Debat

Demokrati eller hva?

2013 var et forfærdeligt forløb! Det satte voldsomme ar i sjælen på ALLE lærere, og siden har konsekvenserne været omsiggribende. Mange har forladt skolen, stressede, forældede eller på flugt. Nogle har valgt at blive, enten og kæmpe eller 'vente det ud' og håbe at fornuften indfinder sig i magtens cirkler. Under alle omstændigheder, så er der ikke mange lærere som ikke følger udviklingen - heller ikke undertegnede. Jeg bilder mig ind, at jeg følger med i det hele omkring vores stjålne rettigheder i arbejdstidsaftalen. Alligevel er der én ting jeg må have misset? Jeg kan simpelthen ikke huske hvornår jeg er blevet spurgt om mine synspunkter til forhandlingsmandatet?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Eller at nogle har fortalt mig, at de skulle repræsentere mig på en kongres der skulle vedtage mandatet? Jeg kan heller ikke huske nogle der skulle vælges til delegerede som har præsenteret nogle synspunkter der flugter med mine? Eller har præsenteret de synspunkter som absolut ikke er forenelige med mine, så jeg kunne vælge dem fra? 

Måske har jeg sovet i timen? Måske har der været en valgturné, hvor de der kandiderede til delegationen har præsenteret deres standpunkter, og hvor man siden kunne give dem man havde mest fidus til sin opbakning? Men taget i betragtning hvor meget opmærksomhed der har været omkring forhandlingerne i 13, 15, 18 og 20, så synes jeg det er svært for mig, at gennemskue hvordan de 300 delegerede er blevet udvalgt?

Er de 300 delegerede udvalgt alene på deres repræsentation ved kongressen om arbejdstidsforhandlingsmandatet, eller er de udvalgt som f.eks. kredsformænd eller TR? For når vi har stemt på dem, så er det da langtfra det eneste tema der stemmes om ved de afstemninger...

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Men jeg kan forstå på JA-siden (eller vent-og-se-siden), at de 300 delegerede som gav deres opbakning på kongressen, ved et flertal, altså i teorien 151 personer, som jeg ikke kender, eller har talt med, eller har hørt, har repræsenteret 50.000+ medlemmer, og dermed sikrer at vi er Danmarks mest demokratiske forening? 

Det kan næsten lyde som om at de delegerede er en garanti for at ALLE medlemmers synspunkter er blevet repræsenteret, og at mandatet dermed dækker over hvad et flertal af lærerne ønsker der skal bringes til forhandlingerne? 

Da kongressen jo var lukket, er det jo svært for alle os der ikke var delegerede at vide om andre synspunkter end en dlf-top, der anbefaler at følge kommissionens vage anbefalinger om at acceptere KL's ultimative krav og håbe på det bedste, blev fremlagt?

https://www.folkeskolen.dk/1587041/dlf-holder-lukket-arbejdstidskongres-i-dag

Sagde vores forhandlere hvad de troede mest på? Så klappede de udvalgte udsendte, som af en minister, og så var den hjemme? Eller blev der også drøftet at gå i krig med overgrebspolitikerne? Min fornemmelse er, at de valgte i dlf ALLE er bange for opgør med modparten? Så turde nogle sige "Det her må stoppe nu!"

Jeg har sammen med to andre lærere på 15 uger i vores fritid samlet 576 lærere, som INTET forstår af samarbejdssporet. Vi ER i virkeligheden, og vi SER L409 og KL's ultimative krav HVER DAG! Vi anerkender intet, har ingen tillid, og har ikke tålmodighed. Derfor rejser vi kritikken af den valgte linje, og det vi svares er at "man går efter det bedst mulige - ikke det nødvendige". Det er IKKE godt nok! Ikke til os, når vi har muligheden for at stemme NEJ! Og vi opdager hver dag, at flere kommer til... Flere som på trods af stor interesse og opmærksomhed på forhandlingerne føler at deres trang til at stå op mod KL, aldrig har haft en plads i vores arsenal, selvom vi formelt set har den?

https://www.folkeskolen.dk/1587596/kongres-her-er-seks-maal-som-dlf-gaar-til-arbejdstidsforhandlinger-med

Er vi ca. 600 KL-kritiske lærere, som har sovet i timen, og har glemt at vælge, stemme, diskutere og kræve, således at vores stemme ikke nåede med til kongressen?

Er vi kun 600? Eller er der flere end de ca. 10.000 der stemte NEJ til kommissionen i 2018, som desillusionerede har skiftet deres JA, til et NEJ, da de først så en forsinket, svag rapport, dernæst et ubegribeligt kapitulerende mandat og siden en uforklarlig, uendelig resultatløs forhandling? 

Er vi repræsenteret?

Er du repræsenteret?

Ellers søg os andre som deler dét synspunkt, som ikke nåede med til forhandlingslokalet; nemlig at hvis KL vil væk fra L409 (fordi de ønsker at dele ansvaret), så må de give os en klar aftale (nemlig at dele magten)! Ellers hungrer vi efter at sige NEJ, for det må vi nemlig ikke til daglig, der skal vi sige: "Jawohl" og gøre som der bliver sagt, ellers bryder vi jo loven!

Overenskomstforhandlingerne er jo en underlig blanding af jul og fastelavn. Man ønsker sig gaver, nogle er klædt ud, og det er den tid man har lov at gøre grin med magthaverne. Desværre er det altid lærerne der ligger i tønden, men det er hurtigt overstået, og snart træller vi igen under herremandens åg!

Vi der trænger til at OK-forhandlingerne bruges til at sige STOP er lige her: https://www.facebook.com/OK21-L%C3%A6rere-stem-NEJ-til-uklare-aftaler-103252221261173/?modal=admin_todo_tour