Via UC
0   36

Bachelorer: Podcast i undervisningen lærer eleverne at lytte

BLANDT DE TRE BEDSTE I 2020 Eleverne skal undervises i lyttestrategier for at udnytte lydfortællingers potentiale i danskfaget, skriver Helle Videbæk og Josefine Køhrsen i deres bachelorprojekt.

"Når populære producenter som Third Ear, P1 Radiofortællinger eller Serial udkommer med nye dragende udgivelser, kan man sammenligne vores ivrighed med det populære begreb binge-watching, der bliver brugt om dét at se samtlige sæsoner af en serie på minimal tid", skriver Helle Videbæk og Josefine Køhrsen, som selv er opslugt af billedskabende lydfortællinger.

Podcast har vundet indpas hos danskerne. Også blandt de unge. En undersøgelse fra Kulturministeriet viser, at 43 procent de 15-25-årige, lytter til podcast ugentligt. I 2017 var det blot 12 procent - altså en stigning på 31 procentpoint på to år. Samtidig viser samme aldersgruppe sig at være blandt dem, der er mest vedholdende i deres lytning.

Dette hastige opsving samt lancering af podcastplatformen Podimo peger i retning af, at lytning har fået en renæssance, skriver Helle Birkedal Videbæk og Josefine Køhrsen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Silkeborg ved Professionshøjskolen Via.

"Hvordan kan lydfortællingen i danskfaget mediere æstetisk erkendelse hos eleverne, og kan den derigennem berettiges i folkeskolen", spørger de i problemformuleringen til deres projekt.

Artiklen fortsætter under banneret

Lydbiograf

"Hvis nu f.eks., at vi sad inde i den der lydbiograf, så kunne man ligesom lukke øjnene og forestille det af sig selv… og der var ikke sådan et billede, som man kunne se… så var det sådan, at man selv kunne skabe, hvordan det så ud", siger en elev i 7. klasse.

Helle Videbæk og Josefine Køhrsen bygger deres projekt på et forløb i danskundervisningen på 7. årgang. De underviste i seks uger med det sigte, at eleverne skulle stifte bekendtskab med lydfortællingsgenren ved at lytte til og analysere et udvalg af lydfortællinger - heriblandt produktioner fra Third Ear og P1 Radiofortællinger.

I forbindelse med forløbet indrettede de en lydbiograf, der mindede om en traditionel biograf. De bløde sæder var skiftet ud med borde og klapsæder, men rummet havde højt til loftet, trinvis niveauinddeling og storskærm.

"For at gøre salen til lydbiograf slukkede vi lyset, satte video af stearinlys på storskærmen og afspillede dernæst lydfortællingen over rummets surroundsound-højttalere. Hensigten var, at eleverne, som i en biograf, ikke skulle koncentrere sig om andet end lydfortællingen og oplevelsen, hvorfor de fik mulighed for at placere sig, som de ville. Eleverne måtte sidde, ligge, stå og behøvede ikke vende sig mod skærmen".

Løbende observationer i lydbiografen blev i projektet suppleret med interviews med en fokusgruppe med fem elever - før, under og efter forløbet- samt et afsluttende interview med en dansklærer.

Eleverne var overvejende rolige under lytningen og reagerede på fortællingen ved for eksempel at grine, når det var oplagt, eller de blev forskrækkede. De var aktivt lyttende og dermed også åbne for den æstetiske oplevelse og fordybelse, som lydfortællingen tilbød dem, skriver Helle Videbæk og Josefine Køhrsen.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet. 

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen. 

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen / folkeskolen.dk.

Det støttes af LB Forsikring, Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design og Sinatur-hotellerne.


 

At lytte frem for at læse

De interviewede elever havde inden forløbet ikke stor erfaring med at lytte til lydfortællinger. Tre ud af fem elever mente aldrig at have lyttet til en sådan fortælling før. De to sidste elever havde lyttet til en enkelt lydfortælling i forbindelse med teaterundervisning og enkelte engelske lydfortællinger inden sengetid. Eleverne forklarede, at det overvejende skyldtes manglende interesse. Inden forløbet betragtede flere elever sig selv som dårlige lyttere.

En elev forklarer:

"Jeg har det også mest sådan, at jeg gerne vil have teksten også, hvis jeg skal lytte til noget, fordi jeg er ikke så god til at lytte, for jeg vil hellere også læse, fordi så er jeg sikker på, at det ligesom falder på plads".

Eleverne fortalte, at de ikke tidligere havde fået eksplicit lytteundervisning, og de ikke havde kendskab til lydmediet og lyttestrategier. Under forløbet ændrede eleverne imidlertid opfattelse af deres egen lyttekompetence i takt med, at de mødte mange fortællinger og eksplicit blev introduceret til lydfortællingens virkemidler samt 'det at lytte', fortæller Helle Videbæk og Josefine Køhrsen.

Det oplever en anden elev allerede et par uger inde i forløbet, hvor hun fortæller, hvordan hun er blevet bedre til at huske oplysninger fra lydfortællingerne, end hun antog, at hun ville have været inden forløbets begyndelse:

 "Jeg synes nok, at jeg havde nemmere ved at huske oplysninger, end jeg havde troet. Øhh, det var ret overraskende", siger hun og fortsætter: "Hmm, jeg tror, det er fordi, I havde forklaret os, hvad det er, der kommer til at ske, og fordi, at det er, at jeg nok fokuserede meget på, hvad det er, der blev sagt, og jeg kunne forestille mig alle de her billeder".

Eleverne er ved forløbets afslutning enige om at have fået større kendskab til lydfortællingsgenren. De tre, der vurderede sig som 'dårlige lyttere' inden forløbets begyndelse, har tilmed alle, haft nemmere ved at danne indre forestillingsbilleder af det fortalte og huske oplysninger fra lydfortællingen end først antaget.

At lade sig fordybe i lydfortællingen

De interviewede elever var enige om, at forløbet var vedkommende. De var fanget af fortællingerne og fordybet i dem, mens de lyttede, og de havde lyst til at høre mere. Eleverne fandt det afslappende og beroligende, at give sig hen til deres indre forestillinger, og de blev både   fysisk og psykisk påvirket af fortællingen, skriver Helle Videbæk og Josefine Køhrsen.

"Lydfortællingen rummer flere elementer, der kan mediere æstetisk erkendelse. Eleverne peger særligt på, hvordan lydfortællingen inviterer til både æstetisk oplevelse og fordybelse, hvilket ifølge lektor Peter Brodersen er forudsætningen for erkendelsen. Dannelsen af indre forestillingsbilleder og dermed følelsesmæssig indlevelse er i særlig grad påvirket af den sansekonkrete oplevelse, som lydfortællingen tilbyder gennem blandt andet dennes brug af lydeffekter", siger de.

Eleverne peger på, hvordan særligt deres dannelse af indre forestillingsbilleder og derigennem følelsesmæssige indlevelse er en afgørende faktor for, at de oplevelser, de tilbydes af lydfortællingen, skaber æstetisk erkendelse, forklarer Helle Videbæk og Josefine Køhrsen.

"Jeg synes faktisk, at der er mange, der er blevet gode til at fordybe sig. Og sådan også, fordi de ved, at der kommer til at ligge noget arbejde bagefter med lydfortællinger, så synes jeg faktisk, at mange af dem er blevet gode til at fokusere, og det der med sådan lige at kunne synke hen og lade sig overgive til, at så er det bare dét, det handler om", siger den interviewede lærer.

Hun mener dog ikke fordybelsen ligger i lydfortællingen alene, men i lige så høj grad i didaktiseringen af fortællingen og det efterfølgende faglige arbejde.

Læreren fremhæver, at eleverne har samme adgang til fortællingen. Men selvom eleverne ikke bremses af eventuelle afkodningsvanskeligheder i mødet med lydfortællingen, er der store niveauforskelle i deres lytteforståelse, hvis ikke de i deres tidligere skoleliv har mødt eksplicit undervisning i lytning og lyttestrategier, mener Helle Videbæk og Josefine Køhrsen.

"Lyttekompetence er afgørende for den enkelte elev, hvis denne skal være i stand til at åbne lydfortællingen op", skriver de i konklusionen til deres professionsbachelorprojekt.

Læs hele projektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
357 andre er allerede tilmeldt

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.281 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.267 andre er allerede tilmeldt