Al magt til lederne

Lærerne skal holde mund og undervise, skolelederne skal lede, og politikerne og embedsmændene skal bestemme. Det er regeringens og KL’ s plan.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En rød tråd går igennem regeringens udspil til en folkeskolereform: Det er politikerne på Christiansborg og i kommunerne, der skal bestemme over skolen. Skolelederen er så deres forlængede arm ude på skolerne. Lærerne skal blande sig udenom og passe deres undervisning.

29 procent af lærerne: Lederne vil ikke inddrage os

Regeringen fastslår således i sit reformforslag, at »kommunalbestyrelserne og skolelederne skal have et større ansvar og større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af skoledagen og prioriteringen af lærernes arbejdstid«.

Staten opstiller nationale mål, der »giver en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udvikling«. Og videre: »Regeringen har opstillet operative måltal for de nationale mål, der vil gøre det muligt løbende at følge op på udviklingen. Måltallene er klare, enkle og målbare«.

60 millioner til uddannelse af ledere

For at skolelederne og de kommunale forvaltninger kan leve op til deres nye, øgede ansvar, vil regeringen afsætte »60 millioner kroner i 2013-2015 til et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere og kommunale forvaltningsledere med fokus på pædagogisk ledelse og den faktiske realisering af initiativerne i løftet af folkeskolen«.

Lederne skal nemlig lære at styre skolerne og lærerne efter mål, fremgår det af udspillet:

»Kompetenceudviklingen skal blandt andet målrettes til en opkvalificering af ledere og forvaltningschefer til at styre gennem mål og evalueringer og at anvende efteruddannelse af lærere og pædagoger strategisk til at nå skolens mål«.

Lærerne skal blande sig udenom

Fastsættelsen af skolens mål skal lærerne ikke længere have formel indflydelse på. Regeringen vil afskaffe lovkravet om, at der skal være et pædagogisk råd på skolen: »Pligten til at oprette et pædagogisk råd ophæves, så det bliver frivilligt for kommunerne«.

Nej, skolelederen skal føre det store ord, fastslår regeringen: »Skolelederen sætter mål og en klar retning for skolens didaktiske og pædagogiske arbejde og sikrer målrettet kompetenceudvikling af medarbejderne«.

Lærerne skal holde sig til deres undervisning, mener regeringen: »Det er lærerne, der får skolen til at leve og eleverne til at lære. Derfor skal elever og lærere tilbringe mere tid sammen på skolen«.

KL er mere end enig. Det fremgår af foreningens skoleudspil fra december 2012, »En skole til fremtiden«.

»KL mener, at eleverne skal have mere tid sammen med lærerne, flere timer i de faglige fag og en mere varieret skoledag, så alle elever bliver udfordret og mødt«, skriver KL i udspillet.

KL: »Der skal være plads til ledelse«

Og KL er også enig med regeringen i, at ledelsen skal have mere ledelsesrum. Det har KL kæmpet for i mange overenskomstforhandlinger, og foreningen understreger det også i sit nye skoleudspil:

»Der skal være plads til, at ledelsen i folkeskolen fastlægger, hvordan resurserne anvendes, ligesom det er tilfældet for ledere på alle andre arbejdspladser«.

»Skolens ledere skal lede den nye skole frem«, fastslår KL.

Pædagogisk råd har også længe været en torn i øjet på KL. Under drøftelserne med den forrige regering om afbureaukratisering bad KL således om at få fjernet lovkravet om pædagogisk råd. Af et notat fra KL fremgår det, at begrundelsen for ønsket netop er at give mere magt til ledelsen.

»Ledelsen skal fastsætte rammerne for samarbejdet med medarbejderne. Det er ikke hensigtsmæssigt, at folkeskoleloven fastsætter formen på dette samarbejde«, står der i notatet.