Mobning
0   8

Farvel til mobning

Kan man spille sig til bedre trivsel på skolen? Det håber Vigerslev Allés Skole i Valby. Skolen er med i et projekt, som skal mindske mobning og fremme trivsel, og hvor en spilleplade dikterer dagsordenen.

En dedikeret indsats fra hele skolen med fokus på samarbejde, fællesskab og planlægning. Det er blevet hverdag for lærerne på Vigerslev Allés Skole i Valby i København, siden de sidste skoleår begyndte at arbejde med trivselsprogrammet Skolestyrken. Målet er at komme mobning til livs og skabe bedre trivsel hos eleverne - og det særlige program hjælper med nogle forskningsbaserede metoder og værktøjer.

»Vi har som ledelse sat tid af til det for alle parter, så det bliver implementeret på den rigtige måde. Det skal jo rykke noget på den lange bane, og en ordentlig implementering kræver altså tid«, siger afdelingsleder på Vigerslev Allés Skole Signe Outzen Jensen og fortsætter:

Artiklen fortsætter under banneret

SIGNE OUTZEN JENSEN

Afdelingsleder på Vigerslev Allés Skole i København siden april 2019.

I sit afgangsprojekt under sin diplomuddannelse i ledelse skrev hun om trivselsprogrammet Skolestyrken, hvor hun indsamlede data om skolens trivsel over en længere periode.

Har nu sat gang i trivselsprogrammet på sin skole.

»Vi havde ikke nogle trivselstal, der bonede helt negativt ud, inden vi besluttede os for at være med. For os handler det bare om at gøre noget i dag, som kan hjælpe dagen i morgen«.

Bag Skolestyrken står Mary Fonden og organisationerne Børns Vilkår og Red Barnet, der alle har mange års erfaring med antimobbestrategier og børns trivsel. Et af værktøjerne i projektet er, at lærerne sætter sig sammen i team om en særlig spilleplade og deler hverdagens udfordringer med hinanden. I fællesskab finder de så løsninger på, hvordan de som lærere kan gå tilbage i klasserne og arbejde med elevernes trivsel. Det overordnede tema for trivselsarbejdet på Vigerslev Allés Skole er trygge fællesskaber, og alle udfordringerne spiller ind i det tema.

Ildsjæle driver indsatsen

Tillidsrepræsentant Karen Krusell Sørensen fortæller, at lærerne er glade for at arbejde med programmet:

»Vi får mere ud af trivselsarbejdet, fordi vi har en fælles tilgang og nogle spændende værktøjer. Hvis man kan afsætte tid til teammøder og brugen af spillepladen, så bliver det rigtig godt i længden, tror jeg«.

Den gode erfaring fra projektets start gjorde, at Vigerslev Allés Skole valgte at fortsætte med Skolestyrken efter et år som pilotskole.

»Det er en kæmpe fordel, når man har nogle ildsjæle på skolen, som har lyst til at tage faklen og gå forrest. Og det havde vi virkelig med det her projekt«, siger Signe Outzen Jensen.

ET FORLØB MED SKOLESTYRKEN

• Det første step i projektet er et møde mellem skolen og folkene bag trivselsprogrammet Skolestyrken, hvor alle lærerne udfylder et spørgeskema. Både ledelsen, elevrådet og udvalgte nøglepersoner blandt lærerne tager del i opstartsfasen.

• Skolestyrken er til stede på skolen i seks måneder og får på den måde et indblik i, hvilken type skole det er, hvad trivselsmålingen viser, og hvordan skolen hidtil har arbejdet med antimobning.

• Skolen får tildelt et af programmets fire overordnede temaer: trygge fællesskaber, ligeværd, elevernes stemme eller mobning. Der hvor skolen står svagest, er det område, der arbejdes med.

• Projektet giver skolen nogle forskningsbaserede metoder og værktøjer og materialer til alle fag, som sætter rammerne for trivselsarbejdet. Skolestyrken har hentet erfaring fra Norge, Sverige og Australien, som har nogle store, velfungerende antimobbeprogrammer.

• Som led i programmet uddannes nogle resursepersoner på skolen, som skal vise vejen for de andre på skolen, når uddannelseskonsulenter og fagfolk fra projektet ikke længere er til stede.

• Skolestyrken har en afsluttende samtale og evaluering med skolen, efter at de seks måneder er gået, så skolen kan arbejde videre med det selv.

Når lærere og pædagoger på en hel årgang mødes, så er værktøjet en særlig spilleplade. Den giver for eksempel hver lærer syv minutter til at præsentere sin udfordring. På den måde får alle i teamet taletid og føler sig hørt, samtidig med at alle bliver opmærksomme på årgangens udfordringer. Bagefter vælger lærerne at arbejde videre med en af udfordringerne og taler sig frem til mulige løsninger.

Fagbladet Folkeskolen  fik lov til at overvære et sådant årgangsteammøde på mellemtrinnet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ