Reglerne om, at pensionister kun måtte arbejde 200 timer om året, er for længst væk. I dag gælder langt videre rammer for, hvad pensionister må arbejde og tjene.

Fakta: Det må du tjene som pensionist

Læs her, hvor mange timer, du må undervise, og hvor meget du må tjene som pensioneret lærer eller lærer på efterløn.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Har du tænkt på at arbejde lidt, efter du er gået på pension eller efterløn? Som lærervikar, eksamensvagt, chauffør eller andet? Så er det vigtigt at have styr på reglerne.

I mange år sagde reglerne, at man som pensionist maksimalt måtte arbejde 200 timer om året, men de regler er for længst ændret, og i dag er der langt videre rammer for, hvad pensionister må tjene.

"Rammerne bliver hele tiden udbygget, fordi man fra politisk hold meget gerne vil styrke mulighederne som en måde at få varme hænder nok ude på arbejdspladserne. For eksempel er det såkaldte bundfradrag for pensionister ganske nyt", fortæller Charlotte Lyhne, medlemschef hos Lærernes Pension.

Pensionerede lærere får deres helt eget forum

Regler for tjenestemænd

Helt overordnet kan man sige, at når det gælder frivilligt arbejde uden løn, er der ingen begrænsninger for hverken pensionister eller efterlønnere.

Der gælder heller ingen regler, hvis man som pensioneret lærer er tjenestemand og udelukkende modtager tjenestemandspension. Hverken i forhold til, hvor mange timer man må arbejde, eller hvor meget man må tjene ved lønnet arbejde.

"Helt enkelt kan man sige, at man som pensioneret tjenestemand må arbejde alt det, man vil. Det eneste, man skal tage højde for, er, at man som pensioneret ikke er omfattet af overenskomsten fx på en skole, hvis man arbejder som vikar", siger Tina Funch Bjerregaard, konsulent i forhandlingsafdelingen i Danmarks Lærerforening.

"Så der skal laves en individuel kontrakt, som den pågældende lærerkreds skal lave, og det kan godt give udfordringer, da mange kommuner ikke vil ansætte pensionister".

De fleste pensionerede tjenestemænd får dog også folkepensionens grundbeløb, og her gælder reglen, at man i 2020 må tjene op til 336.900 kroner om året, uden at grundbeløbet bliver sat ned. Og her gælder alene ens egen lønindkomst. Ikke ægtefællens indkomst.

Lisbeth er pensioneret lærer og skoleven: Det holder min faglighed i live

Regler for overenskomstansatte

Har man været overenskomstansat lærer og får udbetalt sin pension fra Lærernes Pension, gælder de samme regler. Selve udbetalingen fra Lærernes Pension sætter ingen begrænsninger, hverken i forhold til antal timer eller indtjening.

Men da samtlige overenskomstansatte lærere også modtager folkepensionens grundbeløb, gælder de samme regler som ovenfor, at man i 2020 må tjene op til 336.900 kroner, uden det får indflydelse på grundbeløbet.

 

Fakta om dine seniorrettigheder 

Mange pensionerede overenskomstansatte lærere får også folkepensionens pensionstillæg, og her gælder et såkaldt bundfradrag, som betyder, at de første 122.004 kroner man tjener om året - før skat og efter arbejdsmarkedsbidrag - ikke påvirker pensionstillægget.

Hvis man som pensioneret overenskomstansat lærer får ansættelse på en skole, gælder de samme regler som ved tjenestemænd om, at man ikke er omfattet af overenskomsten, og man skal derfor have lavet en individuel kontrakt.

 

Seniorkurser - årets trækplaser for pensionister

Regler for efterlønnere

Er man på efterløn, gælder til gengæld helt andre regler. Her bliver man som udgangspunkt modregnet time for time i sin efterløn, hvis man arbejder.   "Når man som lærer er på efterløn, må man arbejde ubegrænset, og den løn man tjener, bliver modregnet time for time. Ikke krone for krone", forklarer Marie Østergaard, forsikringskonsulent hos Lærernes a-kasse.

Modregningen sker ud fra statens omregningssats, som i 2020 er på 247,53 kroner i timen. Hvis man som efterlønner får en timeløn på eller over 247,53 kroner, modregnes time for time.

Får man en timeløn under statens omregningssats, dividerer man timelønnen på for eksempel 200 kroner med satsen på 247,53 kroner - og modregner så med 0,8 time i stedet for 1 time.

Den lempeligere modregningsmodel gælder dog kun op til et årligt beløb på 39.878 kroner - derefter modregnes time for time. Uanset timeløn.

Får man honorar i stedet for timeløn - divideres honoraret med omregningssatsen, så man derved finder antal timer.

Penionistarbejde på tværs af tre kommuner

11.200 kroner skattefrit

For såvel pensionerede tjenestemænd som overenskomstansatte lærere gælder yderligere en regel om, at man som pensionist må tjene 11.200 kroner skattefrit, hvis man arbejder i private hjem for private personer for eksempel med rengøring, lektiehjælp eller havearbejde.

Reglerne gælder til gengæld ikke, hvis man arbejder for en virksomhed.

Hvis man ønsker at arbejde samtidig med efterløn eller pension, er det altid bedst at kontakte sin lokale kreds først, og så hjælper de i det konkrete tilfælde.

Powered by Labrador CMS