Folkeskolereform
8   73

Folkeskolereform: Mens vi venter på ministeren

Politikere og lærere har længe kaldt folkeskolereformen for makværk uden effekt, og lige så længe har det prellet af på socialdemokraterne. Indtil nu. Nu tyder det på, at budskabet er ved at sive ind hos undervisningsministeren.

Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (Socialdemokratiet) sparede ikke på lyrikken.

Det var i 2012, og fra Folketingets talerstol løftede hun sløret for de storslåede socialdemokratiske visioner om den nye nordiske skole, der ville gøre den danske folkeskole til en lige så stor succes, som nyt nordisk køkken var blevet det i restaurantverdenen.

Artiklen fortsætter under banneret

»Matematikken er flyttet fra klasselokalet til skolens sløjdlokale. Her er Emil i gang med at bygge et fuglehus sammen med tre andre fra klassen. Der er lugten af træet, lyden af saven og den rette vinkel på fuglehusets tag. Jeg tror, at det får Pythagoras' læresætning til at hænge lidt bedre fast«, fabulerede regeringslederen.

Men Pythagoras satte sig ikke bedre fast. Succesen for de store visioner, der blev døbt folkeskolereformen, udeblev totalt efter en lærerlockout og vedtagelsen af den forhadte lov 409, der førte til, at lærerne fik mange flere undervisningstimer.

Det fremgik med al ønskelig tydelighed, da Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd tilbage i januar fremlagde sin afsluttende evaluering af folkeskolereformens elementer. Ligesom i ministeriets egne løbende redegørelser, i de nationale test og trivselsmålinger var konklusionen klar: Ingen fremgang at spore. Og som om det ikke var nok, fulgte for nylig lidt af en chokerende øjenåbner, der medførte, at kritikken atter haglede ned over folkeskolereformen. Den internationale Timss-undersøgelse afslørede nemlig, at danske 4.-klasseelever - der altså startede i skole, efter at reformen trådte i kraft - er markant dårligere til matematik, end 4.-klasserne var i 2015.

Ikke til at hugge eller stikke i

Reformens forskellige elementer som eksempelvis en længere, varieret skoledag, 45 minutters daglig bevægelse, flere timer i dansk og matematik, lektiehjælp og faglig fordybelse, åben skole og understøttende undervisning var ikke at spore i elevernes resultater. Og derfor er det også en kendsgerning, at det - seks år efter reformens ikrafttræden - endnu ikke er lykkedes at leve op til måltallene om, at for eksempel mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, ligesom andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik heller ikke er mindsket som planlagt. Og hertil kommer, at elevernes trivsel heller ikke er forbedret.

Men børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet) var ikke til at hugge eller stikke i tilbage i januar.

»Vi forventede jo egentlig, at det gik værre. For det meste, når man laver en reform, så kommer det til at gå værre i nogle år - og så bliver det bedre. Sådan er det hen over det internationale landskab«, lød budskabet fra ministeren, da hun gik på tv og med næb og kløer forsvarede reformen, alt imens den politiske kritik haglede ned over hende fra både højre og venstre.

Men så kom corona.

Om den verdensomspændende pandemi og skolernes måde at håndtere udfordringerne på har påvirket ministerens overvejelser, skal være usagt - men efter sommerferien har iagttagere i hvert fald med forbavselse kunnet konstatere, at der tilsyneladende er både grøde og bevægelse i de ministerielle overvejelser om skolereformens fremtid. I hvert fald retorisk.

»Det bedste samråd nogensinde«

Først kunne den konservative ordfører Mai Mercado i september glædestrålende meddele på Twitter, at hun netop havde været til det bedste samråd i Folketinget måske nogensinde. Her havde undervisningsministeren nemlig meddelt, at hun var klar til at starte forhandlinger om de elementer i reformen, der ikke fungerer godt nok - som for eksempel understøttende undervisning og de tvungne lektiecaféer.

I forvejen er Pernille Rosenkrantz-Theil ikke kendt for at formulere sig i vage vendinger, og midt i november skar hun så på sin karakteristiske facon tingene ud i pap, da Liberal Alliances Henrik Dahl i folketingssalen spurgte hende, om tiden er inde til at erkende, at reformerne af folkeskolen er slået fejl, og om det mon er tid at gentænke, hvordan folkeskolen bliver drevet.

»Ja, jeg synes, vi skal spise elefanten bidvis, det plejer at være en god idé, men jeg mener faktisk også, at der skal være ændringer af elefantstørrelsen på folkeskoleområdet. Det har også både lærere, forældre, elever og ledere efterspurgt i årevis, og det synes jeg, vi skal imødekomme«, lød pludselig de nye toner fra undervisningsministeren.

Svaret var markant og overraskede mange, efter at socialdemokrater i årevis har nægtet overhovedet at indgå i nogen som helst diskussioner om eventuelle ændringer af reformen.

Og nok har Henrik Dahl også noteret sig de nye toner i ministerens svar. Men hvad hun egentlig lægger op til, er stadig uklart, siger han.

»Hun gør det, hun tit gør. I stedet for at svare kaster hun sig ind i noget semantik og polemik. Det holder selvfølgelig kritiske spørgsmål fra døren. Men hvis der ikke er nogen bevægelse efterfølgende, så kommer kritikken. Det, hun ender med at sige, er jo, at der er brug for meget store ændringer, og sagen er jo også, at reformen ikke har opfyldt sit formål. Jeg håber bestemt på, at der sker et eller andet - men jeg synes altså, at det har svært ved at komme op i fart«, siger han.

Udsættelse skabte irritation

Uklarheden blev ikke mindre, da ministeren ugen efter pludselig bekendtgjorde, at hun udsatte sin længe ventede, sidste redegørelse om folkeskolereformen til foråret med henvisning til corona.

Det skabte irritation hos Venstres ordfører, Ellen Trane Nørby, der mener, at det gælder om at komme i gang med forhandlinger om reformen hurtigst muligt - for justeres, det skal den.

»Jeg oplever, at vi har haft en socialdemokratisk regering i halvandet år, og der har ikke været grænser for, hvor stort man har slået emnerne op, når man har talt med medierne, men når vi sidder i forhandlingslokalerne, bliver tingene bare udskudt gang på gang på gang på gang«, sagde Ellen Trane Nørby til folkeskolen.dk.

Fagbladet Folkeskolen har forsøgt at få undervisningsministeren til at uddybe sine udtalelser om »ændringer af folkeskolen i elefantstørrelse«. Det har hun ikke ønsket, og foreløbig ved heller ingen blandt de øvrige politiske partier på Christiansborg, hvad hun mere konkret måtte have i sinde. Men alle har noteret sig ministerens nye retorik om folkeskolereformen - og venter nu spændt.

26 X NEJ

År efter år har undervisningsministeren måttet meddele Folketinget, at der med folkeskolereformen ikke var sket udvikling i hverken trivselsmåling eller testresultater. Det kulminerede sidste efterår med, at Pernille Rosenkrantz-Theil ud for samtlige 26 punkter måtte svare »nej« til, at reformens mål var nået.

Men det står dog efterhånden klart, at der nu også blandt socialdemokrater er en voksende erkendelse af, at skolereformen ikke har haft den ønskede effekt. Ifølge fagbladet Folkeskolens oplysninger er det socialdemokratiske fokus især rettet mod de svageste elever - og den kendsgerning, at »vi ikke har en skole i dag, som er i stand til at få alle børn med«, som det udtrykkes.

Den socialdemokratiske tænkning går især på, hvad der kan gøres for at skabe en mere varieret undervisning, der især skal komme de elever til gode, »der skal føle og bevæge sig mere end at sidde stille«, som det udtrykkes. Der skal insisteres på en større praksisfaglighed og undervises på flere forskellige måder, så er­hvervs- og håndværksmæssige kvalifikationer understøttes - til gavn for de elever, der i dag ikke finder sig godt til rette i skolen, hedder det.

»Ministeren kan læse skriften på væggen«

Socialistisk Folkepartis undervisningsordfører, Jacob Mark, er overbevist om, at der skal forhandles om reformen efter nytår, og han påpeger, at forhandlingerne kommer til at ligge i tæt sammenhæng med forhandlingerne om at afskaffe de nationale test i deres nuværende form til fordel for et nyt bedømmelses- og evalueringssystem.

»Det er faktisk ret opsigtsvækkende, det, der sker nu. Jeg tænker, at ministeren jo også godt kan læse skriften på væggen. Så jeg føler mig egentlig ret fortrøstningsfuld. Nu er vi kommet så langt, at man er klar til at kigge på en gennemgribende ændring af det makværk, man lavede. Og det er faktisk et stort skridt på vejen«, siger han.

Jacob Mark hæfter sig samtidig ved, at Pernille Rosenkrantz-Theil har lovet ham, at to nye forsøg med total frihed til folkeskolerne i Holbæk og Esbjerg ikke må stå i vejen for grundlæggende frihedsgrader for alle andre skoler.

»Da jeg blev valgt til Folketinget for fem år siden, stod vi meget alene med synspunktet om, at der var brug for ændringer efter det jerngreb, som skolen har været holdt i. Vi ønsker mulighed for at gøre skoledagen kortere, flere timer med to voksne, mere forberedelsestid til lærerne - og at man ikke styrer fagrækken så stramt som nu. Og i dag er stort set hele folkeskoleforligskredsen - i en eller anden grad - rykket derhen. Ikke at vi er enige om alt, men vi er meget enige om, at der er brug for flere frihedsgrader til skolerne, og så må vi se, hvor langt vi kan komme«, siger Jacob Mark.

Dygtige lobbyister

Også Mai Mercado har bidt mærke i ministerens nye signaler, efter at hun i januar pure afviste enhver snak om ændringer af skolereformen.

Hun påpeger, at socialdemokraterne ellers ikke på noget tidspunkt har villet anerkende kritikken af for eksempel de lange skoledage og den understøttende undervisning. Men nu er der nye signaler, og Mai Mercado forklarer det blandt andet med, at stærke interessenter - som for eksempel Danmarks Lærerforening - gør »et godt stykke lobbyarbejde« over for ministeren.

»Det er et fremskridt, at hun nu har lovet, at der skal ske noget, efter at der så længe har været den store grad af lukkethed og modstand mod ændringer. Jeg må foreløbig regne med, at hun mener det, hun siger - og at hun følger de nye toner op med handling. Når vi ikke presser hårdere på lige nu, så er det i erkendelse af, at der er en række coronaopgaver, der skal håndteres«, siger Mai Mercado.

Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten - der ikke er med i forligskredsen om folkeskolen - håber til gengæld, at han kan lokke ministeren til at skubbe folkeskolen i den rigtige retning udelukkende sammen med Enhedslisten og de øvrige støttepartier.

»Regeringen bør på et tidspunkt komme til den erkendelse, at hvis man for alvor skal have vendt udviklingen på folkeskoleområdet, så er man altså nødt til at føre politik med nogle andre end de borgerlige«, fastslår han.

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen har derimod ikke de store forventninger til nye forhandlinger om reformen i det hele taget.

»Man kan jo alligevel ikke ændre tingene med et snuptag. Undervisning er komplekst, for det handler i bund og grund om relationen mellem elev og lærer. I den bedste af alle verdener giver vi folkeskolen ro og justerer hen ad vejen - men det kommer jo nok ikke til at ske«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ