Debat
0   633

Kan det være usundt at have idræt i skolen?

Vigtigheden og sammenhængen melem bevægelse, sundhed og læring mv. er "hotte temaer" for tiden, - men det er bestemt ikke er ligegyldigt, hvordan man i sin daglige praksis agerer!

Jf. evalueringer af idrætsfaget i skolen (Idræt i folkeskolen - Et fag med bevægelse (2004) (Danmarks Evalueringsinstitut – www.eva.dk og SFIF rapporten fra 2012 – www.vicekosmos.dk), råder der en ”bolddiskurs” i skolen. ”…..Fodbold er en dominerende aktivitet, men også de andre kendte boldspil som håndbold, badminton og volleyball har en meget stor plads i skolernes idrætsundervisning. Specielt i overbygningen ændrer idræt karakter i retning af denne bolddiskurs. Ifølge dokumentationen gør mange forhold sig gældende:
• En vanskelig og krævende elevgruppe i de ældste klasser gør, at der ofte skal tages mange kampe for at komme igennem med en forberedt plan.
• Pragmatismen tager over, og lærerne vælger at tage kampene i andre sammenhænge.
• Eleverne, især drengene, synes ofte det er både sjovest og lettest at spille bold og i det hele taget lave det de kender.
• En del af de lærere, som underviser i idræt, er ikke fortrolige med faghæftets forslag til handleformer, perspektiver og metoder. Det gælder specielt den gruppe af idrætslærere, som ikke har linjefag og blot har faget i en time eller to om ugen for at få skoleskemaet ”til at gå op”.
Derfor bliver der, ifølge idrætslærerne, ofte ”smidt en bold på banen”(Idræt i folkeskolen - Et fag med bevægelse (2004) (Danmarks Evalueringsinstitut – www.eva.dk og SFIF rapporten fra 2012 – www.vicekosmos.dk).
Alsidigheden har i disse tilfælde ringe vilkår, både set i relation til, at idræt er meget andet end boldspil, og at boldspil er meget andet end de mest kendte spil fra foreningsverden. Fokus på boldspil betyder desuden at undervisningen ofte foregår på drengenes præmisser. De er mest aktive i boldspillet, de dominerer spillet, og de sætter rammer, som får nogle piger til at ”stå af”. Det fremgår af interview med både lærere og elever. (Idræt i folkeskolen - Et fag med bevægelse (2004) (Danmarks Evalueringsinstitut – www.eva.dk og SFIF rapporten fra 2012 – www.vicekosmos.dk).

Men hvad kan der ske med de elever, der som pigerne i ovenstående eksempel, ikke lige er med på ovenstående drenge præmisser? Man kan sagtens risikere, at nogle elever ved denne form for idrætsundervisning aktivt bliver stødt ud af ”cirklen” af aktive og reflekterende deltagere. Elever, der bliver forhindret i aktivt at deltage i skolens idrætsaktivitet af andre, af den ene eller den anden grund, oplever passiv eksklusion, dvs. man holder nogle udenfor bevidst eller ubevidst. Dermed får disse elever en negativ oplevelse med aktiviteten og ønsker efterfølgende måske slet ikke at deltage i aktiviteten!

Alt for mange aktiviteter i skolens idrætsundervisning ligner åbenbart foreningsidrættens færdige spil. Dermed ekskluderes de elever i skolens idrætsundervisning, som måske allerede i foreningen har lidt nederlag ved ikke ”at slå til” i en sportsgren. Tænk ”ikke at slå til” i foreningsidrættens aktiviteter, hvor det er frivilligt at komme, - og så skulle deltage i den/de samme aktiviteter i skolen, hvor det er obligatorisk at have idræt i skoleskemaet!

Når diverse organisationer i skoleregi i god mening arrangerer det ene mesterskab efter det andet i foreningsidrættens sportsgrene, så ekskluderer man rigtig mange elever fra den normale idrætsundervisning, - fordi erfaringer viser, at disse turneringer fylder rigtig meget i årsplanlægningerne på skolerne. ”Man skal jo træne frem imod skolens/klassens deltagelse i et mesterskab….”
Sikkert er det ved denne fokusering på de kendte færdige spil fra foreningsidrætten, at glæden og lysten ved bevægelse ikke fremmes for alle elever i skolen. Denne gruppe elevers identitetsopfattelse bliver en anden end tilstræbt efter intentionerne i Børne- og Undervisningsministeriets fælles mål for idræt (faghæfte 6). Den sociale- og kulturelle kontekst bliver ligeledes en anden end det tilstræbes i skolens opgave, som er undervisning, læring og dannelse. Endelig bliver elevernes udvikling af handlekraft ikke udviklet efter hensigten, idet både mål, rammer og indhold i undervisning er givet i det færdige spil.

Så som svar på overskriften og med udgangspunkt i WHOS brede og positive sundhedsbegreb, som skolen skal arbejder ud fra, - så er svaret: Ja, det kan faktisk være usund – både på kort og lang sigt, at have idræt i skolen. Det afhænger af indholdet og måden man tilrettelægger undervisningen på!

Lad os få mere idræt ind i skolens idrætstimer!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
5.328 andre er allerede tilmeldt