Matematikmål bygger videre på kompetencetænkning

I mere end ti år har danske matematiklærere arbejdet med de otte matematiske kompetencer foruden de klassiske stofområder, tal og algebra, geometri og statistik. Derfor har det også været vigtigt for gruppen bag udkastet til nye Fælles Mål at bevare den struktur. Men sproget er blevet enklere.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nu offentliggøres Fælles Mål for dansk og matematik

Det er 11 år siden, de otte matematiske kompetencer blev lanceret af det såkaldte KOM-projekt, og siden er de blevet en del af Fælles Mål og af god latin i dansk matematikundervisning.

"Vi har slået nogle af kompetencerne sammen - ræsonnement og tankegang samt repræsentation og symbolbehandling - så der kun er seks", forklarer formanden for arbejdsgruppen bag de nye Fælles Mål i matematik Thomas Kaas, der er matematiklektor på læreruddannelsen på professionshøjskolen UCC.

Matematikfagets stofområder er de samme - tal og algebra, geometri og måling samt statistik og sandsynlighed, og så er matematikkompetencerne blevet det fjerde område i den faste stuktur for de nye Fælles Mål med fire områder per fag. Se link til de nye mål til højre for artiklen.

Der er ikke lagt op til, at danske skoleelever hverken skal lære ekstra matematiske felter i forhold til i dag eller nå dem tidligere. "Vi er enige om, at målene er ambitiøse nok i forvejen", siger Thomas Kaas.

Bliver de nye mål lettere at overskue?

"Det er vigtigt, hvordan de kommer til at fremtræde - hvordan de bliver præsenteret digitalt, når lærerne skal bruge dem".

"Det jeg tror, bliver lettere, er, at det bliver et enkelt planlægningsredskab, hvor man kan sammentænke kompetencer og stofområde, og der er en tydeligere progression i målene, fordi de er beskrevet i faser, og de er også klarere formuleret - der er ikke lange målformuleringer med indholdsophobninger".

Målstyret undervisning

"Samtidig har vi lagt vægt på, at det ikke skal være forsimplet og atomiseret - vi skal ikke tilbage til færdigheder", understreger han. De nye Fælles Mål for matematik er delt i tre forløb, 1.-3. klasse, 4.-6. klasse og 7.-9. klasse. I hvert forløb er der en række emner under hvert kompetenceområde og inden for hvert emne tre faser. For eksempel under tal og algebra i 7.- 9. klasse, ligninger:

Fase 1) eleven kan udvikle metoder til løsninger af ligninger og enkle uligheder Fase 2) eleven kan opstille ligninger og løse dem med algebraiske metoder Fase 3) eleven kan opstille og løse enkle ligningssystemer

Når målene er færdigudviklede, kan læreren klikke sig videre fra faserne ned til eksempler på, hvordan man kan undervise i at opstille ligninger - eksempler, der viser forskellige grader af målopfyldelse afhængig af elevens evne og niveau.

"Der er planlagt et righoldigt eksempelmateriale med forløb, som bliver afprøvet, og der kan være inspirationsvideoer. Det forestiller jeg mig må være en styrke, og det skaber basis for hensigtsmæssige diskussioner i den lærergruppe, der skal planlægge.

For Thomas Kaas ligger betydningen af de nye mål i en forbedret mulighed for at planlægge undervisning, der er målstyret: "Det gør målene ikke alene - det kræver en stor indsats også fra centralt hold i at lærerne får tid og mulighed for at leve sig ind i målene og have de diskussioner, de skal til for at arbejde på en måde, hvor det er målene, der er styrende, ikke aktiviteterne".

Hvad mener du? 

Hvad er din umiddelbare reaktion på det netop offentliggjorte udkast til Fælles Mål for faget matematik (se link øverst til højre for artiklen)? Folkeskolen.dk's faglige netværk Matematik sætter målene til debat. Skriv i kommentarfeltet  nedenfor! 

 

Læs mere

Se målene her

Powered by Labrador CMS