Hvert år dyster eleverne på Aulum Byskole om at vinde skolens traditionsrige og prestigefyldte julefodboldturnering. Finalerne spilles sidste skoledag inden juleferien.

Jul: Aulum-elever scorer i december

Aulum Byskole har en fast juletradition, som mange elever ser frem til lige fra skoleårets start. Men traditionen har ikke noget med gran og pebernødder at gøre. I stedet får eleverne sved på panden og pulsen op, når skolen hvert år afholder julefodbold-turnering.

Publiceret

Alle klasser er med tiljulefodbold

Turneringen er delt op i drenge- og pigehold. Pigerne må doggerne spille på drengeholdene. Klasserne i indskolingen dyster modhinanden, mens eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen også hverhar en turnering.

Hvert hold har fire spillere på banen ad gangen, og der må væreop til to udskiftere.

Der er ingen grænse for,hvor mange hold, klasserne må have med,og i år har den stærkest repræsenterede klasse tre drengehold og to pigehold med i turneringen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Julefodboldturneringen, som afholdes for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling, har i årenes løb udviklet sig til en fast tradition, som eleverne glæder sig til flere måneder forud, fortæller Mette Elkjær, som er idrætslærer for klasser i indskolingen og på mellemtrinnet på Aulum Byskole i midtvestjylland.

"Eleverne begynder tit at snakke om julefodbold, så snart skoleåret er begyndt. Det er en stærk tradition på skolen, som eleverne virkelig glæder sig til," siger hun.

Første runde af årets turnering blev spillet i går, hvor finaledeltagerne blandt pigerne i indskolingen blev fundet.

Ekstra idræt i december I de indledende runder spiller de yngre elever deres kampe i skoletiden. De ældste elevers kampe ligger i ydertimerne eller uden for skoletiden. Skolens idrætslærere agerer dommer og tidtager, mens der ofte er et par forældre eller ældre søskende, som hjælper de yngste elever med udskiftninger og så videre.

Der spilles kampe to dage om ugen i december. Julefodboldturneringen foregår uden for den normerede idrætsundervisning, og eleverne får således et ekstra skud idræt i julemåneden.

Idrætstimerne bliver dog ofte brugt på at træne op til den traditionsrige turnering, fortæller Mette Elkjær.

"Mange af eleverne går virkelig op i det her. Så i de sidste uger op til turneringen kan vi godt finde på at splitte undervisningen op, så de elever, som gerne vil være med til at spille julefodbold, kan træne til det. Så laver vi andre idrætsaktiviteter med de elever, som ikke har lyst til at være med til fodboldturneringen", siger hun.

Skal være en sjov oplevelse for alle Sidste skoledag inden juleferien skal vinderholdene så findes. Dagen starter dog med hygge i klasserne efterfulgt at en tur i kirke, inden det er tid til at snøre sportsskoene.

Som oftest er juleafslutningen ensbetydende med, at skolens hal runger af kampråb og klap fra samtlige skolens elever og en stor gruppe forældre, som hvert år tropper op for at følge børnenes kamp om sejren.

Mens turneringen især er populær i de små klasser, kan det i udskolingen knibe lidt med at oprette pigehold.

"Vi forsøger selvfølgelig at få så mange af eleverne til at være med i turneringen som muligt. Men dem, som ikke har lyst, skal også have lov til at blive fri. Men så gør vi en indsats for at skabe noget sammenhold i klasserne omkring turneringen. Derfor kårer vi også det bedste heppekor hvert år som en ekstra bonus. På den måde bliver turneringen også en sjovere og mere vedkommende oplevelse for de elever, som ikke selv spiller med", fortæller Mette Elkjær.