Rangliste
0   5

Norske forskere kan ikke indkredse skoleeffekten

De norske myndigheder offentliggør årligt det såkaldte 'skolebidrag', det der i Danmark kaldes 'løfteevne' eller 'undervisningseffekt'. Men en norsk forskergruppe har nu opgivet at identificere, hvad nogle skoler gør bedre end andre.

"Alle tidligere forsøg på enkle løsninger i skolen er strandet. Det findes intet quick-fix, og det må vi acceptere", siger leder af ekspertgruppen Sølvi Lillejord til det norske lærermedie Utdanningsnytt.

Skolebidragsindikatorene har været omdiskuteret i Norge, hvor kritikere mener, at de fører til usikre ranglister over såkaldt 'gode' og 'dårlige' skoler. 

Artiklen fortsætter under banneret

Den norske ekspertgruppe konkluderer, at det ikke er muligt at finde klare kendetegn ved de norske skoler, der scorer højt i undervisningseffekt over tid:

"Én variabel kunne give helt forskellige udslag på forskellige trin i skolen. Hvis for eksempel andelen af lærere med eller uden uddannelse slår forskelligt ud på forskellige trin, er det både ulogisk og inkonsistent, og dermed vanskeligt at tillægge analysen stor vægt", forklarer hun.

Nøjagtigt det samme konkluderede Epinion for det danske undervisningsministerium i en følgeforskningsrapport til folkeskolereformen tidligere i år.

Kun 7-10 procent af det faglige niveau og 3-4 procent af trivslen afgøres af faktorer, skolerne kan gøre noget ved. Resten afgøres af ting som skolestørrelse og elevernes socioøkonomiske baggrund. 

Den norske undervisningsminister Guri Melby (V) satte undersøgelsen i gang  et forsøg på at hjælpe skolerne til at lære af de skoler, der gør det bedst. Ekspertgruppen følger nu op med dialogmøder med skoleejere, lærere og elever forud for slutrapporten. 

Forskerne har altså ikke statistisk kunnet identificere kendetegn ved godde skoler. De har dog gennemgået forskningslitteraturen og konkluderer, at skoler, som bidrager meget til elevernes læringsudbytte, tilbyder sociale aktiviteter ud over undervisningen og har et godt læringsmiljø.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ