemstillinger.

På alle klasstrin skal lærerne udvikle undervisningsprojekter med beskrivelse af læringsmål. I første omgang til projekter i uge 39. Men skolens A. P. Møller projekt varer hele året - og frem. 

Den vinkende abe

"Det er blevet et krav nu, at eleverne skal programmere i fysikundervisningen. Vi har tidligere brugt det i nogle projektforløb, hvor eleverne har programmeret i Hummingbird, der fungerer lidt på samme måde som Lego Mindstorm", fortæller Helle Haim, der er lærer i udskolingen i fagene fysik/kemi og matematik.

Hun viser en abe, der kan vinke. Den har en gruppe elever fra 7. klasse lavet tidligere.

"De skulle designe et dyr, der kunne noget. Vifte med halen, bevæge hovedet eller noget andet simpelt. Eleverne her har så sat aben på en kasse, så man ikke kan se elektronikken. De satte en afstandsmåler på, så når folk kom tæt nok på, begyndte aben at vinke".

Klassen lavede en hel Storm P-bane med en kugle, der løb rundt. Når den passerede de forskellige dyr, gik de i gang med at vinke, vippe eller på anden måde bevæge sig.

 

Fem valglinjer

Helle Haim fortæller, at programmering tager noget tid, men den tid findes for eksempel i linjeklasserne. Skolen har fem linjer: 1) science og teknologi, 2) international kommunikation, 3) multimedie, visuel art og design, 4) teknologi, design og innovation 5) kultur og demokrati i en engelsksproget verden. Linjeklasserne har ekstra timer til deres emne.

Hun har valgt at deltage i et kursus om at designe bedre hjemmesider og et kursus om robotteknologi. Kurserne ligger primært onsdag eftermiddag, hvor skolens elever har fri klokken 13.30, så lærerne derefter har mulighed for at holde møder og kurser.

"De elever, jeg har nu i udskolingen, har ikke arbejdet med teknologi i indskolingen, men det vil eleverne jo have fremover".

Helle Haim fortæller, at skolen i et undervisningsforløb får besøg af repræsentanter fra plastic-industrien, som vil give nogle elever en udfordring, der handler om miljø og resurser. Hvordan kan man genbruge plastic? Hvordan kan man undgå, at havskildpadderne spiser plastic ude i havene? Og kan vi gøre noget her helt lokalt for at forhindre den slags miljøproblemer? Eleverne skal så i gang med at ide-udvikle og arbejde med emnet.

Nogle af hendes elever har også arbejdet med velfærdsteknologi, hvor de har besøgt ældreboliger og interviewet de ældre om hvilke teknologier, der kunne hjælpe dem i hverdagen.

"Nogle af de ældre ville gerne have en robot-arm, der kunne hænge i loftet og hjælpe dem med at løfte og flytte nogle ting. Eleverne byggede en prototype i Lego. Den kunne for eksempel støtte de ældre, når de skulle rundt i deres bolig, den kunne tage en fyldt bageplade ud af ovnen og hjælpe dem med mange ting i hjemmet. Den blev sendt ind til konkurrencen Unge Forskere i år, hvor den fik en 2. præmie", siger Helle Haim.

Hun blev i øvrigt præmieret som årets lærer i Unge Forskere sammen med kollega Michael Fynsk.

Helle Haim fremhæver deltagelse i konkurrencer som for eksempel Unge Forskere.

"Det er i sådanne projekter, at programmering bliver spændende for eleverne. Desuden bliver de rigtig gode til at fremlægge og til at strukturere deres tid, fordi de både skal have styr på deres projekt til konkurrencen, udforme en god fremlæggelse og samtidig få tid til at skrive den engelske stil".

Alle i Helle Haims fysikklasser sendte et projekt til Unge Forskere, og 17 af dem kom i semifinalen. Antvorskov Skole havde syv elevgrupper med på finaledagen. 

Robinsonade i Minecraft

De to indskolingslærere Mie Bang og Theresa Krøger Pedersen fortæller, at teknologi i undervisningen er udvikling, noget fremtid, noget der går hurtigt og som eleverne ikke kan holde fingrene fra.

3. årgang skal arbejde med en moderne form for robinsonade. Den foregår i Minecraft, hvor eleverne skal løse opgaver, beregne forskelligt og også skrive i hånden. For det skal de jo også kunne, som lærerne understreger.

"Minecraft er et computerprogram, hvor eleverne bygger deres egen verden op. Vi styrer lidt, og de lærer. Jeg har lige lært noget om matematik, da jeg var inde i Minecraft sidst. Vi bliver også bevidste om det sprog, der kører dér. Eleverne tror, det er leg, men det er læring", forklarer Theresa Krøger Pedersen, der underviser i dansk, matematik og naturfag.

"Teknologi er nærmest det modsatte af, hvad jeg lige har været i gang med i klassen, siger Mie Bang, der underviser i dansk, matematik og engelsk.

"Vi arbejder med en robinsonade, hvor vi skal spise af halve kokosnødder og snitter pinde til at spise med. Fordi vi godt ved at teknologi skal suppleres af andre tilgange i undervisningen".

Mie Bang fortæller, at hun satte sin klasse i gang med GeoGebra. De vidste intet på forhånd, og to timer efter samlede hun op med klassen, hvad de så vidste.

"De havde fundet knapper og funktioner, som jeg ikke havde drømt om eksisterede. Vi bliver helt høje, når vi arbejder på den måde", siger Mie Bang.

 

Læreren som inspirator

Theresa Krøger Pedersen tog engang en Nao-robot med til sin børnehaveklasse. Robotten kunne danse, så eleverne dansede med den.

"Men så interesserede de sig for, hvordan den kunne danse, og de fandt ud af, at det krævede programmering. De fandt ud af, at det var mig, der styrede den, og at den ingenting kunne, hvis den ikke var blevet programmeret".

De to lærere fortæller, at det er deres erfaring, at der kommer flere elever i spil i undervisningen, når der er teknologi med, og når de giver slip og lader børnene prøve selv.

"Vi er nået dertil, at vi bare kan være inspiratorer".

De oplever, at der er børn, der ikke har let ved arbejde på den måde, men der er også børn, der ikke er gode til at læse og skrive og som ofte klarer sig bedre, når der er teknologi med.

"De elever, der ikke er gode til at læse og skrive, har vi igennem et stykke tid tabt i skolen i hele test-systemet. Nu kan teknologien måske redde nogle af dem. Det håber jeg. Dem, der tidligere var gode til at arbejde med håndværk", siger Theresa Krøger Pedersen.

De to indskolingslærere mener, at der skal være en vekselvirkning i undervisningen. Det kan stadig være supergodt at læse højt for eleverne. Men hvis man samtidig kan smække bogen op på den interaktive tavle, så eleverne kan se billederne og følge med i ordene, mens læreren læser dem højt, så er det endnu bedre.

 

På tværs af alder

Daglig leder af LearningTechLab Søren Peter Dalby Andersen mener, at det handler om at udfordre lærerrollen og om at bruge den digitaliserede verden uden at blive skræmt af den.

Han pointerer, at teknologi kan slette aldersgrænser.

"Vi har oplevet eksempler på, at en 5. klasses elev på nogle områder kan være på linje med en ældre elev, og hvor de reelt kan arbejde sammen. Den elev i 5. klasse, der er den eneste i klassen, der interesserer sig meget for naturfag, kan have en viden, som gør eleven i stand til at videreudvikle noget sammen med en ældre elev".

Skolens ledelse forklarer, at teknologi er kommet med i faghæfterne, men at det netop ikke handler om én teknologi. Det handler om didaktikken i arbejdet med teknologierne. Hvad der sker i et læringsrum. Derfor ønsker man med de mange kurser at kompetenceudvikle lærere og elever i fællesskab. For det sker jo, at det er eleverne, der er de klogeste på et område, og så kan man sammen finde ud af nogle løsninger.

"Vores drøm er at lave skolen,  som eleverne ikke vil hjem fra", siger skoleleder Søren Ranthe.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
10.920 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
7.009 andre er allerede tilmeldt