Forskning

Som noget nyt er idræt blevet udtræksfag ved folkeskolens afgangsprøve, sammen med daglig bevægelse og et øget fokus på sundhed er det med til at skabe forandringer for faget.

Forskning: Idrætsfag i forandring

I arbejdet med at gøre et efteruddannelsesforløb i idræt forskningsbaseret er der udgivet et forskningsreview, som sætter spot på den væsentligste viden og de afgørende tendenser i faget – hent hele tekstsamlingen her i det faglige netværk og få en kortere forklaring fra en af folkene bag.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Idrætsfaget er i forandring.

Ifølge Lars Myhre Hansen - der er lektor på UCCs læreruddannelse og sammen med Jesper Lange har skrevet reviewet om idrætsfagets nuværende position - sker forandringen primært af tre årsager:

"Idræt er blevet et prøvefag, hvorfor det er nødvendigt at eleverne møder et nuanceret og bredt idrætsfag med tydelige mål for undervisningen", siger Lars Myhre Hansen og fortsætter:

"Med skolereformen skal alle elever bevæge sig 45 minutter om dagen. Og idrætslærerne har mange steder fået en central rolle i arbejdet med at integrere bevægelsen", siger Lars Myhre Hansen. I den sammenhæng vurderer han, at idrætslærernes kompetencer bliver centrale i arbejdet med at udvikle bevægelse igennem hele skoledagen, men det er samtidigt vigtigt at holde fast i at idræt ikke bare bliver et fag, der udelukkende skal håndtere elevernes bevægelse i skoledagen.

Som en sidste katalysator for forandringerne nævner Lars Myhre Hansen et øget fokus på sundhed.

"Der er en stærk sundhedsdiskurs, som har sat fokus på idrætsfaget. Det er primært en god ting, men idrætslærerne skal holde fast i, at faget ikke bare er et sundhedsfag, men et selvstændigt fag med tydelige mål og stor faglig bredde og dybde", fortæller han.

Anledningen til at skrive reviewet er, at Danmarks Lærerforening har søgt og fået 4,8 millioner fra A.P. Møller Fonden, som bliver brugt til fem regionale efteruddannelseskurser for lærere i matematik, engelsk, tysk og fransk, idræt samt håndværk og design. Kurserne bliver til i et samarbejde mellem professionshøjskolen UCC og DLF samtUndervisningsministeriet, Børne- og Kulturchefforeningen og fagbladet Folkeskolen er også samarbejdspartnere. Til kurserne, som er i gang lige nu har underviserne fra UCC, som også skal forestå kurserne, udarbejdet reviews, som dels skal fungere som læseliste for de cirka 75 lærere på hvert kursus og dels være en inspiration for alle andre lærere i fagene.

Udfordring til undervisningen I arbejdet med at indsamle de mest relevante tekster, har forfatterne dels trukket på den kernelitteratur som den nationale faggruppe for idrætsfaget på læreruddannelsen har udvalgt, og dels trukket på egen viden og erfaringer med litteratur i faget.

"Jeg håber, at man får et godt overblik over, hvilken viden der kan biddrage til at understøtte og udvikle ens egen undervisning. Hvilken viden kan hjælpe mig med at kvalificere min egen undervisning", siger Lars Myhre Hansen. Han fortæller i øvrigt, at der i reviewet er lagt spor ud, så ekstra interesserede vil have mulighed for at gå yderligere i dybden med stoffet.

Lars Myhre Hansen peger på tre væsentlige begreber, som en idrætslærer bør kende og kunne bruge:

"Praksisfællesskaber" I idrætsfaget skal eleverne agere kropsligt sammen. De skal sammen løse fælles opgaver og skal prøve at finde sammen til en fælles mening og forståelse. Derfor peger Lars Myhre Hansen med baggrund i reviewet på 'praksisfællesskaber'.

"En idrætslærer kan med fordel arbejde med de elementer, der indgår i et praksisfælleskab: gensidigt engagement, fælles virksomhed og fælles repertoire. Altså evnen til at få samlet eleverne omkring opgaver, hvor de oplever en fælles retning", siger Lars Myhre Hansen.

Hvis man for eksempel arbejder med koldbøtter er udfordringen, at læreren - hvis han ikke er bevidst om praksisfællesskaber - kan ende med at lade eleverne arbejde individuelt, selvom de formelt er i en gruppe.

"Vi får måske defineret et fælles miniprojekt omkring det at arbejde med koldbøtter. Så gruppens relationer bliver indbyrdes afhængig i arbejdet. Gruppen skal lykkes og ikke bare den enkelte. Det kunne også være, at vi skulle give hinanden feedback - eller lave en minikoreografi om kolbøtter. Det handler om at lave et fælle fokus omkring en aktivitet", siger Lars Myhre Hansen om praksisfælleskaber.

"Målstyret undervisning"

"Eleverne skal vide, hvad de skal lære i idrætsundervisningen. Så der bliver en tydelig sammenhæng imellem - det de skal lære, den feedback de får undervejs og de evalueringsformer, man bruger. Vi ved, at feedback har meget stor betydning for elevernes oplevelse af læring: De bliver bevidste om, at der er læring i idrætsfaget", siger Lars Myhre Hansen. Han nævner derudover, at det også kan have positiv effekt med målstyret undervisning fordi "skoleledere, fagteam og idrætslærere bliver skarpere på, hvilken idrætsundervisning, vi skal lave".

"Motorisk læring"

Elevernes motorik er et tredje område, Lars Myhre Hansen mener, idrætslærerne skal være opmærksomme på.

"Vi ved, at motorik har en kæmpestor betydning for børns selvværd, deres tilgang til undervisningen, deres læring og relationer til andre. På den måde er børns motorik et grundlæggende parameter i deres liv", siger Lars Myhre Hansen.

Læs hele reviewet her:

Review af idrætsfaglig forsknings- og udviklingsbaseret viden