Debat
0   370

Vi skal alle være med til at løse problemerne

Som kommentar til kronikken på side 26:

Vordingborg Kommunes kommunalbestyrelse besluttede i februar 2012 en skolereform, som fokuserer på bedre faglige resultater for alle 4.500 elever, styrket efteruddannelse af lærerne og nye samarbejdsformer samt renovering af skolebygningerne. Og alle pengene blev i skoleområdet.

Artiklen fortsætter under banneret

En del af denne skolereform faldt helt i tråd med den nye lovgivning vedrørende styrket inklusion: 174 elever og 76 lærere og pædagoger er kommet med ud i klasserne, og samtidig er alle pengene til specialundervisning og specialpædagogisk bistand lagt ud til den enkelte skole, så de kan lave lokale løsninger, som passer til lige bestemt deres elever.

Størsteparten af de 174 elever, der før gik i 23 små specialklasser, klarer sig rigtigt godt sammen med deres nye kammerater. Forældre og skoler er i tæt dialog, og mindst tre gange om året er der evalueringsmøder, hvor man også aftaler, hvad der skal ske i den kommende periode. Men for nogle af disse elever har overgangen været svær, og de pædagogiske tiltag har skullet tilpasses flere gange, og det vil også ske fremover.

Jeg anerkender fuldt ud, at der er problemer, som ikke er løst endnu, og at en del lærere og pædagoger synes, at det er svært at tilpasse undervisnings- og læringsmiljøer til de nye opgaver. Utryghed og bekymringer hos nogle lærere, børn og forældre er en naturlig ting her i starten. Men vi skal alle være med til at løse problemerne. Derfor arbejder skoleledelser, læringskonsulenter og lærere løbende med at tilpasse undervisningen, så alle elever trives og lærer mest muligt. Det vil ikke fjerne alle problemer med et snuptag. Der skal læres nye kompetencer blandt både elever, lærere og forældre, og det har vi resurser til at kunne løfte i Vordingborg.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen