En forlænget ansøgningsfrist gav i maj flere kvote 2-ansøgere til læreruddannelsen over hele landet. Men da fristen for at søge ind på de videregående uddannelser gennem kvote 1 udløb i fredags, stod det klart, at læreruddannelserne på professionshøjskolerne oplever en samlet tilbagegang i antal ansøgere på 17 procent ift. sidste år (se link til højre). På professionshøjskolen Via i Aarhus har man i år haft 20 procent færre ansøgere end i 2012. Størst er imidlertid faldet på professionshøjskolen UCC i København, der indbefatter Blaagaard/KDAS, Zahle og læreruddannelsen på Bornholm. Her er ansøgertallet gennem kvote 1 dalet med hele 26 procent ift. sidste år. (Se tallene via link til højre).

Men et fald af den størrelse var nøjagtig, hvad rektor på UCC Laust Joen Jakobsen havde forventet. Han kalder det en naturlig følge af det nye optagesystem, hvor ansøgerne skal have mindst 7 i karaktergennemsnit på gymnasiepapiret for at komme ind på uddannelsen.

LL-formand: Fremtidens lærerstuderende er mere end fagligt ambitiøse

"Mange af de studerende, der går på vores læreruddannelse i dag, havde ikke 7 i gennemsnit, da de søgte ind. Vi har vidst, at overgangen fra det gamle til det nye system ville koste ansøgere. Det er sådan set også meningen, at der nu skal ske et profilskifte, så de lærerstuderende, der kommer ind på uddannelsen i fremtiden har en anden profil end dem, der kom ind tidligere", siger Laust Joen Jakobsen.  

Håb: færre ansøgere, mindre frafald

Fra 2010 til 2012 har ansøgertallet på UCC ellers været stødt stigende. Men med optagelseskvotienten faldt ansøgertallet i år altså ned til under 2.000 ansøgere, hvilket er 675 færre end sidste år. Laust Joen Jakobsen er dog ikke nødvendigvis ærgerlig over udviklingen.   

"Det gør ikke noget, vi optager 25 procent færre, hvis vi til gengæld får et frafald, der er mindre, end det vi har oplevet før i tiden", siger han og refererer til de seneste års tendens til, at mange optagede på læreruddannelsen valgte at droppe studierne igen i løbet af den første tid.

"Når man som vi har haft et frafald på mellem en tredjedel og 40 procent, så må man sige, at en del unge mennesker har søgt læreruddannelsen uden i virkeligheden at ønske sig den eller uden at have sat sig ind, hvad det var for nogle krav, der blev stillet til dem", siger Laust Joen Jakobsen, der derfor er tilhænger af det nye optagesystem med karakterkrav og optagelsessamtaler knyttet til hhv. kvote 1 og 2. 

Forlænget frist gav flere ansøgere til læreruddannelsen

Studerende med 11,3 i snit

22-årige Sigurd Klausholt Larsen en af dem, der har karakterbogen fra gymnasiet i orden, og han kan derfor godt regne med at blive optaget på læreruddannelsen Metropol, hvor han netop har søgt ind med et gennemsnit på 11,3. På studenterbeviset fra 2011 står egentlig 10,5, men fordi han søger ind på en videregående uddannelse inden for to år efter han blev student, kan han gange snittet med 1,08 og dermed lande på 11,3.   

Selvom han med det snit kunne komme ind på stort set hvilken som helst uddannelse i landet, har han valgt lærerprofessionen. 

"Bare fordi, man har et højt gennemsnit, behøver man jo ikke gøre det, der kan blive forventet af en eller det, der er prestige i. Jeg gør det, jeg gerne vil. Det handler om det gode liv og om at tage et job, man bliver glad for at have. Et job, jeg er glad for at stå op til og være på", siger han og afviser, at forårets lærerkonflikt skulle have afskrækket ham fra et arbejde som lærer i folkeskolen. Ligegyldig hvilken overenskomst der bliver forhandlet, er der brug for gode lærere i skolen, siger han.  

"Desuden vil jeg gerne have min personlighed med i mit job. Og det tror jeg, man har som lærer i højere grad end som lægesekretær fx", tilføjer Sigurd Klausholt Larsen. Men personlighed skal gå hånd i hånd med gode faglige kvalifikationer, mener han.

"Det finske skolesystem, der har høje adgangskrav til læreruddannelsen er også de bedste i pisa-test. Det afspejler, at gode lærer-kvalifikationer er vigtige", pointerer han.

Som alle andre professionshøjskoler fik også Metropol på Frederiksberg færre ansøgere i år end sidste år, men knap så mange færre. Faldet i antal ansøgere var her kun 6 procent ift. sidste år. 

Eneste fremgang i Vordingborg

På UC Sjælland slap man af sted med et fald i antal ansøgere på 5 procent. En tilbagegang i både Holbæk og Roskilde blev nemlig udlignet af en enestående fremgang i ansøgertallet på læreruddannelsen i Vordingborg. Som det eneste sted i landet oplever UC Sjællands afdeling i Vordingborg en fremgang i antal ansøgere ift. sidste år på 16 procent.

Ifølge rektor Laust Joen Jakobsen kan det hænge sammen med, at der er færre uddannelsesalternativer i Vordingborg end i fx Københavnsområdet. 

"Der er meget langt til et alternativ i Vordingborg. Meget længere end fx fra Gladsaxe til KU (Københavns Universitet, red) på Nørre Vold. Men så skal man måske heller ikke fortolke mere på tallene", siger han. 

På hans egne læreruddannelser, Blaagaard/KDAS, Zahle og Bornholm, kan han ikke udelukke, at der bliver nogle ledige pladser, efter alle ansøgere har modtaget svar om optagelse d. 30. juli.