Dette skoleår: Elever i 5. - 8. klasse har haft 37 procents fjernundervisning

De mindste elever har modtaget mindst fjernundervisning, viser en opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvor mange timer er eleverne blevet undervist på alternative måder - og altså ikke som almindelige klasseundervisning? Det spørgsmål har Lars Boje Mathiesen fra Ny Borgerlige stillet til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. 

"Opgørelsen bedes opdelt på klassetrin og inkludere oplysninger om, hvorvidt der har været tale om onlineundervisning eller undervisning under andre alternative forhold, f.eks. udeundervisning", står der i spørgsmålet. 

Ministeriet har ikke opgjort, hvor mange skoler, som har benyttet muligheden for udeundervisning, men har som svar på spørgsmålet lavet tabeller over, hvor stor en procentdel eleverne har været fjernundervist i både skoleåret 2019/2020 og skoleåret 2020/2021. 

Kilde: Udvalgssvar fra Børne- og Undervisningsministeriet, som oplyser, at opgørelserne tager udgangspunkt i det antal undervisningstimer, der er angivet i folkeskolelovens §14b. På et skoleår skal undervisningstiden tilrettelægges således, at børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin modtager mindst 1.110 timer, 4.-6. klassetrin modtager mindst 1.320 timer og 7.-9. klassetrin modtager 1.400 timer. Pauser indgår i den samlede undervisningstid. Det bemærkes, at der for børnehaveklassen og 1.-6. klassetrin er tale om et minimumsantal, hvorfor der er mulighed for, at eleverne modtager flere undervisningstimer på et skoleår end det ovenfor angivne.

Læs mere

Se udvalgsvaret fra Pernille Rosenkrantz-Theil her