"Vi kan godt tælle timer op på månedsbasis, men det skaber ikke den sociale kapital, der er behov for. Det handler mere om at føle sig retfærdigt behandlet og have en løbende snak om, hvordan opfattelsen af arbejdspresset er", siger skoleleder Camilla Ottsen.

Skoleleder: Tryghed bygges ikke på timeopgørelser

Skolelederne kan godt give lærerne en opgørelse af den præsterede arbejdstid hver måned, men det er ikke opgørelsen, der skaber den tryghed, som der er behov for, siger skoleleder på Brønshøj Skole Camilla Ottsen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I det arbejdstidspapir som er en del af overenskomstforliget mellem KL og Lærernes Centralorgansation står, at skolelederne skal være opmærksomme på "lærernes præsterede tid. Det kan ske ved, at læreren, eller børnehaveklasselederen ved udgangen af en måned har mulighed for at få en opgørelse af den præsterede tid". (Se hele forliget til højre for denne artikel).

Men har skolelederne overhovedet mulighed for det?, spørger debattør  på folkeskolen.dk Tomas Hansen.

OK15 snak på lærerværelset: Hensigterklæringer er ikke nok

"Det kan vi sagtens gøre. Vi holder øje med, hvor meget undervisning eleverne får. Det er der krav om, og derfor ved vi også, hvor meget lærerne underviser. Hvis der er afvigelser, tastes de også ind", siger skoleleder på Brønshøj Skole Camilla Ottsen, som også er medlem af Skolelederforeningens bestyrelse.

Brug tillid - ikke timetælleri

Men hun synes ikke, at timeopgørelser er det rigtige redskab at anvende i den situation, som er på skolerne lige nu.

"Det handler om at skabe tryghed. Der er en utryghed omkring forberedelsestiden. Det er vores ansvar at skabe den tryghed. Vi kan godt tælle timer op på månedsbasis, men det skaber ikke den sociale kapital, der er behov for. Det handler mere om at føle sig retfærdigt behandlet og have en løbende snak om, hvordan opfattelsen af arbejdspresset er. Det er ikke nødvendigvis antallet af timer, der afgører opfattelsen af arbejdspres", siger Camilla Ottsen.

Hun synes dog, det er godt, at det er blevet gjort klart i arbejdstidspapiret, at timerne kan tælles op.

"Det er fint, at det er skrevet udtrykkeligt i overenskomsten. Vi skal gøre, hvad vi kan for at skabe tryghed om, at lærerne kan løse deres opgaver inden for arbejdstiden. Den tryghed har været rystet siden lockouten. Det har vi alle et ansvar for at få genoprettet. Men trygheden opstår i den løbende samtale med læreren. Hvis nogle tror, at trygheden bliver bedre ved opgørelser, så skal vi også gøre det", siger Camilla Ottsen.

Flere lærere føler ikke, de får den samtale med lederen - er det ikke et problem?

"Det er et problem, hvis de ikke får samtalerne. Men jeg vil advare lederne mod at skabe tryghed via tælleri. Tryghed skal skabes via løbende dialog".

Ikke afsat tid til enkelte opgaver

Camilla Ottsen understreger, at selvom lærerne får en månedlig opgørelse, betyder det ikke, at lærerne fremover vil vide, hvor meget tid de har til den enkelte opgave

"De opgaver, der er udover undervisningen, vil ikke blive gjort op. Det bliver ikke sådan, at der bliver afsat otte timer til denne opgave og otte timer til en anden. Den tid er forbi".

Læs mere

Forliget mellem KL og LC