Undervisningsministeriet strammer skruen mere end det er rimeligt, når man på uvm.dk skriver, at "Foreløbige Fælles Mål for dansk og matematik er nu afprøvet", vurderer Peter Allerup, der er professor i pædagogisk statistik over for folkeskolen.dk.

Ministeriet skriver endvidere, at de har "testet målene for dansk og matematik blandt lærere, elever og forældre". Og at det er sket: "For at sikre, at målene bliver et godt redskab i praksis".

Men hvis man læser analyseinstituttet Rambølls rapport om den del, som handler om forældre og elever - som er den af de to rapporter - fremgår det, at der kun er tale om 13 forældre og 10 elever. Fra tre skoler i Københavnsområdet.

Her kan man ikke konkludere, at der er sket en afprøvning, mener professoren.

"Det er et helt utilstrækkeligt grundlag. Det burde være en åbenlys utilstrækkelighed også for folk, der kun sporadisk beskæftiger sig med statistik. Enhver ved, at når man kaster en krone, så skal der mere end ti kast til, før man kan vurdere, om en mønt giver 50 procent plat eller krone", siger Peter Allerup, der er professor i pædagogisk statistik ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet. Han mener ikke, at målene er testet:

"Når du kun laver en stikprøveundersøgelse på 10 så har du en usikkerhedsprocent på 10-15-20 procent eller mere. Så det er helt meningsløst. Man skal vide, hvor usikkert er det her - et hvilket som helst udsagn baseret på bare ti elever er meget usikkert", siger Peter Allerup.

Ivrig debat På folkeskolen.dk har der været en livlig debat af den journalistiske vinkling på afprøvningen af Fælles Mål blandt lærerne. Rapporten er omtalt i denne artikel:

Lærere stejler over fagsynet i de nye Fælles mål

Andreas Rasch-Christensen, der er arbejdende formand for mastergruppen, som står bag den taksonomi, som danner den teoretiske ramme bag de nye Fælles Mål, skriver i et indlæg, at det er en "pudsig tolkning af rapport", og kalder det "en noget skæv artikel sammenlignet med rapportens konklusioner".

Han bliver blandt andet bakket op af lektor Thomas Aastrup Rømer, der skriver:

"Selvom jeg er enig i med de lærere, der mener, at man burde stejle, så giver jeg Rasch-Christensen ret i, at forholdet mellem rapportens indhold og artiklens overskrift ikke er synkront".

Stram deadline Men af den offentliggjorte sammenfatning om afprøvningen blandt lærerne fremgår det ikke, hvor mange lærere, der er blevet spurgt. Derfor har folkeskolen.dk undersøgt, hvilket datagrundlag, der bliver konkluderet på.

Undervisningsministeriet oplyser, at der er tale om 11 dansklærere fra to skoler og 10 matematiklærere fra andre skoler - altså i alt 21 lærere fra fire forskellige skoler. Og der er tale om lærere, som er indstillet af deres skoleledere. Rapporten skulle være færdig, så den kunne bruges af skrivegrupperne før deres deadline den 9. april.

Ud over gruppen på ti matematik- og 11 dansklærere har UCC gennemført fire kvalitative interview: To i dansk og to i matematik med  40 deltagere i alt. Der var en blanding af almindelige dansklærere og lærere fra læreruddannelserne og de faglige foreninger til stede i disse interview.

Lektor Dorte Østergren-Olsen fra professionshøjskolen UCC har været tovholder på lærerrapporten. Hun fortæller om arbejdet:

"Det er en arbejdsrapport, der er blevet til med en stram deadline til brug for folkene i arbejdsgrupperne i forenklede Fælles Mål i dansk og matematik. Og jeg kan se, at der er nogle af delene i den, vi ville være skrevet anderledes på, hvis vi havde vidst, at rapporten blev offentliggjort ind i den kontekst, som den nu bliver", siger hun til folkeskolen.dk. Hun fortæller, at det for hende giver bedre mening at lave kvalitative interviews med lærere, end det gør med forældre og elever:

"Der er den forskel på lærere i forhold til elever og forældre, at det med lærere kan give mening at bruge kvalitative interview. Fordi de kan gå i dybden med stoffet: Med lærerne kan man bruge den kvalitative metode til at få indblik i, hvordan de vil bruge Fælles Mål som planlægningsredskab", siger Dorte Østergren-Olsen.

Peter Allerup anerkender, at der er brugt fokusgruppeinterview til at spørge bredere:

"Det er stadig ikke repræsentativt for gruppen. Men det er selvfølgelig interessant, at de har benyttet de her fokusgruppeinterview. Det er det man i gamle dage kaldte et casestudy, som man kunne bruge til at tilrettelægge en større undersøgelse - altså en reel afprøvning", siger Peter Allerup. Han understreger desuden, at det er afgørende, at lærerne er udvalgte til undersøgelsen:

"Det er en skæv stikprøve, for det er udvalgte lærere, der er brugt. Det er ikke en simpel tilfældig udvælgelse. Enhver, der har deltaget i et begynderkursus i statistik ved, at hvis man skal kunne udtale sig generelt om noget, så skal det forgå på basis af tilfældigt udvalgte", siger Peter Allerup.

Pilottest Andreas Rasch-Christensen er som nævnt er arbejdende formand for mastergruppen bag de nye Fælles Mål.

"Hvis man siger, at målene er afprøvet, så er jeg enig i, at det er problematisk. Men her taler vi om en pilottest, der skulle levere viden, så det ville være en rigtig betegnelse at sige, målene er blevet pilottestet", siger Andreas Rasch-Christensen, der også er forskningschef på Via  University College - han fortæller, at målene for alvor bliver prøvet af næste år.

"Vi får først afprøvet målene, når de er rullet ud over det danske land. Det første år bliver målene frivillige - og så kan man lave nogle bredere undersøgelser på de skoler og kommuner, der vælger at bruge målene alligevel", siger Andreas Rasch-Christensen og nævner Københavns Kommune som eksempel på et sted, hvor målene allerede træder i kraft fra august.

Nye Fælles Mål obligatoriske i København fra august

Ministeriet: Det handler ikke om antal I et skriftligt svar fra Arne Eggert, der er afdelingschef for Afdeling for Børn og Grundskole i Undervisningsministeriet, siger ministeriet:

"Formålet med afprøvningen har været at få et input til arbejdsgrupperne i dansk og matematiks arbejde med justeringen af målene og at sikre, at de forenklede Fælles Mål bliver et godt planlægningsværktøj for lærerne. Med afprøvningerne har vi fået de relevante inputs og betragtninger fra en gruppe lærere til målene. Det har ikke handlet om hvor mange, der har deltaget, men om at give god tid til dialog med udvalgte lærere. I den valgte metode har UCC først præsenteret målene for lærerne, og herefter har lærerne forsøgt at planlægge konkrete undervisningsforløb for eleverne. Efterfølgende har lærerne deltaget i en opsamling med UCC om muligheder og udfordringer ved brug af de forenklede Fælles Mål".

Til det siger Peter Allerup:

"Hvis det ikke har handlet om, hvor mange lærere, så skriver han dermed under på, at det der kommer ud af det, heller ikke har en relevans i forhold til gruppen, man interviewer - for der er nogle betingelser, der skal opfyldes - altså antallet", siger Peter Allerup og fortsætter:

"Det er en skæv gruppe, der ikke opfylder simple betingelser for at frembringe generaliserbar information".