Hvorfor har ministeren ikke for længst iværksat flere initiativer på området, vil undervisningsordfører Ellen Trane Nørby fra Venstre gerne vide.

Trane Nørby vil have ministersvar på fem spørgsmål om vold mod speciallærere

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil skal nu forholde sig til en række spørgsmål om vold, som elever begår mod deres lærere. Venstres Ellen Trane Nørby vil blandt andet have en oversigt over, hvor meget vold mod lærere elever har begået de seneste ti år.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Avisen JydskeVestkysten har i den senere tid bragt en artikelserie om vold mod speciallærere og lærere på almenområdet i avisens udgivelsesområde. Det er blandt andet Sønderborg, Aabenraa og Esbjerg Kommune,.

Speciallærere undlader at råbe op om slag fra elever

Artiklerne har haft overskrifter som 'Jeg stikker en kniv i dig, så du dør: Lærere får dødstrusler, spytklatter og slag fra specialelever' og 'Lærere holder mund, når elever slår dem: - Det er voldsomt tabubelagt'.

Sønderjyske speciallærere bliver slået og sparket af deres elever

Artiklerne får nu undervisningsordfører Ellen Trane Nørby til at stille undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil fem spørgsmål, heraf to paragraf 20-spørgsmål, hvor ministeren skal give sin mening til kende.

Hvorfor ministeren ikke iværksat flere initiativer på området

I det tre faglige spørgsmål spørger Ellen Trane Nørby om:

  • Ministeren bedes kommentere på JydskeVestkystens artikelserie om vold mod speciallærere og lærere på almenområdet, som er begået af elever. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor ministeren ikke for længst har iværksat flere initiativer på området.
  • Ministeren bedes på baggrund af artikelserien oversende en oversigt over al vold, fysiske angreb fra elever mod lærere og pædagogisk personale såvel som brugen af magtanvendelse for hvert år i perioden 2011 til 2021. Oversigten bedes opdelt på specialskoler og almenområdet, og på kommuner hvis muligt, og derudover bedes oversigten indeholde såvel de sager, der er blevet anmeldt til politiet, og de sager, der er registreret andetsteds.
  • Ministeren bedes redegøre for, hvad ministeren konkret - såvel økonomisk, handlingsmæssigt og eventuelt lovgivningsmæssigt - vil gøre for at løse problemet med vold på skoler. Ministeren bedes desuden redegøre for, hvorfor handling på området udestår trods ministerens udtalelse i Altinget i november 2019 om, at hun tog problemerne alvorligt.

    Speciallærere forebygger vold ved at justere på kravene til eleverne

Gør skoler og kommuner nok for at forebygge

Derudover har Ellen Trane Nørby stillet to paragraf 20-spørgsmål, hvor politikere spørger til, hvad en minister mener om en given sag:

  • Mener ministeren, at JydskeVestkystens artikelserie om vold mod speciallærere og lærere generelt fra sommeren 2021 vidner om, at skolerne og kommunerne gør nok for at forebygge vold mod lærerne, og at beredskabet er tilstrækkeligt?
  • Mener ministeren, at det er rimeligt, at landets lærere og øvrigt pædagogisk personale i stigende omfang udsættes for vold fra elevernes side, og hvorfor har ministeren ikke for længst iværksat noget af det arbejde på området, som den tidligere VLAK-regering havde forberedt og som ministeren selv tilbage i november 2019 sagde, at ministeren ville anvende og iværksætte mod den stigende vold mod lærere?

    Ansatte på specialskoler udsat for vold og trusler

Ellen Trane Nørby har bedt Pernille Rosenkrantz-Theil besvare spørgsmålene på skrift.

Powered by Labrador CMS