Debat

Lån & Spar-reklamer, nej tak

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Med sidste nummer af Folkeskolen fik jeg (igen) en reklame for Lån & Spar Bank. Her kunne jeg blandt andet læse, at »Du får kontante fordele, fordi du er medejer af Lån og Spar« - helt konkret er det for eksempel tre procent i rente på min lønkonto, hvis jeg er medlem af DLF og samler min privatøkonomi hos banken. Et attraktivt tilbud i en tid, hvor andre banker i stigende grad lægger negative renter på indlånskonti. Jeg bookede straks et møde og gennemgik min økonomi med en rar bankrådgiver - men ak, tilbuddet gjaldt slet ikke mig, viste det sig!

Det er ikke, fordi min økonomi er til rotterne. Budgettet er stramt, men holder, det fremgår af mine kontoudskrifter. Jeg har opsparing og investeringsdepoter. Jeg har gæld i mit hus, men også friværdi, og det er det eneste sted, jeg skylder noget. Problemet var mit rådighedsbeløb. Det var ikke stort nok.

Det er fair nok, at en bank har retningslinjer for, hvem den vil have som kunde. Banken driver en forretning, der skal hænge sammen økonomisk. Jeg synes bare, reklamen lover for meget. Jeg vil derfor foreslå Lån & Spars marketingafdeling et par tilføjelser:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

1. Opnåelse af de nævnte »kontante fordele« betinges af en positiv kreditvurdering.

2. Er du skilt, bor for dig selv og har et par børn, skal du regne med, at der for hvert barn skal lægges 2.500 kroner oven i dit rådighedsbeløb, uanset hvordan jeres samværsordning er strikket sammen (læs: Du kan bare lade være med at ringe. Tilbuddet gælder ikke dig).

Og til mit ellers udmærkede fagblad vil jeg sige: Pil lige en eventuel reklame fra Lån og Spar ud af mit blad, før I sender det til mig. Det er spild af godt pap og bidrager kun til frustration, når jeg læser om alle de fine »kontante fordele«, som jeg ikke kan få.

Svar fra Lån & Spar