Eleverne skal ikke indoktrineres med holdninger til natur og miljø, men de skal lære at tage stilling ved at fokusere på interessemodsætninger i samfundet, siger lektor Søren Breiting fra Danmarks Lærerhøjskole i København.

Han er forfatter til adskillige bøger om miljøundervisning i folkeskolen. Desuden har han været projektkoordinator på MUVIN-projektet (Miljøundervisning i Norden) i Danmark fra 1992 til 1996.

Ifølge Søren Breiting er miljøundervisning i dag meget anderledes end for bare ti år siden.

- I dag handler det om elevernes handlekompetence. Det betyder, at eleverne ikke blot skal se på fugle og høre græsset gro, men i stedet forstå nogle samfundsmæssige problemer og interessemodsætninger og så tage stilling til dem. Vi skal undgå de grønne gummistøvlers vagtparade, siger Søren Breiting og uddyber:

- Det skal ikke misforstås. Jeg ved, at mange lærere laver et stort og vigtigt arbejde med miljøundervisning, men vi skal bare lære at lade det foregå på elevernes præmisser, så eleverne bliver engagerede.

- En klasse har arbejdet med, hvorvidt et lokalsamfund skulle tillade en ny forurenende virksomhed at flytte til byen. For og imod blev diskuteret. Man ville gerne have arbejdspladserne og udviklingen, men ikke forureningen.

Søren Breiting forklarer, at det ikke længere er et spørgsmål om 'de gode og de onde'. Der er plads til at se en sag fra flere sider.

- Eleverne skal lære, at fremtiden ikke er en del af en dommedagsprofeti. Verden går ikke under i morgen, hvis vi ikke ændrer adfærd. Det er et valg, hvor der er flere fremtider at vælge imellem. Og elevernes valg kan være afgørende for, hvilken fremtid de selv og deres børn kommer til at leve i.

- Det er vigtigt med en positiv indgangsvinkel, så børnene ikke mister modet og kommer til at føle, at der ikke er noget, der nytter.

Læreren som konsulent

Søren Breiting mener, at læreren i miljøundervisning skal fungere som konsulent.

- Hun skal hjælpe eleverne med at finde synspunkter for og imod en given problemstilling, men det er eleverne, der så vidt som muligt selv skal beslutte, hvilket problem de vil arbejde med.

Han fortæller om et undervisningsforløb, hvor nogle af eleverne blev så optagede af temaet, at de selv tog initiativ til at løse det aktuelle miljøproblem.

- En 8. klasse arbejdede med rensningsanlæg for spildevand og var i den forbindelse på besøg på et lokalt rensningsanlæg. Her fik de at vide, at et af problemerne var, at folk smed plastik-vatpinde i toilettet, og da de ikke kan nedbrydes, gav det problemer for anlægget.

- To piger fra klassen tog initiativ til - og søgte midler til - at lave en folder om problemet med plast-vatpinde i afløb. Pludselig var det pigernes eget projekt, og ved evalueringen af projektet blev det klart, at de havde lært meget. Viljen skal komme indefra, pointerer Søren Breiting.dhs