Bachelorprojekt Via UC
0   127

Bachelorer: Podcast i undervisningen lærer eleverne at lytte

TILDELT FØRSTEPRISEN 2020 Eleverne skal undervises i lyttestrategier for at udnytte lydfortællingers potentiale i danskfaget, skriver Helle Videbæk og Josefine Køhrsen i deres bachelorprojekt.

"Når populære producenter som Third Ear, P1 Radiofortællinger eller Serial udkommer med nye dragende udgivelser, kan man sammenligne vores ivrighed med det populære begreb binge-watching, der bliver brugt om dét at se samtlige sæsoner af en serie på minimal tid", skriver Helle Videbæk og Josefine Køhrsen, som selv er opslugt af billedskabende lydfortællinger.

Podcast har vundet indpas hos danskerne. Også blandt de unge. En undersøgelse fra Kulturministeriet viser, at 43 procent de 15-25-årige, lytter til podcast ugentligt. I 2017 var det blot 12 procent - altså en stigning på 31 procentpoint på to år. Samtidig viser samme aldersgruppe sig at være blandt dem, der er mest vedholdende i deres lytning.

Dette hastige opsving samt lancering af podcastplatformen Podimo peger i retning af, at lytning har fået en renæssance, skriver Helle Birkedal Videbæk og Josefine Køhrsen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Silkeborg ved Professionshøjskolen Via.

"Hvordan kan lydfortællingen i danskfaget mediere æstetisk erkendelse hos eleverne, og kan den derigennem berettiges i folkeskolen", spørger de i problemformuleringen til deres projekt.

Artiklen fortsætter under banneret

Lydbiograf

"Hvis nu f.eks., at vi sad inde i den der lydbiograf, så kunne man ligesom lukke øjnene og forestille det af sig selv… og der var ikke sådan et billede, som man kunne se… så var det sådan, at man selv kunne skabe, hvordan det så ud", siger en elev i 7. klasse.

Helle Videbæk og Josefine Køhrsen bygger deres projekt på et forløb i danskundervisningen på 7. årgang. De underviste i seks uger med det sigte, at eleverne skulle stifte bekendtskab med lydfortællingsgenren ved at lytte til og analysere et udvalg af lydfortællinger - heriblandt produktioner fra Third Ear og P1 Radiofortællinger.

I forbindelse med forløbet indrettede de en lydbiograf, der mindede om en traditionel biograf. De bløde sæder var skiftet ud med borde og klapsæder, men rummet havde højt til loftet, trinvis niveauinddeling og storskærm.

"For at gøre salen til lydbiograf slukkede vi lyset, satte video af stearinlys på storskærmen og afspillede dernæst lydfortællingen over rummets surroundsound-højttalere. Hensigten var, at eleverne, som i en biograf, ikke skulle koncentrere sig om andet end lydfortællingen og oplevelsen, hvorfor de fik mulighed for at placere sig, som de ville. Eleverne måtte sidde, ligge, stå og behøvede ikke vende sig mod skærmen".

Løbende observationer i lydbiografen blev i projektet suppleret med interviews med en fokusgruppe med fem elever - før, under og efter forløbet- samt et afsluttende interview med en dansklærer.

Eleverne var overvejende rolige under lytningen og reagerede på fortællingen ved for eksempel at grine, når det var oplagt, eller de blev forskrækkede. De var aktivt lyttende og dermed også åbne for den æstetiske oplevelse og fordybelse, som lydfortællingen tilbød dem, skriver Helle Videbæk og Josefine Køhrsen.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design og Sinatur-hotellerne.


 

At lytte frem for at læse

De interviewede elever havde inden forløbet ikke stor erfaring med at lytte til lydfortællinger. Tre ud af fem elever mente aldrig at have lyttet til en sådan fortælling før. De to sidste elever havde lyttet til en enkelt lydfortælling i forbindelse med teaterundervisning og enkelte engelske lydfortællinger inden sengetid. Eleverne forklarede, at det overvejende skyldtes manglende interesse. Inden forløbet betragtede flere elever sig selv som dårlige lyttere.

En elev forklarer:

"Jeg har det også mest sådan, at jeg gerne vil have teksten også, hvis jeg skal lytte til noget, fordi jeg er ikke så god til at lytte, for jeg vil hellere også læse, fordi så er jeg sikker på, at det ligesom falder på plads".

Eleverne fortalte, at de ikke tidligere havde fået eksplicit lytteundervisning, og de ikke havde kendskab til lydmediet og lyttestrategier. Under forløbet ændrede eleverne imidlertid opfattelse af deres egen lyttekompetence i takt med, at de mødte mange fortællinger og eksplicit blev introduceret til lydfortællingens virkemidler samt 'det at lytte', fortæller Helle Videbæk og Josefine Køhrsen.

Det oplever en anden elev allerede et par uger inde i forløbet, hvor hun fortæller, hvordan hun er blevet bedre til at huske oplysninger fra lydfortællingerne, end hun antog, at hun ville have været inden forløbets begyndelse:

 "Jeg synes nok, at jeg havde nemmere ved at huske oplysninger, end jeg havde troet. Øhh, det var ret overraskende", siger hun og fortsætter: "Hmm, jeg tror, det er fordi, I havde forklaret os, hvad det er, der kommer til at ske, og fordi, at det er, at jeg nok fokuserede meget på, hvad det er, der blev sagt, og jeg kunne forestille mig alle de her billeder".

Eleverne er ved forløbets afslutning enige om at have fået større kendskab til lydfortællingsgenren. De tre, der vurderede sig som 'dårlige lyttere' inden forløbets begyndelse, har tilmed alle, haft nemmere ved at danne indre forestillingsbilleder af det fortalte og huske oplysninger fra lydfortællingen end først antaget.

At lade sig fordybe i lydfortællingen

De interviewede elever var enige om, at forløbet var vedkommende. De var fanget af fortællingerne og fordybet i dem, mens de lyttede, og de havde lyst til at høre mere. Eleverne fandt det afslappende og beroligende, at give sig hen til deres indre forestillinger, og de blev både   fysisk og psykisk påvirket af fortællingen, skriver Helle Videbæk og Josefine Køhrsen.

"Lydfortællingen rummer flere elementer, der kan mediere æstetisk erkendelse. Eleverne peger særligt på, hvordan lydfortællingen inviterer til både æstetisk oplevelse og fordybelse, hvilket ifølge lektor Peter Brodersen er forudsætningen for erkendelsen. Dannelsen af indre forestillingsbilleder og dermed følelsesmæssig indlevelse er i særlig grad påvirket af den sansekonkrete oplevelse, som lydfortællingen tilbyder gennem blandt andet dennes brug af lydeffekter", siger de.

Eleverne peger på, hvordan særligt deres dannelse af indre forestillingsbilleder og derigennem følelsesmæssige indlevelse er en afgørende faktor for, at de oplevelser, de tilbydes af lydfortællingen, skaber æstetisk erkendelse, forklarer Helle Videbæk og Josefine Køhrsen.

"Jeg synes faktisk, at der er mange, der er blevet gode til at fordybe sig. Og sådan også, fordi de ved, at der kommer til at ligge noget arbejde bagefter med lydfortællinger, så synes jeg faktisk, at mange af dem er blevet gode til at fokusere, og det der med sådan lige at kunne synke hen og lade sig overgive til, at så er det bare dét, det handler om", siger den interviewede lærer.

Hun mener dog ikke fordybelsen ligger i lydfortællingen alene, men i lige så høj grad i didaktiseringen af fortællingen og det efterfølgende faglige arbejde.

Læreren fremhæver, at eleverne har samme adgang til fortællingen. Men selvom eleverne ikke bremses af eventuelle afkodningsvanskeligheder i mødet med lydfortællingen, er der store niveauforskelle i deres lytteforståelse, hvis ikke de i deres tidligere skoleliv har mødt eksplicit undervisning i lytning og lyttestrategier, mener Helle Videbæk og Josefine Køhrsen.

"Lyttekompetence er afgørende for den enkelte elev, hvis denne skal være i stand til at åbne lydfortællingen op", skriver de i konklusionen til deres professionsbachelorprojekt.

 

DET FANDT VI UD AF, DET KAN VI BRUGE

(tilføjet den 6.01.2021.)

Josefine Køhrsen og Helle Videbæk modtog Lærerprofession.dk's førstepris og fagbladet Folkeskolens pris for fornem formidling for deres professionsbachelorsprojekt.

Efter prismodtagelsen, som på grund af corona-pandemien i 2020 foregik over Zoom, skrev de denne beretning om, hvad de fandt ud af, og hvad, de mener, det kan bruges til i skolen:

"En elev sagde sådan, da de arbejdede med lydfortælling: 'Man bliver sådan rigtig afslappet af bare ikke at skulle tænke over noget andet, fordi man bare tænker over den her historie'.

Har du endnu ikke sat dig i en god stol med Third Ear eller P1's Radiofortællinger i ørene, har du mindst én gribende oplevelse i vente! Det stærkt stigende antal nye lyttere og podcastproduktioner taler for sig selv; der lyttes til podcast som aldrig før. Men hvorfor har folkeskolen ikke fulgt med i denne udvikling? Det spurgte vi os selv om, og i indledningen til vores professionsbachelorprojekt indkredser vi vores genstandsfelt til "den monterende, billedskabende undergenre af podcasten - lydfortællingen".

Oplevelse, fordybelse og virkelyst

Efter omfattende analyse af vores observationer af lyttende elever og vores interviews med både elever og lærere konkluderede vi, at når vi åbner elevernes ører for lydfortællingen, understøtter vi deres lyttekompetence. Men samtidig - og lige så vigtigt - tilbyder vi dem store oplevelser, der har mulighed for at rodfæste sig som æstetisk erkendelse.

Lydfortællingen taler dermed direkte ind i folkeskolens formål ved at skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse. Vi står derfor nu med en kæmpe opfordring til lærerprofessionen: lydfortællingen må meget mere ind i undervisningen!

Sådan, at man selv kunne skabe

Lydfortællingen appellerer med sin særegne karakter direkte til følelser og indre forestillingsbilleder, som gør lytteren til aktiv medspiller i lyduniverset.

En af de elever, vi interviewede, udtrykker det sådan: Man kunne " ligesom lukke øjnene og forestille sig det af sig selv ... og der var ikke sådan et billede, som man kunne se… så var det sådan, at man selv kunne skabe, hvordan det så ud".

En sådan medskabende proces kræver aktiv medleven og høj grad af fordybelse; en fordybelse, som eleverne ifølge vores undersøgelse savner og efterspørger i skolen.

Der tales i disse år om en generation unge, der i en form for opmærksomhedskrig konstant udsættes for stimuli via sociale medier og streamingtjenester, og som derfor i skolens undervisning kan have svært ved at holde fokus.

Vi oplever, at lydfortællingen for nogle elever kan være en tiltrængt "pause", hvor de får mulighed for at fokusere. Med en af de interviewede elevers ord: "Man bliver sådan rigtig afslappet af bare ikke at skulle tænke over noget andet, fordi man bare tænker over den her historie".

Lydeffekter, stemmefunktion og klipning

Det er ikke blot behovet og muligheden for æstetisk oplevelse og fordybelse, vi tager med os fra projektet. Vores undersøgelse peger også på, at eleverne - i langt højere grad, end det sker i skolen nu - skal hjælpes til at forholde sig kritisk til lyd. Og heldigvis kan veltilrettelagte undervisningsforløb med fokus på lydkompetencer - hvor eleverne arbejder med brugen af lydeffekter, stemmefunktion og klipning - i sidste ende danne eleverne til at møde en verden fuld af lyd. Eleverne lærer i højere grad at forholde sig kritisk til, hvad de hører, og hvorfor de gribes af det.

Endelig starter jeg ikke i minus

Efter arbejde med bachelorprojektet og en afsluttet læreruddannelse befinder vi os begge i klasselokalet, og vi nyder at bruge teorien og vores nye viden i praksis. Når vi præsenterer vores forløb, møder vi stor velvilje blandt kolleger til at inddrage lydfortælling i undervisningen, og det er tydeligt, at eleverne gribes af genren.

Og så er der ovenikøbet dukket nye perspektiver op, som vi ikke havde med i vores projekt: Som en elev med dysleksi sagde det, da hun afbrød Helle, der var i gang med at introducere et forløb om lydfortællinger i en 10. klasse: "Så det vil sige, at vi mest af alt skal lytte de næste seks uger? Endelig skal vi lave noget i dansk, hvor jeg ikke starter i minus".

Lydfortællingens gribende univers

Det er selvsagt en supergod fornemmelse at blive anerkendt for et projekt, vi har kæmpet for og brugt lang tid på, men det bedste er uden tvivl tanken om, at det, der begyndte som en interesse hos os selv, måske nu også kan inspirere andre i lærergerningen. Vi modtager prisen fra Lærerprofession.dk med stor ydmyghed, og ser frem til med elever og kolleger at nørde endnu mere i lydfortællingens gribende univers!" 

Læs hele projektet og de øvrige prismodtageres beretninger via linkene nedenfor: 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
420 andre er allerede tilmeldt

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.360 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.490 andre er allerede tilmeldt