"I starten af næste år laver vi en national undersøgelse, så vi kan finde ud af vores nuværende organisationsgrad", fortæller formand for Lærerforeningens arbejdsmiljø- og organisationsudvalg Thomas Andreasen.

Lærerkongres i morgen: Medlemsnedgang kan føre til kontingentstigning

Siden 2008 har Danmarks Lærerforening mistet 11.000 medlemmer i takt med, at der er blevet færre lærerjob i folkeskolen. DLF forventer underskud hvert år indtil 2025, og økonomien er ét af punkterne på Lærerforeningens online-kongres i morgen tirsdag. Følg den live på folkeskolen.dk

Publiceret

Virtuel kongres

Af smittehensyn blev Danmarks Lærerforenings ordinære kongres iseptember i sidste øjeblik skåret ned fra to til én dag. Deresterende punkter skal i stedet drøftes online i morgen, den 8.december.  Kongressens anden del rummer blandt andet emner somgrøn omstilling i Lærerforeningen, foreningens organisatoriskefremtidssikring og folkeskolens udvikling. Der er også en rækkevedtægtsændringer og en gennemgang af DLF's økonomi på kongressensdagsorden.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Antallet af folkeskolelærere er faldet år efter år, og derfor er medlemslisten i Danmarks Lærerforening også skrumpet år for år.

De færre medlemmer betyder færre kontingentindtægter, og det fører for første gang i lang tid til røde tal på Lærerforeningens årsresultat. På morgendagens virtuelle kongres vil hovedstyrelsen præsentere en fremskrivning af foreningens økonomiske balance.

Her kan foreningen fortælle om et forventeligt årligt underskud på 14,7 millioner kroner til næste år - og at det årlige underskud forventes at stige til 28,7 millioner i 2025.

Ikke rørt ved det centrale kontingent siden 2008

Udover nedgangen i antallet af medlemmer siden 2008 på 11.000 skyldes underskuddet, at det generelle prisniveau i samfundet stiger år for år, mens det centrale kontingent i DLF ikke er steget siden 2008.

På DLF's kongres sidste år lovede hovedstyrelsen at komme med en plan for, hvordan man fremover kan sikre en bedre balance på regnskabet.

DLF forventer røde tal næste år på grund af faldende medlemstal 

Den plan består dels af at skabe besparelser i driften og få nye indtægter. Hovedstyrelsen foreslår en stigning i det centrale kontingent på 10 kroner om måneden. En eventuel kontingentsstigning skal dog først vedtages af kongressen enten næste år eller i 2023.

Foreningens kontingentet er skruet sammen af både en central kontingentsats, som kongressen beslutter, og et lokalt kredskontingent, som den enkelte kreds beslutter. I nogle situationer kan kontingentet også afhænge af, hvilken medlemsgruppe man tilhører - fx om man er studerende eller pensionist.  

Kongres: Hvordan håndterer DLF faldende medlemstal og flere opgaver? 

Mens det centrale kontingent har ligget stille siden 2008, er det lokale kontingent i gennemsnit steget med knap 41 kroner om måneden i samme periode.

DLF: Besparelser skyld i faldende medlemstal

Formand for Lærerforeningens arbejdsmiljø- og organisationsudvalg Thomas Andreasen peger på flere årsager til faldet i medlemstallet:

"Det skyldes besparelser på skoleområdet, og besparelserne har været større end et faldende elevtal har kunnet retfærdiggøre. Det har blandt andet resulteret i skolelukninger, fjernelse af tolærerordninger, mulighed for specialundervisning og meget andet", siger han.

I København er antallet af folkeskoleelever modsat resten af landet steget de senere år, så her stiger antallet af lærere. Alligevel oplever Københavns Lærerforening også faldende medlemstal.

DLF: Det er blevet lidt sværere at rekruttere medlemmer 

Ifølge kredsens eget medie klfnet.dk har Københavns Lærerforening på ét år mistet omkring 100 medlemmer, selvom de flere læreransættelser burde have ført til en stigning på 50 medlemmer.

Den københavnske lærerforening vil derfor sende medlemslister ud til sine tillidsrepræsentanter, så de kan se, hvem der er medlem af foreningen på deres skole. 

"Spørg dem, der ikke er medlem, hvorfor de ikke er medlem af fagforeningen. Der er noget, der hedder solidaritet.  Det er jer og jeres kolleger, der betaler for, at vi kan opretholde en faglig organisation. Løn, barsel, ferie osv. er aftalt med fagforeningerne. Dem, der ikke er medlem, nyder jo godt af de aftaler, der er kommet gennem årene. Intet kommer af sig selv", sagde sekretariatschef i Københavns Lærerforening Ivan Jespersen ifølge klfnet.dk på et tillidsrepræsentantmøde tidligere på efteråret.

DLF laver national undersøgelse næste år

Thomas Andreasen fortæller, at DLF ikke centralt vurderer, at udfordringerne i København er udbredt problem i resten af landet.

"Vi har generelt en høj organisationsgrad sammenlignet med andre organisationer, og det er vi meget stolte af og tilfredse med. I starten af næste år laver vi en national undersøgelse, så vi kan finde ud af vores nuværende organisationsgrad. Det vil give os et konkret svar på, hvordan det står til. Men vi har ikke nogen forventning om, at organisationsgraden skulle være faldet drastisk", fortæller han.  

Hver tredje lærer over 50 år er forsvundet

Trods de kommende års forventede røde tal har Danmarks Lærerforening stadig et trecifret millionbeløb på kistebunden. Ved udgangen af sidste år havde DLF  en egenkapital på 254,7 millioner kroner.  Med den budgetterede ubalance vil hovedkassens egenkapital falde til 144,5 mio. kr. i 2025.

Følg kongressen live tirsdag: 

 

Powered by Labrador CMS