Debat
0   7

Pia Jessen kandidat til suppleringsvalget i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse

Siden 2007 har jeg været formand for Børnehaveklasseforeningen og kongresdelegeret for fraktion 2 i DLF’s kongres. Derudover er jeg tilknyttet netværket for de faglige foreninger i DLF´s regi. Jeg har været ansat i Folkeskolen siden 1995 først i Helsingør og nu som børnehaveklasseleder på Trane skole og Børneby afd. Horne, Varde. Mine fagpolitiske erfaring har jeg via mit arbejde som TR og næstformand i MED ved Trane skole og Børneby samt mit virke som kredsstyrelsesmedlem i Varde Lærerkreds.

I forbindelse med udarbejdelsen af Folkeskoleidealet, var jeg en del af DLF´s arbejdsgruppe, og jeg har i flere omgange deltaget i Undervisningsministeriets skrivegrupper for revidering af ”Fælles Mål” for børnehaveklassen. Jeg har desuden fungeret som sparringspartner og medudvikler i forbindelse med udarbejdelsen af sprogvurderinger, undervisningsmaterialer og flere rapporter omhandlende skolestart og indskolingen.

Privat er jeg bosiddende i Nymindegab, syd for Ringkøbingfjord. Her driver jeg et græsningslaug sammen med min mand, hvor vi bruger bevaringsværdige racer af får, køer og grise til naturpleje i særklasse.

For første gang i de 50 år Børnehaveklasselederne har været organiseret i Danmarks Lærerforening, er vi ikke repræsenteret i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse. Det betyder, at hovedstyrelsen mangler en repræsentant i fraktion 2, der er børnehaveklasseledernes fraktion. Det skal vi have lavet om på.

Ved valget i 2020 fik jeg et godt valg. Derfor griber jeg chancen nu og håber, at alle I, der kan se vigtigheden af, at Danmarks Lærerforening har en hovedstyrelse med repræsentanter, der kan varetage alle medlemsfraktioners interesser, vil stemme på mig ved suppleringsvalget.

Artiklen fortsætter under banneret

Jeg ser ikke mine interesser i det fagpolitiske isoleret fra mit eget felt som Børnehaveklasseleder. De vil naturligt indgå som en del af helheden i hovedstyrelsesarbejdet, hvor det gælder den samlede folkeskole. I hovedstyrelsen vil jeg ud over arbejdet med overenskomst og arbejdsmiljø faglige opgaver og have et særligt fokus på:

Den vigtige skolestart

At mødet med skolen bliver godt, så det får den varige og positive betydning for barnets samlede skoleforløb og ungdomsuddannelse, som rapporten fra VIVE (2019), Trivselsudfordringer ved skolestart viser.

Et demokratisk dannende børnesyn

At alle børn gennem aktiv deltagelse bliver en del af inkluderende fællesskaber. Demokratiske værdier, sociale kompetencer og fagligt udbytte er vigtige elementer i arbejdet med at udvikle børn til kommende samfundsborgere. 

Livsduelige mennesker

At bruge leg og kreativitet til at forankre den faglige og teoretiske undervisning så vi får innovative og livsduelige børn og unge i folkeskolen.

Danmarks Lærerforening

At vi har en stærk og involverende fagforening, der trods politisk modvind ikke giver op. Der er stadig mange opgaver at tage fat på for Danmarks Lærerforening, og med erfaring fra mine mere end 20 år i folkeskolen og fra mit mangeårige fagpolitisk arbejde, mener jeg at kunne bidrage til at udvikle folkeskolen så den fortsat vil være folkets skole.

 

Jeg håber du er klar til, at give mig din stemme fra imorgen den 1. til den 10. marts.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Det faglige netværk Børnehaveklassen er for alle, der arbejder i eller interesserer sig for børnehaveklasser. I samarbejde med Børnehaveklasseforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
713 andre er allerede tilmeldt