Folkeskoleloven
6   465

Eksdirektør i Undervisnings-ministeriet: Politikerne har givet op

Folkeskolen har brug for en ny formålsparagraf, der passer til nutidens digitale samfund, siger tidligere direktør for folkeskoleafdelingen i Undervisningsministeriet. Men politikerne har smidt håndklædet i ringen og overladt det til embedsmændene at justere loven.

Det forslag til ny folkeskolelov, som i dette efterår behandles i folketingssalen, drejer sig om færdigheder, målbare fag, faglige løft, flere timer og klargøring af de unge til videre uddannelse, påpeger Asger Baunsbak-Jensen, der var direktør for folkeskoleafdelingen i Undervisningsministeriet i 1970'erne.

Og det er for fattigt, mener han. Det er bare tekniske justeringer udarbejdet af teknokrater fra Finansministeriet og Undervisningsministeriet.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi står med en skole i en fuldstændig ny tid - med globalisering, sociale medier, børn med computerspil, sms'er, facebook. Hvordan forestiller man sig, at lærernes opgave skal være i denne nye tid", siger Asger Baunsbak-Jensen, der selv har været såvel lærer som medlem af Folketinget for de Radikale.

Ny bog: "Sidste udkald. Kampskrift for folkeskolen"

Det er dét, de folkevalgte lovgivere bør give en melding om, mener Asger Baunsbak-Jensen, der i dag udgiver bogen "Sidste udkald. Kampskrift for folkeskolen".

Altså en udmelding om, hvad formålet med folkeskolen skal være i den nye digitale tidsalder. I stedet fremlægger politikerne et forslag, der blot justerer den nuværende skolelov.

"Min anklage er, at politikerne har givet op over for den største udfordring - at nyformulere formålsparagraffen, som er den egentlige grundlov for skolen", siger Asger Baunsbak-Jensen.

"Vi ved ikke, hvad de nye sociale medier øver af indflydelse på børnene i dag. Vi er famlende. Men netop derfor må man gå meget dybere end bare at justere folkeskoleloven", tilføjer han.

Nedsæt et nyt, etisk folkeskoleråd

Han mener, at der er brug for en omfattende offentlig debat om en ny formålsformulering for skolen. Og den kommer ikke bare af sig selv. Den skal sættes i gang. Derfor foreslår han, at Undervisningsministeriet nedsætter et nyt folkeskoleråd, som skal være anderledes end det nuværende Skoleråd og Råd for læring, som regeringen og forligspartierne foreslår.

"Vi har brug for at få et Folkeskoleråd, ligesom vi har Det Etiske Råd inden for lægevidenskaben", siger Asger Baunsbak-Jensen, der selv har siddet i Det Etiske Råd.

"Og dette råd skal efter min mening bestå af personligt udvalgte medlemmer, valgt af Folketingets uddannelsesudvalg og undervisningsministeren. Jeg tror ikke, vi får folkeskolelove, der virker i en menneskealder. Folkeskolerådet skal derfor løbende komme med oplæg på forskellige områder, der kan lægge op til en folkelig debat, som så kan føre frem til en ajourføring af lovgivningen og af undervisningsvejledningerne".

Asger Baunsbak-Jensen tænker på emner som: Hvordan skal skolen opdrage nu, hvor de nye medier forandrer verden? Hvordan ændrer de sociale medier pædagogikken? Hvad er dannelse i en tid, hvor Internettet bringer spredte informationer, og hvor børn formes af alt fra computerspil til porno? Hvordan magter skolen at opdrage eleverne til at prioritere i den enorme informationsmængde? Hvordan kan lærerne strukturere undervisningen i klassen, når eleverne sidder med næsen i deres ipad? Hvordan formidles holdninger og indsigt i en globaliseret verden?

Ny formålsparagraf

Og den første og største opgave for et sådant nyt Folkeskoleråd bliver at sætte gang i en debat om en ny formålsparagraf, der er i korrespondance med den nye digitale tidsalder.

Til forskel fra det nuværende Skoleråd, der er inspireret af Det Økonomiske Råd, skal Folkeskolerådet diskutere etiske og dannelsesmæssige spørgsmål i skolesammenhæng på samme vis, som Det Etiske Råd behandler etiske aspekter i forhold til lægevidenskaben, siger Asger Baunsbak-Jensen.

Hvem skal sidde i et sådant etisk Folkeskoleråd?

"Jeg forestiller mig et råd på 15-17 medlemmer, der højst kan sidde i to treårsperioder. Det skal ikke bestå af politikere og organisationsfolk, men af forældre og lærere og filosoffer, forfattere, teologer og samfundsforskere", siger Asger Baunsbak-Jensen.

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ