Der er en gammel tradition for privatskoler på Lolland - bl.a. katolske skoler på grund af indvandring fra Polen. Dertil kommer friskoler, som er oprettet i eksisterende skolebygninger, når folkeskoler er blevet lukket for eksempel i forbindelse med kommunesammenlægningen. Lolland Kommune har landets største underklasse og er samtidig en af de kommuner, hvor flest børn går i privatskole.

Stor underklasse betyder mange i privatskole

"Men min vision har været, at vi skal have en folkeskole, vi kan være bekendt", siger formand for Lollands Kommunes børne- og skoleudvalg Tom Larsen, Venstre. "Derfor har vi tilpasset skolevæsenet det faldende børnetal, vi kunne se - vi har i princippet lukket alle skoler og samlet dem i fire skoler på flere matrikler. Og det har været en svær tid", erkender han.

"Men det betyder også, at vi har hentet 20 millioner ind, som vi har investeret i en skole, hvor vi it-mæssigt er på forkant, har 27-28 timers undervisning som minimum for alle samt leg og læring. Vi har fået lavet en folkeskole, som jeg mener er en af landets dyreste, men vi har også nogle socialt udsatte børn, vi skal have flyttet".

Hvis man kommer til Lolland med en god uddannelse og en god indtægt, vil man så ikke vælge privatskolen, netop fordi der er så mange socialt udsatte i folkeskolen?

"Det kan godt være, at der er nogle, der vælger det, men det er ikke nødvendigt i dag. Og der er jo forskningsmæssig evidens for, at alle børn udvikler sig bedst dér, hvor man har en bred folkeskole med både dygtige og svage og udsatte", sige Tom Larsen. "Vi har spurgt på gymnasierne, om de kan se forskel på, om eleverne kommer fra folkeskole eller privatskole, og de siger, at i løbet af et par måneder kan de ikke se forskel".

Tom Larsens egne børn har gået i folkeskole:

"Men i dag har halvdelen af medlememrne af børne- og skoleudvalget deres børn i privatskoler, og det klandrer vi dem jo lidt for. Men vi er enige om politikken i forhold til, at folkeskolen skal kunne konkurrere på lige fod".

Tom Larsen påpeger, at en lille gruppe særligt udsatte børn, koster kommunen en ekstra udgift på 60 millioner kroner. Den type udgifter indgår i beregningen af, hvor stort et tilskud, de private skoler skal have:

"Derfor tager de ikke en stor nok andel af de svage elever. Det kunne godt være anledning til, at man skal kigge på tilskudsreglerne - jeg mener, vi betaler for meget til privatskolerne", siger Tom Larsen og peger på, at det for forældrene ikke er dyrere at have deres børn i privatskole inklusive eftermiddagspasning end i folkeskole plus fritidsordning.

Lars Olsen: Næppe underklassen, der øger privatskolefrekvensen