Bachelorprojekt Dansk mellemtrin
3   1049

Kryds og bolle-regler er meningsløse

Mening giver motivation. Men en funktionel kommatilgang er nærmest ikke-eksisterende i folkeskolen selv om en sådan indgangsvinkel til det syntaktiske niveau i sprogundervisningen kan være yderst frugtbar, skriver Louise Nielsen i sit bachelorprojekt.

Kommakaos, og stavefjel! "Som læser skal man ikke kaste mange blikke i aviser og blade, på debatfora og så videre, før ens dansklærerhjerte springer et slag over ved synet af den skønne forening af tegnsætnings- og ikke mindst stavefejl," skriver Louise Nielsen i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Nørre Nissum ved professionshøjskolen Via.

Fejlene kan til tider betyde, at modtageren må læse det skrevne flere gange for at få betydningen frem. "Det er altså tydeligt at de skiftende kommaregler har skabt forvirring hos en bred vifte af danskere".

Artiklen fortsætter under banneret

Kommatering med mening for eleverne

Det nye valgfri kommasystem kan udløse spørgsmål. Hvilket system skal vi undervise vore elever i? Og ydermere; hvilke metoder skal vi ty til for at kommatering på bedste vis giver mening for eleverne. Hvordan kan vi motivere dem til tilegnelse og fortsat udvikling af grammatisk bevidsthed, spørger Louise Nielsen, som gennemførte sin 3.-årspraktik på en international skole i Frankrig, hvor hun oplevede en fransk-dansk klasse med meget lærenemme og spørgelystne elever, selv når det gjaldt undervisning i kommatering!

Det vækkede hendes undren: Hvad var det, der gjorde, at de forstod og kunne anvende kommareglerne så hurtigt? Det undersøgte hun i sin 4. års-praktik i Danmark.

Funktionel tilgang til sprogarbejdet

En række eksempler på undervisning med en funktionel tilgang til sprogarbejdet viser, at det gør eleverne mere bevidste om egen sprogbrug, fortæller Louise Nielsen. Og "den funktionelle tilgang (…) antager jeg kan motivere eleverne videre til at tilegne sig grammatik, nærmere betegnet kommatering". Denne hypotese har hun undersøgt ved hjælp af følgende problemformulering:

"Hvordan kan jeg i et motivationsteoretisk perspektiv forstå mellemtrinselevers motivation for at lære kommatering, og hvilke konsekvenser får denne forståelse for mine didaktiske overvejelser vedrørende arbejdet med det syntaktiske niveau i sprogundervisningen?"

Konkurrence kan svække motivationen

"Motivation er en følelse som bestemmes af indre eller ydre omstændigheder der påvirker hinanden og er svært adskillelige", skriver Louise Nielsen i sit konklusionsafsnit. Motivation kan ikke iagttages kontekstløst, men må tage afsæt i en konkret situation for at kunne bedømmes.

To franske elever, Simon og Lea, oplever et engagement fra forældrene der vil hjælpe med deres opgaver og et fransk skolesystem med tankpasserpædagogik, og samtidig bliver de bedømt med 12 karakterer per trimester alene i dansk, fortæller hun. Og er karaktererne gælder ikke kun det rent faglige, elevernes får også karakterer for deres deltagelse og motivation i timerne. "Denne ydre rammesætning kan tilsidesætte ønsket om mestring og søger i stedet at fremtvinge en god præstation i et konkurrerende læringsmiljø, skriver Louise Nielsen og refererer Ivar Bråten, som mener at en sådan konkurrenceindstilling på sigt vil svække motivationen.

Indre motivation

Men eleverne på den internationale skole havde også en indre motivation "i og med at de blev hørt og set, og der var plads til deres indflydelse".  Og den strukturelle grammatikundervisning opleves ikke som en hindring for motivationen da eleverne er fortrolige med denne form. For disse elever vil et kommateringssystem med logisk-semantisk fundament give mening parallelt med at de lærer det franske som bygger på samme indholdsprincip.

I timerne viste de danske elever generelt fornuftige kommakundskaber, fortæller Louise Nielsen. Men i opgavebesvarelserne chokerede de med utilfredsstillende færdigheder, og det fik konsekvenser for hendes didaktiske overvejelser om arbejdet med sprogundervisningens syntaktiske niveau. "Netop fordi flere elever brugte fejlbare regler konsekvent, og andre fravalgte startkomma mere eller mindre bevidst. Alt i alt blev der sat flere forkerte, eller manglende, end rigtigt placerede kommaer."

Elevernes svar vidnede om en forvirring over for reglerne. Undervisningen havde taget afsæt i strukturelle metoder, derfor vurderede Louise Nielsen at en funktionel grammatiktilgang ville være effektiv for dem. Hermed tænkes særligt på induktive metoder med grammatik som en del af tekstarbejdet.

Meningsløse kryds og bolle-regler

Louise Nielsens undersøgelser viser, at "en funktionel kommatilgang nærmest er ikke-eksisterende. Men den samme indgangsvinkel til det syntaktiske niveau i sprogundervisningen kan være yderst frugtbar for eleverne, mener hun. Den får dem nemlig til at se kryds og bolle-regler som meningsløse, for de arbejder bevidst med sproget i funktion og ikke med mekaniske opgaver. Da mening giver motivation, er hypotesen i teorien verificeret, skriver Louise Nielsen. "Men," fortsætter hun, "om den samme motivation foreligger til at lære komma inden for SFL's metode (Systemisk Funktionel Lingvistik), har jeg ikke kunnet bekræfte."

Hun fremhæver dog at elever har svært ved at se meningen med grammatisk komma. Derfor kan det overvejes om det ville være mere funktionelt for elever ikke at sætte komma foran ledsætninger.

Funktionel eller blanding?

For at få læring ud af en strukturel grammatikundervisning skal man være modtagelig for formen Denne er i virkeligheden nok mest anvendelig for de elever der ser en mening og har mestringsmål for at lære eller vil opnå en bestemt karakter. Men fagligt svage elever kræver øjensynligt ekstra lærerstøtte, "eller også vil dette kunne løses ved Bråtens samarbejdslæring som virker større muligheder for en indre motivation."  Under alle omstændigheder skal trinmålene nås for de fem mål om grammatisk kundskab og det ene om grammatiske færdigheder.  Men hvilken metode skal bruges, spørger Louise Nielsen. Den interviewede SFL-repræsentant argumenterer for at en funktionel tilgang giver eleven forståelse for sproget i brug og sætningens opbygning i led, mens CFU-konsulenten anbefaler en blanding af sprogsynene.

Glade eller dygtige børn?

"Det ligegyldige komma contra glæde og livsduelighed."  Sådan lød overskriften på en artikel på folkeskolen.dk i 2012.

Og det virker "lettere provokerende", når man har arbejdet med bachelorprojektets problemstillinger, mener Louise Nielsen. Men trin- og slutmålene for de ti skoleår i folkeskolen indeholder meget lidt om tegnsætning." Efter endt folkeskoletid vil formodentlig kun de færreste tænke tilbage og med taknemlighed erindre de små tegn." I artiklen på folkeskolen.dk argumenteres der for at der må gøres op med forestillingen om, at skolen er til for at lære eleverne kompetencer som kun er brugbare i skoleregi! "Vi kan som lærere påpege betydningen af at kunne sætte et korrekt komma, men vi vil aldrig vide om eleverne lærer sig det for skolens, lærernes eller forældrenes skyld, eller om de selv ser vigtigheden af det," kommenterer Louise Nielsen.

I en anden artikel på folkeskolen.dk fra 1996 fortæller en folkeskolelærer at kun to i klassen lærte at sætte kommaer til trods for de hundrede timers undervisning i det. De to uddannede sig begge som dansklærere mens de andre i dag klarer sig fint i alverdens andre job! "Lidt firkantet kan man stille sig det spørgsmål om vi vil have glade eller dygtige børn, og om begreberne lyst og faglighed behøver at være modsætninger. Uanset tilgange er det en nødvendighed at læreren ikke alene underviser ud fra personlige præferencer, men differentieret i henhold til den enkelte elev, nemlig for at denne alsidighed som folkeskoleparagraffen lægger op til kan sætte sit præg på undervisningen."

En nytænkende og motiverende grammatikundervisning

En virkningsfuld metode der giver mening for eleverne samt lyst til at lære og udvikle sin sprogbrug og -forståelse må ikke gå en kommende folkeskolelærer forbi, lyder Louise Nielsens opsamling.

Målet med hendes bachelorprojekt "har ikke været at udmønte SFL og dennes praksis i en danskfaglig kontekst, men snarere at undersøge hvordan man gennem vanedannende strukturtænkning kan bane vej ind til en mere nytænkende og motiverende grammatikundervisning."

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: Grammatik og kommaundervisning i et motivationsteoretisk perspektiv

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet
Folkeskolen.dk er lukket for indlæg og kommentarer fra 6. juli og i uge 28 og 29 - vi åbner igen mandag den 23. juli. God ferie!

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.045 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.029 andre er allerede tilmeldt