Den gamle skala rumsterer i baghovedet

Den nye karakterskala kan ikke sammenlignes karakter for karakter med 13-skalaen. Derfor skal læreren jævnligt minde sig selv om, at den gamle skala skal smides helt væk. Men det er bare ikke helt nemt

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Indførelsen af syvtrinsskalaen er godt i gang. Væk er den gamle 13-skala, og overgangen til de nye karakterer kræver en omstilling, der godt kan tage tid.

Der er dog råd at få fra lærere, der allerede har gjort sig erfaringer med den nye skala.

»Det tager tid at omstille sig«, siger Katrin Højgaard, lærer på Johannesskolen på Frederiksberg.

Og hun taler af erfaring, for skolen indførte allerede sidste år det nye karaktersystem i 7.- og 8.-klasserne.

Den første periode med den nye skala beskriver Katrin Højgaard som en tilvænningsproces:

»Jeg kunne godt mærke, at det i starten var en overvindelse at give karakterer med den nye skala«, fortæller hun.

Særligt karakteren 12 drillede:

»For der er plads til fejl i 12-karakteren, og det betyder, at man som lærer skal blive meget bedre til at anerkende, at selv om eleven måske halter lidt på nogle områder, leverer han alligevel en fremragende præstation til karakteren 12«.

Smid 13-skalaen væk

Særligt i begyndelsen medførte karaktergivningen mange diskussioner med kollegerne om skalaen:

»Vi talte meget om vigtigheden af at huske at bruge alle karaktertrinnene«, siger Katrin Højgaard.

Hun anbefaler derfor varmt, at kolleger diskuterer skalaen grundigt igennem, så de mange tvivlsspørgsmål kan blive belyst.

Da syvtrinsskalaen ikke kan sammenlignes karakter for karakter med 13-skalaen, er Katrin Højgaards råd til andre lærere, at de jævnligt minder sig selv om, at den gamle skala skal smides helt væk. Men hun indrømmer, at det har været svært.

»Jeg tror, alle havde en tendens til at spørge: 'Hvad svarer det til på den gamle skala?'«

Hun mener dog ikke, at det nytter noget at blive bange for at komme til at sammenligne:

»Det er i orden, så længe man reflekterer over og er opmærksom på det«.

Overvej, hvad du skriver

Trods optimisme savner Katrin Højgaard indimellem det gamle 9-tal. Det kan for eksempel være svært at give karakteren 7 for en dansk stil, som ikke indeholder en del mangler, men som omvendt heller ikke er en fortrinlig præstation - altså til et 10-tal.

Men hun er ikke alene med problematikken. Søren Andersen, der er Katrin Højgaards kollega, siger:

»Et af problemerne med den nye skala er, at man ikke kan graduere i middelområdet. Den motivationsfaktor, der lå i de gamle karakterer, er taget ud af den nye skala, og det går ud over de flittige og hårdtarbejdende elever, der gerne vil yde en ekstra indsats«.

Søren Andersen er derfor ikke i tvivl om, hvilket råd han vil give til andre lærere.

»De skal overveje meget nøje, hvilke kommentarer de skriver ved siden af karakteren, og de skal sikre sig, at eleven eller i al fald elevens forældre forstår, hvorfor der for eksempel er givet et 7-tal og ikke et 10-tal«, siger han.

Brug evaluering

Tanja Miller, leder af Cepra (Nationalt Videncenter for Evaluering i Praksis) med speciale i processer for evaluering og karakterer, er klar over, at den nye skala gør det sværere at bruge karakterer som motivationsfaktor. Hun foreslår, at man bruger evaluering på alle klassetrin som motivation til at styrke elevens faglighed.

Eksempelvis kan evalueringssystemer som »Kan/kan næsten« med fordel bruges i indskolingen og »Mål og Med« bruges i tillempet form i 6. og 7. klasse og udskolingen, mener hun.

Evalueringssystemer kan ifølge hende være en hjælp for lærere og elever til at finde frem til, hvilke sociale og faglige kompetencer der skal styrkes, uden inddragelse af talkarakterer.

Tag udgangspunkt i Fælles Mål

Tanja Miller understreger desuden vigtigheden af, at lærerne selv evaluerer deres nye karaktergivning.

»Det er vigtigt at få skabt en kultur, hvor lærere og elever sammen evaluerer de målsætninger, karaktererne i skalaen er udtryk for«, siger hun og anbefaler at tage udgangspunkt i Fælles Mål og trinmålene for hvert enkelt fag.

»Ud fra dem kan lærere gruppevis eller i de forskellige fagudvalg arbejde med at beskrive den bedst mulige præstation eller minimumskravet for at bestå med den nye skala. På den måde er lærerne selv med til at opstille nogle kvalitetsmål til de forskellige karakterer«, siger hun.

Næste skridt er at få eleverne inddraget. Her foreslår Tanja Miller, at lærerne for eksempel tager en runde, hvor de sikrer sig, at eleverne forstår de målsætninger, lærerne har udarbejdet for de forskellige fags karakterer. Hvis det fungerer godt, kan eleverne herudfra sætte deres egne mål.

»Slutresultatet bliver, at der har fundet en læringsproces sted, som indeholder både evaluering og selvevaluering for lærere og elever. Så er det ikke kun kontrol af, om eleverne opfylder målbeskrivelserne«, siger Tanja Miller.

Kan/kan næsten og Mål og Med

»Kan/kan næsten« er et evalueringsværktøj, der har til formål at styrke elevernes selvevaluering af deres færdigheder med henblik på at formulere nye mål. Når eleven reflekterer over sine færdigheder, bliver styrker og svagheder synlige, hvilket gør det muligt at planlægge en fremadrettet indsats for elevens læring.

Se anmeldelsen af »Kan/kan næsten« på folkeskolen.dk, læs mere på www.evaluering.uvm.dk

»Mål og Med« er en vurderingsform, der fokuserer på andre egenskaber end kun de faglige. Systemet er udformet som en meddelelsesbog og bliver taget op to gange årligt gennem en samarbejdsprocedure mellem lærere, elev og forældre, hvor samtalen udgør en vigtig del. Det væsentlige er, at eleven vurderer sig selv, opstiller arbejdsmål for den næste periode og ser på den foregående periode.

På www.evaluering.uvm.dk kan du få inspiration og læse mere om de forskellige evalueringsværktøjer.

Sebastian, 9.b:

»Jeg har ikke rigtig noget godt at sige om den nye skala, fordi det største problem er, at lærerne ikke ved, hvad de skal give. Om de skal give 7 eller 10. I den gamle skala var der både 8, 9 og 10. Så man kan hurtigt få en forkert vurdering af for eksempel sin stil, det synes jeg ikke er særlig godt«.

Selma, 9.b:

»Jeg synes, at den nye skala er rigtig god internationalt, men den er mindre god herhjemme, fordi der er for få karakterer. For eksempel er det at få 7 alt for bredt«.

Anders, 9.b:

»Den nye skala er god, fordi det er lettere at få højere karakterer og topkarakter. Der er langt ned til de gamle karakterer. For eksempel er der ikke så mange mellemkarakterer. Der er få karakterer, og det er godt«.

Helena, 9.b:

»Jeg kan godt lide, at det er lettere at få en højere karakter. Før i tiden skulle man nærmest gøre noget helt perfekt for at få 13, men 11 og 13 svarer til 12 på den nye skala. Men jeg kan ikke lide, at der er så langt imellem tallene. Det varierer virkelig meget. Hvis du har fået 4, virker det, som om det er helt vildt dårligt i forhold til 7 eller 10«.