GÅBUS
Elever i 6.-9. klasse uddannes til gåbuschauffører og hvermorgen går de en særlig rute til skole, hvor de samlerindskolingselever op, som ikke er store nok til at gå i skole påegen hånd. Tilbuddet gælder eleverne i 0.-2. klasse. Pilotprojektetstartede sidste skoleår, 2012-13 og det løber dette skoleår med. 11skoler i fem kommuner er med i projektet. Det bliver evalueret iløbet af efteråret. På hver skole er der en lærer, der er tovholderpå projektet. Læreren står for at udvælge de børn, der gerne vilvære chauffører, og hun er chaufførernes kontaktperson, som de kankomme til med problemer. Dansk Skoleidræt og Roskilde Kommune stårbag projektet i samarbejde med Trygfonden, Rådet for Sikker Trafikog Dansk Cyklist Forbund.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Ind på række, to og to. Hun bider ikke, bare kom". Cherina, der går i 7. klasse, genner børnene ind på række på stien. Hun er gåbuschauffør, og to gange om ugen skal hun sammen med en anden chauffør sørge for, at nogle af de yngste elever kommer sikkert i skole gennem boligkvarternes snørklede stisystemer.
Mandag var første dag for Vibeholmskolens gåbus, og et par lærere, Ishøjs borgmester, den kommunale tovholder og projektlederen fra Dansk Skoleidræt er mødt op ved turens første stoppested klokken syv om morgenen. Fire indskolingsbørn er også mødt op, klar til at blive fulgt i skole af fem chauffører. Normalt vil der kun være to: En der går foran, og en der går bagved.
"Mangler vi ikke Malika?" spørger dagens buschauffør, der bestyrer smartphonen. Her bliver børnene stemplet ind, når de går med bussen. Når de ankommer til skolen, får forældrene automatisk en mail om, at deres poder nu er kommet sikkert frem.
"Nej, hun stiger først på længere nede", svarer lærer Dorte Jensen, der er Vibeholmskolens tovholder på projektet. Bussen - med hele følget af interessenter - sætter sig i bevægelse, og går i gåsegang ad boligområdets stisystem frem til næste stop.
20 skoler får styr på sundheden
"De små ben går pænt hurtigt", konstaterer Cherina lettere forpustet. Hun er bagtroppen og skal sørge for, at alle elever kommer med, og at de går ordentligt. "Det er lidt sjovt, at vi går her som en neonstribe", siger hun. Alle passagererne og chaufførerne bærer neongrønne veste, så man ikke er tvivl om, hvem der er med bussen, og hvem der ikke er. En enkelt af passagererne har dog snydt lidt og taget vesten under sin jakke - den var måske alligevel lidt for farvestrålende?
Gåbusser er både motion og fællesskab En af personerne i gåbussens slipstrøm er Cammilla Vilhelm Jørgensen fra Dansk Skoleidræt. Hun har været med til at søsætte pilotprojektet om gåbusser. Baggrunden er, at alt for mange børn - ifølge Dansk Skoleidræt - bliver kørt i skole eller tager offentlig transport. Dansk Skoleidræt vil gerne have, at børnene bevæger sig fra morgenstunden, fordi det har positive gevinster for indlæringen. Men de er samtidig klar over, at mange forældre ikke vil lade de yngste børn gå eller cykle alene i skole eller ikke har tiden til at følge barnet af sted.
"Vi håber, at projektet kan fange de børn, der normalt blev kørt i skole. Men hvis det ikke er tilfældet, så får de deltagende børn om ikke andet noget socialt ud af det", siger Cammilla Vilhelm Jørgensen. Hun mener, at der også er en god social funktion i gåbussen, hvor passagerne, som måske lige er startet i skole, lærer både jævnaldrende og de store elever at kende.
"De får et sammenhold på tværs af årgange og klasser. De store brænder for at have ansvar for de små, og de føler sig alle mere friske, når de kommer i skole, fordi de har været ude og få frisk luft og rørt sig".
Det har Dorte Jensen også oplevet, da hun skulle organisere vagterne mellem sine chauffører på Vibeholmskolen.
"Torsdag møder de først klokken ti. Jeg troede, at det ville blive svært at få afsat vagten den morgen, men de sloges næsten om den, fordi så var de oppe og friske. De kan også godt lide den status, de får blandt de små elever. Det er lidt sejt".
Som tovholder for Vibeholmskolens gåbus, er det Dorte Jensen, der har lagt ruten og øvet den med chaufførerne. Hun er idrætslærer, og hun synes, at gåbussen er et sjovt initiativ. Til daglig går hun ikke med, men hun står til rådighed om morgenen, så chaufførerne kan ringe til hende, hvis der er problemer.
Idrætslærere: Lærerne skal have ansvaret for motion i skolen
Gåbussen venter - næsten Ved det sidste af gåbussens fire stop dukker en elev ikke op som forventet.
"Hun har et minut til at komme", siger gåbuschaufføren.
"Vi giver hende lige et par minutter mere", siger Dorte Jensen.
"Det her er ikke som en almindelig bus, den kører normalt bare videre, også selvom den har set os", konstaterer chaufføren. Pigen dukker ikke op, og eleverne bliver sammen med læreren enige om at fortsætte. På det sidste stykke sti hen til skolen går Cherina og øver sig på navnene på de otte passagerer.
"Der er to, jeg ikke kender, ellers kan jeg alle de andre navne". Cherina skal have to vagter om ugen, og selvom hun skal tidligt op, fordi hun efter eget udsagn bruger lang tid på at vågne, så regner hun ikke med, at det bliver noget problem.
"Jeg synes, at det kunne være hyggeligt at være chauffør. Så får jeg også frisk luft om morgenen, og de små har nogen at snakke med, hvis de vil", svarer hun på spørgsmålet om, hvad der får en 7. klasses pige til at melde sig til projektet. Cherina har altid gået i skole, så for hende betyder det ikke noget at skulle følges med nogle andre børn. Men hvad når det bliver vinter og koldt?
"Så tager vi noget mere tøj på. En vinterjakke og overtræksbukser. Vi skal jo gå alligevel". Men hvad så med en belønning for ulejligheden?
"Nej. Eller, vi får frisk luft", ler Cherina.
Klokken 7.50 og vel fremme på skolen strømmer eleverne i hver sin retning af klasselokalerne, parat til at starte endnu en skoledag - måske lidt mere friske end normalt.
