De nye Fælles Mål skal bruges før de er en succes, fortæller Andreas Rasch-Christensen.

Nu offentliggøres Fælles Mål for dansk og matematik

Undervisningsministeriet offentliggør nu eksempler på de nye Fælles Mål i form af udkastene til nye mål for fagene dansk og matematik. Folkene bag er spændte på om lærerne kan bruge målene i undervisningen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De nye Fælles Mål er blevet kaldt rygraden i reformen. Men lærerne og andre interesserede har ikke kunnet tjekke, om reformen skal til kiropraktor, eller om ryggen er sund? Det har ikke været meget, der er kommet ud fra de forskellige arbejdsgrupper, som har stået for skrivningen. Nu kan den brede offentlighed for første gang få indtryk af, hvad det er for nogle mål, der er kommet ud af forenklingen af Fælles Mål.

Andreas Rasch-Christensen er forskningschef på professionhøjskolen Via og faglig projektleder for paraplyen af arbejdsgrupper, der har skrevet Fælles Mål. Han er overbevist om, at de nye mål vil blive godt modtaget.

"De nye Fælles Mål er bygget, således at de skaber et samspil mellem undervisningens indhold og elevernes læring. Opbygningen giver  gode muligheder for at lave nogle vejledende understøttende materialer. Vi har allerede fået tilbagemeldinger om, at det ser anvendeligt ud", siger Andreas Rasch-Christensen. Han fortæller, at hensigten med de nye mål har været at lave et redskab, der kan bruges i lærernes didaktiske undervisningspraksis.

"Det har været ledetråden, men det er også trykprøven: Det skal kunne bruges, derfor har hele opbygningen sigtet mod det formål", siger han.

Nye danskmål er brudt op i temaer og faser

Skal understøtte læring Der har været kritik af de nye Fælles Mål for at snævre skolen ind, fordi et udvalgt vidensfelt kanoniseres. Men Andreas Rasch-Christensen afviser, at målene vil indsnævre lærernes professionelle råderum.

"Det er de professionelle, der har udarbejdet målene. Og målene er et didaktiske redskab til de professionelle", siger han. Han fortæller, at nogle af målene vil kunne efterprøves i nationale test - mens mange af dem ikke egner sig til den type test.

"Målene skal være iagttagelige - men det vil være lærerne, som går ind med evalueringsredskaber og undersøger om eleverne for eksempel har fået en stærkere kronologisk forståelse i historie. De er lavet med henblik på anvendelse - ikke kontrol", siger Andreas Rasch-Christensen han fortsætter:

"Når man putter de Nye Fælles Mål ind i den store fortælling af kontrol og styring af skolen, så bliver det her udlagt som en del af det. Men sådan er udarbejdelsen ikke tænkt - formålet er, at de understøtter arbejdet med elevers læring", siger han.

Matematikmål bygger videre på kompetencetænkning

Virtuel platform Udover selve målene bliver der et virtuelt univers omkring de nye Fælles Mål, hvor der vil være vejledende eksempler på, hvordan målene kan bruges i undervisningen.

"Med de her mål har man mulighed for at lave en dynamisk virtuel platform, hvor der kan komme flere forslag til, hvad det er for typer af undervisningsforløb, man kan tage i anvendelse i forhold til det enkelte mål. Hvad er det for typer af læremidler - digitale og andre, man kan tage i brug? Er der eksempler på forløb, der inddrager udenomsarealer og hvordan kan man arbejde differentieret med målet", siger Andreas Rasch-Christensen.

 Antorini bekræfter: Fælles Mål bliver frivillige første år

Kræver forankring I udarbejdelsen har man sigtet på at imødekomme et behov hos lærerne.

"Lærerne har blandt andet efterspurgt at få nogle eksempler på materialer. De efterspørger ikke en bestemt metode eller en bestemt lærebog. De vil gerne have en bred vifte. Uagtet hvor velbegrundet et mål er, vil det tage forskelligt ud i forhold til den elevgruppe, man står overfor, derfor skal lærerne ikke præsenteres for én bestemt tilgang eller metode", siger Andreas Rasch-Christensen. Han understreger, at hvis Fælles Mål for alvor skal kunne tages i brug kræver det, at de bliver  inddraget på både grund og efter- og videreuddannelse af lærerne.

Nye Fælles Mål skrives bag lukkede døre

Frivilligt første år De nye Fælles Mål skulle oprindeligt sendes i høring til maj og indføres til august. De skal stadig igennem den proces, men forligskredsen bag folkeskolen har meldt ud, at målene gøres frivillige det første år. Den beslutning bakker Andreas Rasch-Christensen op om.

"Beslutningen er fornuftig, hvis målene først for alvor er færdige til maj- juni, så synes jeg, at det er for sent i forhold til lærernes planlægning. Derudover kan man få udarbejdet det vejleende virtuelle materiale på en ordentlig måde, det bliver først færdigt noget senere - måske omkring november", siger han og understreger, at skoler, der gerne vil i gang med de nye mål kan gøre det.

I forbindelse med offentliggørelse udtaler Undervisningsminister Christine Antorini(S):

"Det er afgørende, at de nye forenklede Fælles Mål fungerer som et godt redskab for lærerne. Undervisningen skal i langt højere grad planlægges og gennemføres efter mål for elevens læring, så det bliver lettere for både lærere, ledere, forældre og eleverne selv at følge elevernes faglige udvikling. På den måde kan vi sikre, at der er fokus på både de fagligt svage og de dygtigste elever," siger Christine Antorini ifølge UVM.dk.

Hvad mener du? 

Hvad er din umiddelbare reaktion på de netop offentliggjorte udkast til Fælles Mål (se linket øverst til højre for artiklen)? Folkeskolen.dk sætter målene til debat. Skriv i kommentarfeltet nedenfor! 

Opdateret 12.44 med Christine Antorinis kommentar.

Læs mere