Folkeskolereform
5   27

Politisk erkendelse: Styring af skolen slog fejl - der er brug for justeringer

På syv år har den storstilede folkeskolereform ikke flyttet skolen i den retning, politikerne ønskede. Det fører til politisk selvransagelse hos flere partier. Læs partiernes ønsker til en bedre folkeskole.

Man har hverken kunnte se faglige eller trivselsmæssige forbedringer hos skolens elever, siden man gjorde skoledagene væsentlig længere i 2014. 

Det er Børne- og Undervisningsministeriets hovedkonklusion i den afsluttende redegørelse for folkeskolereformen. Dermed er ingen af regeringens delmål med reformen indfriet.

Artiklen fortsætter under banneret

Men det er ikke en ny stor reform, der skal til, hvis skolen skal rykke, er en lang række interessenter omkring skolen - heriblandt undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og formand for DLF Gordon Ørskov Madsen - enige om.

folkeskolen.dk har spurgt en række politiske ordførere, hvad de mener, der skal ske nu.

SF er klar til forhandlinger om kortere skoledage

"Nu må det efterhånden stå tindrende klart for alle, at folkeskolereformen er en fejl", siger SF's Jacob Mark.

Han insisterer over for folkeskolen.dk på, at der efter sommerferien skal indledes forhandlinger om blandt andet kortere skoledage, flere tolærer-ordninger og mere frihed til skolerne.

"Vi vil have forhandlinger til efteråret om at gøre skoledagen kortere og give skolerne mulighed for at bruge resurserne til at lave flere timer med to undervisere og mere tid til forberedelse. Og så vil vi give skolerne mere frihed - for eksempel frihed fra tvungne elevplaner og nationale test - så der bliver udløst mere tid til noget andet", siger han.

DF: Ministerens udmelding om ro er sympatisk

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen finder det sympatisk, at undervisningsministeren og folkeskolens parter nu kræver ro om folkeskolen. Til gengæld finder han det trist, at SF insisterer på at forhandle om kortere skoledage.

"Det var jo faktisk det, vi lovede hinanden i 2013 - og der har jo ikke været andet end ballade lige siden. Så det er rart, at ministeren melder det her ud. Det overordnede budskab om, at hun vil snakke med parterne, og at der skal være ro, synes jeg er meget sympatisk", siger Alex Ahrendtsen.

Han mener, at hovedproblemet gennem de seneste år har været, at alle ønsker om reform har gået på form og rammer - og ikke indhold.

"Så det har været en masse overfladiske ting, man har villet ændre på. Det er skidt. Vi skal tilbage til en indholdsdiskussion", siger Alex Ahrendtsen.

Han finder det derfor "trist", at SF efter offentliggørelsen af ministerens redegørelse om folkeskolereformen nu slår fast, at redegørelsen skal bruges som afsæt til forhandlinger efter sommerferien om kortere skoledag og mere frihed til skolerne.

"Der er åbenbart opstået sådan en idé om, at man ved at ændre på form og rammer kan gøre folkeskolen til verdens bedste. Men altså - det handler jo om fagene, fagenes indhold og lærernes uddannelsesniveau. Så kan man lave nok så mange ændringer og eksperimenter med formen. Det rokker ikke grundlæggende ved noget, - så det er jo lidt ærgerligt", siger han.

Radikale: Giv skolerne frihed

Der skal fra politisk side være respekt for, hvad politikernes opgave er: nemlig at sætte retningen, lyder det fra undervisningsordfører fra Radikale Venstre Lotte Rod.

"Vi skal ikke blande os i så firkantede regler, som man gjorde med reformen. Vi skal lade det være op til den enkelte skole, om man vil have to lærere på, dele holdene mere op, eller hvad det nu kan være, som den enkelte skole mener vil fungere hos dem. Den erkendelse håber jeg, at ministeren har på baggrund af redegørelsen", siger Lotte Rod og fortsætter:

"Jeg kan ikke lade være med at tænke, hvordan skolen ville have set ud, hvis vi havde holdt os til kun at sætte en retning, og at vi havde haft fælles partnerskab om det arbejde. I stedet valgte man at tvinge skolerne til at lave lange skoledage og lagde mange mål ned over skolen og fagene".

"Redegørelsen viser, at det ikke virker at lave politik på den måde, hvor man på Christiansborg skruer lidt op for timetallet i dansk og matematik, indfører en længere skoledag og tusindvis af mål for fagene. Jeg håber, at redegørelsen fører til den erkendelse hos alle politikere".

Du frygter ikke, at det nye partnerskab er udtryk for, at der går lang tid før, at ministeren vil indkalde til forhandlinger?

"Nej, jeg mener, at der er behov for både forhandlinger og mere samtale. Der er både brug for at sætte skolerne fri fra de mange regler, der er trukket ned over skolen i dag. Det har vi i de Radikale Venstre en forventning om, at vi skal med ministeren efter sommerferien. Men jeg er også optaget af, at friheden ikke står alene. For ellers er jeg faktisk bekymret for, at der bare er nogle andre, der kaprer den frihed til at fylde nogle koncepter eller andre regler ind i det", siger Lotte

Det Konservative Folkeparti: Skrot understøttende undervisning

Undervisningsordfører i Det Konservative Folkeparti Mai Mercado er meget lidt overrasket over konklusionen i den endelige redegørelse for folkeskolereformen.

Hun hæfter sig ved Pernille Rosenkrantz-Theils budskab om, at der ikke er behov for nye reformer.

"Dér har jeg bare lyst til at sige 'nej, det er der heller ikke nogen af os, der har sagt i årevis'. I årevis har vi sagt, at der har været brug for justeringer", siger hun og tilføjer:

"Vi har ikke kunnet tale om justeringer, fordi Socialdemokratiet syntes, at reformen var perfekt. Det har været kilde til en kæmpe frustration for Jacob Mark og jeg selv, fordi vi i årevis har peget på en række greb, hvor vi med den viden, vi har til rådighed, vil kunne skabe en bedre folkeskole".

Hvis det stod til Mai Mercado, så ville hun afskaffe understøttende undervisning i skolen og afkorte skoledagen.  

"Undersøgelser viser, at understøttende undervisning ikke fungerer. Det vil kunne frigive 3800 lærere, og så vil vi kunne prioritere de resurser et andet sted. Det kan være tolærerordninger eller fx nogle turboforløb", siger hun og peger på, at hun ligesom SF ønsker en kortere skoledag.  

"Vi kan jo se, at der er skoler, der ligger over de 30, 33 og 35 timer. Det er ikke holdbart. Dér vil vi gerne have kortet af. Og så vil vi også gerne af med de tvungne lektiecafeer. Det har aldrig gavnet nogen, at noget er tvunget, og man hører jo også, at man har haft svært ved at levere kvalificerede lektiecafeer, hvor der for eksempel ikke er en matematiklærer, når man skal have hjælp til matematik".

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ