Christian Svane underviser hjemme fra sit egen køkken.

Lærer: Virtuel madkundskab får stille elever på banen

Christian Bunk Svane underviser ti timer om ugen i virtuel madkundskab. Han oplever, at det giver eleverne et tiltrængt afbræk fra bøgerne, og at de elever, der i skolen gemmer sig lidt i gruppearbejdet, blomstrer.

Publiceret

Ny faglig rådgiver

Christian Bunk Svane er ny fagligrådgiver på det faglige netværk ernæring og sundhed. Han ermadkundskabslærer på Østermarkskolen i Aars i Vesthimmerland.Foruden en læreruddannelse har han en kokkebaggrund med i bagagen.Han er en erfaren blogger, da han står bag bloggenwww.domesticscience.dk, hvor han deler undervisingsforløb.Christian Bunk Svane vil løbende blogge på folkeskolen.dk omundervisning, sundhed, ernæring og madkundskab. 

KAMPEN OM DEN GYLDNE GRYDESKE

Christian Svane har en aktivitet, som er god tilfjernundervisning, og handler om at kæmpe om Den gyldnegrydeske 

Aktivitet: Læreren råber etredskab, som skal findes i køkkenet (vis evt. redskabet). Deelever, som finder redskabet først frem, og viser det på derescomputerskærm, får et point (jeg giver point til de tre første).Det giver lidt mere pointfordeling i klassen = spænding. Treredskaber vil tage 4-5 minutter. Med flere redskaber kanaktiviteten vare 35-40 minutter. 

Formål: at eleverne tager del imadlavningen hjemme. Ved eleverne, hvor redskaberne er - både iskolen og hjemme, er det lettere at komme igang. 

Læs mere på Christian Svanes hjemmeside domesticscience.dk.

Her med link direkte til aktiviteten

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mandag eftermiddag har Christian Bunk Svane lavet mad til familien derhjemme. Det gør han nemlig, mens han underviser. To gange har han lavet chili con carne foran computerens kamera. Først var det 6.b, så var det 6.a, der skulle følge lærerens anvisninger via Google Meet.

"Det er valgfrit, om de vil lave mad, men de skal se på, mens jeg gør det i forhold til undervisningspligten", siger Christian Bunk Svane.

Det er stor forskel på, om skoler vælger at undervise i madkundskab under nedlukningen. Christian Bunk Svane er lærer på Østermarkskolen i Aars i Vesthimmerland, og da nedlukningen igen blev en realitet, spurgte hans skoleleder, om han ville fortsætte med at undervise i madkundskab.

"Det vil jeg gerne. Eleverne har pligt til at møde op til undervisningen, og jeg har skrevet til forældrene på Aula, at vi skal lave mad. Så sender jeg en opskrift til forældrene i god tid, så de kan se, hvad de skal købe ind", forklarer Christian Bunk Svane.

 

Madkundskabslærer: Udskyd afgangsprøven i madkundskab 

Sikkerhed i hjemmet

Han er stødt på madkundskabslærere, som er i tvivl om, hvorvidt man kan bede forældrene købe råvarer, og som er i tvivl om sikkerheden, når eleverne skal være alene, når de laver mad.

"Det er også derfor, at det er valgfrit at lave mad. Nogle forældre kan måske ikke købe ind til det. Og jeg kan også godt forstå det i forhold til sikkerhed. Men altså skærer de sig i fingeren, så skærer de sig i fingeren. I langt de fleste hjem er eleven ikke alene hjemme. Og hvis det sker, så skal jeg nok få guidet dem til at lægge pres på fingeren og få sat plaster på".

Der er dog elementer, som han kun viser, og som han og fraråder eleverne at lave hjemme.

"I sidste uge havde vi fokus på det sygt usunde, og der lavede vi burgere. Jeg viste dem, hvordan man kan fritere. Men jeg understregede også, at det skal de ikke gøre derhjemme. For der er en del sikkerhedsforanstaltninger ved friture".

Computerkameraet fanger snitteriet

I praksis har Christian Bunk Svane madvarerne på sit eget køkkenbord.

"Så drejer jeg kameraet rundt i køkkenet. I sidste uge lavede vi kyllingenuggets. Nogle gange så løfter jeg computeren, så retter jeg kameraet ned mod skærebrættet og fortæller dem, hvordan de kan snitte. Så kan jeg dirigere dem, så de har den rigtige teknik, så vi ikke snitter os i fingrene".

"Jeg kan se alle 26 på en gang, og så markerer de med en finger, så mens jeg laver mad, kan jeg se, at Oskar har hånden op. Han spørger så, skulle jeg skære peberfrugten? Og ja det skulle du for tre trin siden. Nogle gange, kommer de lidt bagefter. Nogle gange slår jeg lyden fra, så får de fem minutter til at skære et løg. Jeg kan gøre det på 30 sekunder - det tager dem længere tid. Jeg lærer lige så stille, hvad de skal bruge mere tid på".

Lærer: Eksamen gavner madkundskab

Når elever på nye måder

Han oplever, at eleverne i især 6.- og 7.-klasserne tager rigtig godt imod virtuel madkundskab.

"6.klas-serne og 7.-klasserne er rigtig g,ode til at bakke op om det. 8.- klasserne er ikke helt så gode. Der var kun seks-syv stykker sidst, der lavede mad. Der var 20 der mødte op, så der er også nogle, der slet ikke kommer med", siger Christian Svane.

Læreren kommer helt med ind i hjemmet, når madkundskabsundervisningen foregår virtuelt.

"Der er også nogle hjem, hvor mor og far står bagved og hjælper lidt til. Dem kunne jeg godt tænke mig at sende dem ud af køkkenet og lade eleverne klare det selv", siger Christian Svane.

"Det bedste er at se de stille typer. De bliver med virtuel madkundskab skubbet ud over rampen. De kan ikke gemme sig bag de andre. De tager virkelig ved. Det synes jeg er fedt. Der er nogle, der blomstrer en smule. For langt de fleste er det er et godt afbræk. De kommer lidt væk fra bøgerne".

Evaluering på Aula

Efter madkundskabslektionerne har eleverne skrevet en kort evaluering af undervisningen på Aula.

"Vi evaluerede i starten på Aula, så jeg kunne evaluere på min egen undervisningspraksis. Hvis eleverne ikke tør sige det på Google Meet til alle, så får de muligheden her. Det vilde er, at jeg får lutter positive tilbagemeldinger om, at de er glade for undervisningen. Selv om jeg siger, at de skal skrive, hvis de synes, der er noget, der er træls".