Corona
2   33

Forsker: De mindste elever og 9.-klasserne har mest brug for at komme tilbage

Eleverne fra 0.-3. klasse og 9. klasse er dem, der har det største behov for at vende tilbage til deres skole. Sådan lyder det fra en professor, der har fulgt elever, lærere og forældre siden første nedlukning.

Hvis politikerne skal tage hensyn til elevernes tarv, bør de yngste og afgangseleverne være dem, der får lov til at vende først tilbage til deres klasselokaler.

Sådan vurderer professor på Syddansk Universitet Ane Qvortrup. Hun har siden forårets nedlukning fulgt både elever, lærere, ledere og forældrenes oplevelse af nødundervisningen.

Artiklen fortsætter under banneret

Vurderet på baggrund af spørgeskemasvar fra tiden under første nedlukning er Ane Qvortrup ikke i tvivl om, hvilke elever der netop nu står med det største behov for at vende tilbage.

"Der er ingen tvivl om, at de yngste elever har mest brug for at komme tilbage. Især eleverne op til 3. klasse er stærkt udfordret på trivslen. Og så skal man også være opmærksom på 9. klasserne, fordi de er særligt udfordret på troen på egne evner. Det er en følelse, vi ved kan påvirke dem på lang sigt, og derfor er det vigtigt at være meget opmærksom", siger hun.

Undgå at tale om den fortabte årgang

Ane Qvortrup er en af flere eksperter, som undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i sidste uge inviterede til at komme med input til konsekvenserne af et coronaramt skoleforløb.

Modsat flere politikere, eksperter og blandt andet Dansk Industri mener Ane Qvortrup ikke, at der er brug for at tale om, at nedlukningerne har skabt et markant fagligt efterslæb. Faktisk viser svarene fra både elever og forældre fra første nedlukning, at der var generel stor tilfredshed med lærernes indsats.

"Jeg mener, at vi skal passe meget på, at vi ikke udpeger afgangseleverne som den fortabte årgang eller snakker om et stort læringstab. For afgangseleverne er allermest udfordret af følelsen af ikke at lære nok", siger hun på baggrund af elevernes egne svar.

Og den oplevelse understøtter interview med lærere også, fortæller Ane Qvortrup.

"Lærerne fortæller, at eleverne er mere udfordret på deres læringslyst, engagement og læringstilgang end deres egentlig faglige læring", fortæller hun.

De mindste føler sig mest overladt til sig selv

Spørgeskemasvarene fra første nedlukning viste, at de små eleverne har sværest ved fjernundervisningen. De er dem, der oplever mindst kontakt til lærerne. De oplever i mindre grad, at lærerne er opmærksomme på deres skolearbejde, og at de i mindre grad kan få hjælp - både fra lærere og klassekammerater.

"Det vil sige, at de i højere grad sidder med følelsen af at være overladt til sig selv og ikke have kontakt til skolen og deres kammerater", forklarer Ane Qvortrup.

9. klasserne har betydeligt lettere ved fjernundervisningens form. Til gengæld føler de en større oplevelse af ensomhed og mindre glæde ved hverdagen. Og så har de mindre tro på deres egne faglige evner.

"Mens de små elever har svært ved at følge med og koncentrere sig foran en skærm, så er afgangseleverne i højere grad opmærksomme på, om de lærer det, de skal. Vi ved fra tidligere forskning, at en oplevelse af ikke at være ret god, eller at man ikke lærer nok, på sigt kan påvirke dem i troen på, hvad de ellers kan generelt", siger hun.

Aflys ikke hele afgangseksamen

Ifølge Ane Qvortrup bør politikerne ikke ligesom sidste skoleår aflyse alle afgangsprøverne, men i stedet lave en tilpasset afgangseksamen med færre prøver og tilpassede prøver.

"Hvis man siger, at de ikke skal op til eksamen, fordi de har ikke lært det, de skal, så styrker det ikke ligefrem deres tro på dem selv. Det at klare en eksamen kan have positiv betydning for deres oplevelse af mestring. Og man skal huske, at deres usikkerhed og nervøsitet næppe bliver mindre på en ungdomsuddannelse, hvor der er højere faglige krav, og de måske ikke føler sig lige så trygge, fordi det er nyt. Så øvelseselementer med folkeskolens prøver er også vigtige".

Mest behov for lærerstøtte

Derudover anbefaler Ane Qvortrup, at politikerne bliver enige om at sende flere resurser med ud til skolerne, når de får lov at åbne igen.

"Der er mest behov for lærerstøtte. Selvfølgelig konkret i forhold til noget fagligt indhold, men lige så meget for, at eleverne kan få oplevelsen af at få støtte og blive guidet. Når det især er læringslysten, engagementet og læringstilgangen, der er ramt, så kræver det en oplevelse af nærvær. Det at opleve at være støttet, have en god kontakt til lærerne og blive støttet i oplevelsen af, at jeg faktisk lykkes med mine opgaver", siger hun og fortsætter:

"Derfor vil det være rigtig godt, hvis eleverne kan arbejde i mindre grupper, og at man kan køre med tolærerordninger, når de vender tilbage".

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ